– Australien 2019

Ideen om denne – den sidste – tur til Australien startede egentlig fordi yngste barnebarn Amalie havde fået den ide at ville til Australien på YFU exchange.

Men også fordi vi blev snydt for Tom Price og Karijini NP på den seneste tur til WA og også fordi vi synes at WA – især den sydlige del – stadig manglede at blive udforsket.

Først i starten af juli 2018 fandt Amalie sin familie i Dunlop – nær Canberra – i AUS og hun skulle afsted 14 dage senere.

Så nu fik vi travlt med planlægningen, men i løbet af en dags hårdt arbejde var de store linier lagt.

Og efter møde med Risskov Rejser var de gode flybilletter med Airbus A380 på plads og biler reserveret.

Kun Karijini NP volder lidt problemer med accomodation når vi lander i Paraburdoo pga den langsommelige kommunikation derop. Men det løser sig også.

Og så er Agnes i gang med finpudsningen.

Især accomodation i week-ends skal på plads og da vi kører rundt i et forholdsvis begrænset men også “øde” område vil nok de fleste overnatninger blive bestilt inden vi tager afsted.

Vi har skrevet til vores venner Down Under og de glæder sig alle til at se os – siger de – og det er både i Sydney, Blue Mountains og Perth.

Den næsten endelige plan for turen ligger her.

Men den rigtige tur starter lige her.