Vores første opgave da vi kom tilbage fra Stewart Island var, at få købt ind til de kommende dage.

Vi fandt et supermarked i Invercargill. men ……….., hvor var vinafdelingen? Der var ingen.

Redningen kom heldigvis ved en rundkørsel et stykke uden for byen. En stor Liquor Store midt ude i ingenting.

Der er knap 300 km til Wanaka – vores overnatning de næste par dage.

Men i The Bakery i Winton bliver vi lige nød til at have et kaffestop – det er vist også frokosttid – inden vi efter en meget smuk køretur langs Lake Wakatipu når til Queenstown.

Queenstown er “Adventure Town” i denne del af NZ, men vi har været her før, og byen er også blevet for “turistet” efter vores smag, og for en gangs skyld fører vejen uden om byen, så vi undgår den værste trafik.

Så er det meget sjovere at tage ad “Crown Range Road”, eller Alpine Scenic Route. En snørklet vej, der vel skærer omkring 50 km af vores tur, men til gengæld tager en hulens masse tid på grund af alle de sving.

Og vi kommer også helt op i 1.076 moh inden vejen flader ud, og bringer os stille og roligt ned til Wanaka og vores camp for de næste par nætter.

Wanaka skulle efter sigende være afløseren for Queenstown, og der er også masser af Adventure tilbud her. Vi har nu valgt byen, fordi den ligger smukt ved søen og fordi, der er nogle flotte vandreture i området. Vi tog et par af dem, hvor især Rob Roys Glacier Walk, er en helt fantastisk oplevelse.

At kalde det et glacier walk er vel ikke helt korrekt. Vi starter med at køre 50 km – heraf 30 km på gravel road – til parkeringen ved Raspberry Creek.

Herfra er der omkring 2-2½ times kuperet gang op til et plateau på højde med gletsjerne forholdsvis tæt på.

Et ideelt sted for en frokostpause.

Vi hører en sær rumlen i det fjerne – er det en lavine?

Vi bliver lidt mere opmærksomme, og pludselig rumler det igen. Frem med kameraet, og vi når at få den næste lavine på video.

Det er smeltevandslaviner og det betyder, at den fos vi er gået langs med hele vejen til toppen, nu bruser meget mere på vores vej ned. En fantastisk oplevelse igen.

Vejen nedad er lidt hurtigere, men det er en smal stenet sti med bratte fald vi går på, så vi skal hele tiden være påpasselige.

Så er det lige den der gravel road tilbage, men bare man kører omkring 80 km/t så er det ingen sag. Vi kører igennem farmland, og pludselig skal en hel flok får over vejen, som vi kører på, så vi må stoppe op. Det hele foregår i bedste farmer stil med hunde og folk, der kører rundt på små 4-hjulede ATV “motorcykler”.

Støvet herfra bliver vi nød til at vaske af med et dyp i Lake Wanaka. Det er bare lækkert på så varm en dag. Bilen er også helt støvet, så den får en tur med vandslangen tilbage på campingpladsen.

På vores videre færd skal vi forcere Southern Alps. Og forbi Haast Pass på vores vej mod Haast.

Vi havde forventet en større bjergtur, men i stedet blev det en kørsel i dalen mellem bjergene, i øvrigt samme dal som Haast River løber igennem. En meget køn tur, i stedet for en meget udmattende tur.

Så havde vi også overskud til at besøge Vesterhavet, som altså hedder Tasman Sea hernede.

Her kommer lige nogle billeder fra Wanaka mm, og især vores vandretur til Rob Roy Glacier, som bare var flot.

Se billederne fra 2015-01-25 – Fox Glacier – 1

Haast ligger kønt omkranset af regnskov, men byen er et hul, så det var godt, vi kun skulle være her 1 nat, før det næste 2 dages stop i Fox Glacier.

Vejen fra Haast til Fox Glacier går gennem tropisk regnskov, og herude ved vestkysten, falder der 6-11 meter regn om året, så I kan nok forestille jer, at der var frodigt.

Om det er fordi vi både har garderet os med varmt tøj, regntøj og regnslag, skal vi ikke kunne sige; men vejret hernede på Sydøen har vist sig fra en side, som den sjældent gør. I de sidste 3 dage har vi haft 28 grader og skyfri himmel.

Vi kom tidligt frem til Fox Glacier og vores Campingplads, der ligger kønt med udsigt til gletsjeren. Efter at vi var tjekket ind kørte vi lige ned i byen for at bestille en helikopter tur til næste dag.

Vi fik at vide at næste dag så OK ud, men der ville være nogen skyer, i dag var bare den bedste, sådan nogle dage var der højst 50 dage af om året. Så hvis vi ville have den ultimative oplevelse med en helt skyfri helikopter tur over Mount Cook og Fox Gletsjeren med landing på Gletsjeren, så skulle vi altså gøre det nu.

Så vi fik travlt med at komme hjem til vores cabin og finde lukkede sko frem, ned med en hurtig sandwich og så af sted til byen, hvor vi skulle mødes og køres ud til flypladsen af Helikopter firmaet.

Vi var 5 passagerer og piloten Scott, som havde danske venner, de andre passagerer var en sød familie fra Kina. Igen kom vi ud på en fantastisk flyvetur, hvor vi cirklede rundt og så på Mount Cook, Mount Tasman og Fox Glacier.

Højdepunktet – og det vi virkelig gik efter – var landingen oppe på gletsjeren i den fineste hvide sne. Nu kan I jo selv se på billederne, hvordan der ser ud, det var altså en stor oplevelse.

Pilot Scott fortalte, at der falder 15 meter sne om vinteren på Fox Glacier, og at gletsjeren er den eneste i hele verden, der ender i en tropisk regnskov.

Man kan godt selv køre hen til gletsjeren i bil, og gå et lille stykke op af den, det er helt gratis; men gletsjeren har ikke nogen køn farve helt nede om sommeren, så sneen bliver efterhånden gråsort at se på.

I området er der mange ting man bør se. Et af stederne er Lake Matheson, som på en klar vindstille dag spejler Mount Cook og Mount Tasman. Så heldige var vi ikke, vejret var klart, men der var vind; men I kan nok bruge fantasien og forestille jer, hvordan det ville se ud. Søen skulle være en af de mest fotograferede i New Zealand.

Se billederne fra 2015-01-25 – Fox Glacier – 2

Her søndag aften skal vi på “Glow Worm” tur i området og i morgen fortsætter vores tur.

Næste stop er Hokitika.

Turen fortsætter her.