2015-01-12 – Akaroa

30 timer i fly og i lufthavne har faktisk aldrig generet os. Og heller ikke denne gang. Et par timers ophold i Frankfurt og Singapore heller ikke. Én kan jo altid prøve en af de der fodmassagemaskiner, der står rundt omkring.

Præcis – on schedule – fredag formiddag kl. 10:35 landede vi i Christchurch.

Dette var til gengæld den værste landing vi nogensinde har været ude for. Der var ingen turbulens da vi skulle over de New Zealandske alper, men over Canterbury Plains – var der en del . Og vi blev nærmest blæst af landingsbanen og svingede faretruende fra side til side. Men frem til gaten kom vi.

På under en time var vi igennem pas og bagagebånd og told og ude i friheden ved disken hos Hertz.

Vores hvide Toyota RAV 4 AWD står ude i den lokale varmebølge og venter på os og de næste 50 dage skal vi rundt i New Zealand.

Det er jo en velforberedt tur. Så fra lufthavnen ved vi lige hvor vi skal hen for at købe de der flugtstole vi skal bruge undervejs på vores campingpladser. At de så har udsalg med 60% rabat hos Briscoes i Hornby gør jo ingenting.

Venstrekørslen sidder altså i blodet lige bortset fra visker- og afviserkontakter. Så hver gang vi skal dreje får vi lige først visket ruden. Men det lærer vi nok inden vi skal hjem igen.

Vi tager en let start, så vores første stop er en B&B lige uden for Christchurch – nemlig i Lyttelton, som også er containerhavn for Mærsk Line viser det sig.

Også Lyttelton blev ramt af jordskælvet i 2011, og det kan ses rundt omkring. Jordskælv og efterskælv er en ting. Men at få det hele bygget op igen er en anden sag, og trods massiv indsats har der hele tiden været mangel på ressourcer og arbejdskraft for at nå det hele – selv her 4 år efter.

Et ungt par som vi møder til morgenmaden næste dag bruger udtrykket, at “Christchurch looks like a War Zone”.

Vi ville have besøgt byen, men gør det ikke, for vi vil hellere bevare mindet om den kønne by vi kendte fra tidligere.

Første dag efter en lang rejse er altid sådan lidt “laid back”.

Så efter at have sundet os lidt på vores nye logi, klatrer vi ned af bjerget. Vi er i nærheden af de 30 graders varme så den lokale bar med lokalt øl ser ud til at være det bedste spisested for os.

Både mad og øl og stemning var helt suverænt her en fredag aften sammen med euforien af at være her.

Klatringen op igen tog på os – eller var det rejsen? – og allerede før det var mørkt tørnede vi ind til en 11 timers lur.

Lørdag bliver vores første hele dag i NZ. Hedebølgen slår nu fuldt igennem med temperaturer på 34 grader i dag.

Vi har fået gode råd om alternative smukke vejruter og om indkøbsmuligheder af vores værtspar.

Vi lægger hårdt ud med en køretur på toppen af bjergene med skønne udsigter over Lyttelton Harbour og Canterbury Plains inden vi i den lille by Lincoln lige skal have købt ind til 3 dages camping.

Herfra går turen videre ad små snoede bjergveje til Akaroa hvor vi har lejet en Family Unit med udsigt over Akaroa og fjorden med opankrede både, samt et af de mange krydstogtskibe, der anløber her.

Der er gåafstand fra campingpladsen og ned til byen – knap 2 km.

Byen er et fransk nybyggerområde fra 1840 og kun 7 dage skilte vistnok området fra at blive reelt fransk i stedet for engelsk.

Der er bevaret mange huse fra den tid ligesom sted- og gadenavne er franske.

Byen ligger også godt isoleret herude i det bjergrige område, og er nok nemmest at nå ad vandvejen.

Det er der også mange krydstogtskibe, der benytter sig af og der anløber et skib hver anden dag her i ferieperioden.

Vi andre skal også benytte vandvejen for Akaroa er også berømt for den New Zealandske delfin – Hectors Delfin – der kun findes her og er verdens mindste delfin.

Et eftermiddags cruise bringer os tæt på de små vævre dyr, men de er svære at fastholde på et kamera. Men vi nyder dem, som de svømmer lige foran og under boven på vores catamaran. Også en bitte lille pingvin kigger forundret på os.

Hele området er af vulkansk oprindelse – hele fjorden er en del af krateret – og det kan ses på de mange lag i bjergsiderne langs fjorden og de mange grotter og skægge formationer der er dannet ved nedbrydningen af det lidt blødere vulkanske materiale.

Her mandag morgen er vejret slået om og der var kun 15 grader kl. 8 og skyerne ruller rundt om alle bjergskråningerne og ligger kun 100 meter over os.

Som de siger hernede: Alle 4 årstider kan opleves på een dag.

Det er ikke vejr til de lange walks i bjergene, så i stedet tager vi bilen op på toppen og udfordrer Summit Road og Tourist Drive. Vi er næsten de eneste heroppe, hvor vi skifter mellem fantastiske udsigter mellem bjergene, skyer og total tåge med ingen sigt. Heldigvis var vi næsten de eneste på vejen.

Vi besøgte også lige vindens gud Tawhiri-Matea for at bede om milde vinde både her i New Zealand men også på de hjemlige have i Danmark.

“Herren mildner luften for de klippede får” siges der, men heroppe i tåge og dis og 12 grader var der både klippede får og nogle med uld på kroppen. Nogle frøs altså.

Vi andre trængte også til lidt sul så vi slutter turen i Duvauchelle’s Bar og Bistro med en gang Fish&Chips.

Se billederne fra 2015-01-12 – Akaroa

Turen fortsætter her.