Efter en uges afslapning i Perth og Rottnest Island, er vi startet på den lange rejse op til Broome.

Vi forventer at have omkring 3.500 km foran os.

Den første uges tid med lidt kortere ture mellem opholdene, men vi har også lige et par steder, hvor vi gør nogle længere ophold.

Men derefter er det daglige ture på omkring 400 km i snit.

Jo længere vi kommer nordover, jo mere øde bliver der, og byer vil være noget, vi har læst om i bøger. Roadhouses vil blive vores hverdag.

Benzinpriserne stiger også for hver breddegrad, og det forventer vi også at overnatningerne gør. Men tiden vil vise det.

Allerede vores første stop i Cervantes – et par hundrede km oppe ad kysten – gav de første varsler.

På den lokale campingplads havde de ikke flere cabins, men de kendte lige en dame, der lejede huse ud. Og vi slog til. Så den første aften blev vi villaejere for en dag – formedelst 110 AUD.

Og det var rart med plads, for vi skulle pakke om, og gøre klar til de lange ture.

Når vi er på landevejene, gider vi ikke slæbe kufferter mmm frem og tilbage i bilen.

Derfor pakker vi lige 5 store indkøbsnet med:

·         Toiletartikler

·         Badetøj

·         2 med Køkkengrej

·         Skiftetøj

og så lige vores nyindkøbte Esky (køleboks) selvfølgelig med alle vores madvarer på køl.

Næste stop var en Big4 Holiday Park i Port Denison. Kommer I nogensinde forbi her, så stop op og få jer et Chalet 15 meter fra Det Indiske Ocean.

Men inden da kom vi jo forbi Nambung NP med de berømte Pinnacles, som I kan se nogle eksempler på her: 2012-05-10 – Pinnacles

Et af vores stop var Kalbarri, hvor vi også var i 1999. Dengang fik Agnes ondt i ryggen, så det meste af tiden brugte vi hos den lokale læge og til afslapning.

Nu skulle vi tage revanche.

For det første ville vi udforske den lokale National Park, som er kæmpestor. En runde golf på deres golfbane havde vi også til gode.

Det gjorde ikke noget, at vi havde ventet 12½ år, for banen var udvidet fra 9 til 18 huller og kvaliteten af det udstyr vi kunne leje var eminent. At spillet så viste et lidt rustent forhold til svingene er jo ikke så mærkeligt efter den danske vinter.

Se billeder fra 2012-05-10 – Kalbarri

Efter Kalbarri skal vi til at køre de lange afstande næsten hver dag.

Indtil Monkey Mia vil vi stadigvæk møde en del ”turister”, men herefter forventer vi næsten kun at møde Road Trains.

Når vi sejler i de nordiske farvande – selvom det kun er over til Hven – så hilser sejlere på hinanden når vi ses på søen.

Sådan er det faktisk også på landevejen i Australien. Der kommer lige en hånd op og siger ”hej med dig” og den besvares næsten altid.

Der var faktisk et indslag forleden i TV om det at hilse på landevejen. Det virkede som om det var lidt i aftagen, og det syntes alle faktisk var lidt synd, og opfordrede til fortsat at gøre det.

Monkey Mia er et meget turistet sted, men også et must-sted, mest på grund af delfinfodringen om formiddagen, og det er altid et tilløbsstykke.

Der er kommet restriktioner siden vi var her i 1999. Det er ikke længere tilladt at røre ved delfinerne, mest på grund af at delfinerne kan blive smittede/forkølede eller få ”hudproblemer” af al den solcreme, vi mennesker smører os ind i.

Men inden vi kom så langt, skulle vi lige indkvarteres. Vi havde hjemmefra bestilt via Hostelworld og de havde heldigvis kludret i det. Vi havde bestilt ”private ensuite”, men tilsyneladende kun betalt for ”shared ensuite”. Da vi gjorde opmærksom på fejlen, blev vi straks opgraderet fra baggården uden faciliteter, til seafront med køleskab, 2 m bred seng og stor terrasse med måger.

På terrassen nød vi den smukke udsigt og sagde: ”Thank’s Hostelworld”. Det var svært at holde op med at smile. Vi havde i forvejen tænkt på, om vi ville betale for en opgradering, men syntes at det var for dyrt, så hvor heldig kan man være?

Delfinfodringen starter 07:45 om morgenen, så ingen morgensnuen her.

Og der er masser af folk på stranden. Men selvfølgelig ikke garanti for at delfinerne møder op.

Men ingen af de 2 morgener, vi var her, blev vi skuffede. Og selv om vi ikke må klappe, er det jo heldigvis tilladt at se og beundre disse smukke dyr.

Vi havde egentlig planlagt et cruise i Shark Bay – som bugten hedder her – men vores stramme plan – det er jo hårdt at være på landevejen – gjorde, at vi hellere ville vandre rundt og kigge på pelikaner, emuer og echidnaer og tage flere badeture, for vi er ved at nærme os de 30 graders varme på disse breddegrader.

Se billeder fra 2012-05-10 – Monkey Mia

Og som sagt – vi skal ud på det stramme og lange køreprogram nu.

Hilsen fra et af de vestligste steder på det Australske fastland.

Agnes + Flemming

Her kommer næste skriv hjem.