2013-02-11 – Uge 7 i Torremolinos

Mandag den 11. februar 2013 – Ronda

06:45 ringer vækkeuret og vi er nede før ½8 og det er der mange andre der er.

Vi er 2 busser der skal afsted til Ronda og det er koldt og blæsende. Vi kører ikke langs stranden, men op gennem baglandet ad motorvejen forbi Cartama og ad småvejene mod Ronda gennem landskaber af oranger, oliven og mandeltræer.

Heroppe i højden er blæsende og koldt og holde på hatten og få kolde, hvide fingre vejr.

Vi går mod tyrefægterarenaen inden vi går over kløften mellem den nye og gamle bydel. Broen er fra 1792. Kirken herovre er gammel og bygget gennem flere perioder, dels pga Maurerne og dels jordskælv.

Vi frigives kl. 13 og er godt kolde så vi finder “Labola” på hovedstrøget hvor vi får den lækreste tapas og vin. Kaffen tages i konditoriet ved broen sammen med smør-croissants.

15:15 er vi afsted ad vejen mod Marbella med et fotostop af Gibraltarklippen undervejs. 17:30 er vi tilbage.

Selvom der er sol er der også vind så altanen er yt. Vi spiste fisk til aften og den var god.

Tirsdag den 12. februar 2013 – Bus-test

Der er skyer fra morgenstunden og liden vind. Vi er sent nede til morgenmad så vi er lige ved at blive smidt ud.

Men solen skinner på terrassen nogle timer endnu.

Vi skal lige have testet hvordan vi kommer til golfbanen. Bus 120 til Malaga kører forbi Ikea og derfra er der ca. 800 m til golfbanen. Turen tager i alt ca 3/4 time og med ventetid ca. 1 time. Der er jernbanestation derude “Plaza Mayor” og den kan vi evt. tage tilbage. Så er der også L2 og L1 busserne, mender er et stykke vej ad strandpromenaden for at nå dem.

Vi går tilbage. Alle vores “caña y tapas” barer er lukkede. Først henne ved næsset på El Gato kan vi få en “vino y tapas” i læ for den tiltagende kølige vind. På den anden side næsset er der god læ for den NØ-lige vind.

Vi runder lige Supermercado efter en ny flaske til vores vintest.

Det er afgjort Spa og Sauna tid for vores trætte lemmer og det må vi gøre en anden gang. Desværre er der ikke læ på altanen, men så kan vi se nyhederne fra DK i TV.

Vi er tidligt nede og spise i dag og igen er de sløve med øllene. Så sløve at de ikke når at komme med regningen inden vi er færdige.

Onsdag den 13. februar 2013 – Benalmadena Pueblo

Morgenen starter stille og roligt, men vinden frisker op under morgenmaden og på terrassen kommer der nogle ordentlige pust.

Men vi skal bare ud og køre i bus 121 helt op til Benalmadena Pueblo – en af de hvide byer oppe på bjerget. Vi bliver sat af lige overfor Montebello, vi ved det bare ikke endnu.

Vi går lidt rundt i den søde by inden vi stiler mod Calle Santa Domingo 9 hvor allergi-foreningen har ferielejligheder. De ligger godt og med udsigt over land og hav.

Plaza de Espana ligger lige ved siden af med en lille cafe og appelsintræer og sol og læ. Vi tager frokost her i dag: Calamares & øl og afslapning inden vi begynder nedturen med et Montebello kig.

Vi følger næsten busruten, men søger mod kysten og strandpromenaden resten af turen hjem. Det tager et par timer at gå hjem deroppefra.

Men så er vi også selvskrevne til Spa og Sauna igen inden middagen. Tapas kan vi ikke klare i dag. Men kaffe & brandy bagefter.

Torsdag den 14. februar 2013 – En runde på Parador Golf

Vi er “tidligt” oppe og nede lidt over 9. Sikken et mylder.

Det er en megen lun morgen der lover godt for golfen, som vi har bestilt over nettet.

Vi er afsted i god tid, vi skal med bussen, men den lader vente på sig – ½ times tid – og den første kører fuld forbi. Men vi når det. Af ved Ikea og ned til golfbanen.

Green-fee, køller og trolleys klares let. Putting green er ikke så hurtig som ventet. Vi tee’er ud 12:24 og har en 2-bold foran os. Banen er helt OK, sandet i bunkers lidt mærkeligt, alle bolde findes, nogle er i søer.

Første 9 klares i 2 timer rent, så er det tid til tissepause. Nu har vi pludselig en 4-bold foran. Det sinker lidt, men gør ikke noget. Flyene starter ind over os og det er fantastisk så langsomt de ser ud til at flyve. Trods 4-bolden går vi på i alt 4:20. Det er godt.

Nu er det også tid til frokost inden vi skal op til toget ved Plaza Mayor. Billetautomaten driller men med hjælp går det. Kun 10 min til Montemar Alto og kun et kvarters gang til hotellet og altanen og rødvinen.

Efter middagen er vi for trætte til at kigge på flamenco i aften. I stedet bliver det kaffe og det sidste brandy og Foyle i TV.

Fredag den 15. februar 2013 – Mijas – den hvide by

En helt skøn, solrig og varm morgen. Desværre vågner vi for sent til havbad, og efter morgenmaden sætter vi os i dæksstolene helt ude ved promenaden og læser.

Men vi skal jo på tur, så vi pakker ranslen og går efter bus 121. Vi venter længe, men alt lykkes for en Voss. Det tager 3/4 time at komme derop og det sidste stykke ad en smal bjergvej.

Byen er hvid, ingen tvivl om det og udsigten over landet og kysten ved Fuengirola er fantastisk. Der er en “guidet” gå selv tur som vi følger, først til den hellige Jomfrus Kapel og så til Plaza de la Constitucion hvor vi finder “Oscar” for en tapas og et glas inden vi fortsætter og følger hele den gamle bymur med udsigt på udsigt.

Men hele byen er en oplevelse hvor man end går og om det næste hjørne venter altid et nyt “novra”.

Det var en fantastisk dag på bjerget og vi når 17:10 bussen hjemad. Selv om det er diset kan vi vist se Atlas Bjergene i Afrika på den anden side af Gibraltar Strædet.

Vi skal lige forbi Supermercado inden vi kan nyde den sidste sol på altanen. Det er også billedoverførselskiggedag efter aftensmaden.

Lørdag den 16. februar 2013 – Havbad og læsning

Det er en helt stille, lun, solrig morgen med havblik. I dag skal det være. Årets første havbad i Middelhavet.

Og bagefter er der kø til morgenmaden og varmt på terrassen. Formiddagen er reddet. Og så overrasker de os!

Der er paella til frokost, det ser dødlækkert ud og folket står i kø selvom der skal betales for det.

Der er dømt læse- og slappedag hele dagen og vi sidder ved poolen lige til solen går ned bag bygningerne ved ½18-tiden, kun afbrudt af vin- og øl-pause.

Nu er solen kommet på vores altan så lidt ost og lidt vin gør godt heroppe. Der har været varmedis hele dagen og fra altanen kan vi ikke engang se vores bjerge.

Vi skal tidligt ned og spise for der er Matador i TV kl. 8 og det må vi se. Der er et par krimier bagefter incl. Lewis.

Så det har været en rigtig slappedag og vores lemmer må lige have lidt “after sun” efter en hel dag i solen.

Søndag den 17. februar 2013 – Havbad og Benalmadena

En stille morgen med soldis. Vi er tidligt nede til morgenbadet og så deler vi os fr at undgå køen til morgenmaden. Selv med dis er der køligt/lunt på terrassen. Vi holder sagtens ud til over middag med lidt læsning.

Vi tager vejen i dag. Først dropper vi lige forbi Pez Espada, inden vi kigger på udvalget herfra og til Benalmadena, af butikker altså. Vi runder havnemolen inden vi crawler gennem havnen og ud til strandpromenaden på den anden side.

Vi skridter godt derudaf for at finde et “pausested”, men må til sidst overgive os og vende  tilbage til vores lokker, ham der med kaffe og æblekage. Vi går gennem havnen igen på vej tilbage og får et par enkelte dryp, men mere bliver det ikke til.

Det er overskyet nu så tapas tages inde i dag.

Azarenka vandt over Williams i Qatar Open midt under vores middag. Og der blev sendt mails hjem bagefter og pludselig var kl. 24.

Beretningen fortsætter i uge 8.