Udrustet med mørke og lommelygte begav vi os ud på Glow Worm Track’et.

De sad i buskads, træer – ja overalt og virkede fuldstændig som en stjernehimmel eller en mælkevej. Et fantastisk skue som vi har set engang før i det fri i Australien, ellers ses de mest i huler.

Sandflies

Det er straks en anden ting. Det er små bitte fluer, ikke større end omkring 3 mm. De summer ikke som myg, du hører dem ikke, du ser dem ikke, du mærker dem næsten ikke, før det er for sent.

Jeg tror de har en forkærlighed for ankler. Og de klør ad ht.

Vi har heldigvis ikke været udsat for dem førend Fox Glacier. Men vi har set andre der har. Der findes midler mod kløen!

Men nu til noget helt andet.

Vejen fra Fox Glacier til Hokitika går fra bjergrigt til bakker og landbrugsland, men det er som sædvanligt et meget kønt landskab at køre igennem.

Hokitika er den første større by vi bor i, og den er kendt som Jade byen og for stranden, der kun ligger 100 meter fra byens centrum. Det er en sød by og for en gangs skyld kunne vi gå op og ned ad gaderne og kigge på butikker isf landevejen, der bare fører forbi en omgang huse.

Fra Hokitika fortsætter vi nordpå ad HWY 6, som går i den vestlige del af Sydøen lige fra Invercargill i syd og til Blenheim i nord, og langs kysten en stor del af vejen. Strækningen er kendt for at være en af de smukkeste vejstrækninger.

Især stykket efter Greymouth kunne godt ligne New Zealands svar på Australiens Great Ocean Road, og at de så også har disse Pancake Rocks, som er sandstensklipper, der har ladet sig forme som en kæmpe portion veltillavede pandekager, gør ikke oplevelsen mindre flot.

Der er også blowholes her, huller i klipperne, som kraftige bølger i tusinder af år har boret ind under jorden til store grotter. Pustet kommer, når bølger med enorm kraft presser vandet ud af grotten igennem små sprækker, som når en hval puster luft ud. Det er bedst at komme ved højvande, for så er der mest aktivitet.

Vi ender i Westport, som ligger ved udløbet af Buller River. Det er hovedsageligt en gammel kulmineby. Vi havde forventet masser af pub’er. Vi havde også forventet en levende by. Til gengæld fandt vi en by hvor alt liv forstummede kl. 17 da butikkerne lukkede.

Men heldigvis endte vi nede hos MacManus – en hotel bar næsten nede ved den ikke særligt indbydende havn.

De serverede god øl, og nogle af de lokale stamkunder og mutter Geena bestemte her.

Vi bestilte ikke bord til om aftenen, men kom der alligevel til en rigtig god gang Fish & Chips på hotellet. At pubben så blev invaderet af de lokale tirsdags-Pool spillere gjorde kun underholdningen endnu bedre, og selvom vi ikke kender spillets regler var det skægt at se på. Og efter middagen bød Geena på kaffe i baren på husets regning.

På vores vej videre nordover følger vi Buller River de første 130 km. Det var en regnfuld morgen og skyerne bølgede op og ned ad bjergskråningerne i den floddal vi kørte igennem, men efter ½ times tid brød solen igennem og da vi når vores kaffestop i Murchison efter et par timers kørsel er der ikke en sky på himlen.

De strande vi hidtil havde set på vestkysten var absolut ikke badestrande, der var en stor brænding, og vi boede ikke inde af nogle af de bugter, som ellers kan tæmme bølgerne, men til gengæld er det et fantastisk skue at iagttage brændingen når bølgerne slog ind mod stranden.

Vi havde derfor glædet os rigtig meget til at komme til Pohara Beach i Golden Bay, og vi blev ikke skuffede. Vi havde booket et studio i strandkanten, vejret kunne vi jo kun håbe på, men igen viste vejrguderne os stor nåde, og vi fik et par dejlige dage der og fik badet igennem.

Fra Pohara Beach havde vi igen en køretur ad snoede veje og også forbi dale, hvor der dyrkes alskens frugter, humle og ikke mindst vin. Vi var inde på en vingård, hvor vi købte en sød Riesling (Eiswein), som hedder Sweet Agnes (selvfølgelig). Den smagte godt og havde vundet nogle priser, så nu må vi finde på noget dessert den passer til, hvis vi ikke skal slæbe den med hjem til DK.

I får lige nogle billeder fra denne del af turen her:

Se billederne fra 2015-02-02 – Picton – 1

Det 71 km lange og berømte Queen Chalotte Track ligger i skærgården nord for Picton – hvorfra færgen til Nordøen går.

Der er mange vandrere på dette track. Skal man gå på hele tracket tager det 3-4 dage. Man kan også blive sejlet ud fra Picton, og så gå en strækning og blive hentet igen og sejlet tilbage fra det sted på tracket, man har aftalt.

Vi boede i Anakiwa lige i starten af tracket og gik kun en strækning på omkring 7 km, men vi skulle jo også tilbage igen, så vi fik gået godt 14 km op og ned af bakke, så vi var ret trætte, da vi efter 5 timer kom tilbage til vores lodge.

Vi havde flottet os lidt herude i naturen, og fået et mega værelse med egen balkon og lækre liggestole, så vi kunne bare sidde og nyde livet efter strabadserne og den meget kønne tur.

I Anakiwa hørte vi også den smukkeste fuglesang. Vi kan ikke mindes det flottere, og det lykkedes os også at få et billede af den lille Fantail, selvom den var vims.

I de sidste mange dage har vi også nydt lyden af cikader, nogle gange har de været så “højrøstede”, at vi næsten har fået ondt i ørerne, når vi er gået forbi dem, men for det meste har vi nydt lyden. Den er der bare hele tiden.

Lige nu er vi i Picton, der er vores sidste destination på Sydøen, før turen går videre til Nordøen.

Vi har ikke været her siden november 1999, og den kønne lille by med byhuse og haver med roser er ikke til at kende igen. Nu er der forretninger, restauranter og moteller overalt, og selv krydstogtskibe er begyndt at lægge til her.

Men vi er også meget tæt på Blenheim, byen der har flest solskinstimer i New Zealand.

Det er også her vi finder den berømte vinproducent, der laver vine fra Cloudy Bay. En af vores absolutte favoritter udi hvidvin. Vi var forbi Cloudy Bay til vinsmagning, hvor vi smagte på vine, der ikke sælges i Danmark, ja nogle af dem blev kun solgt hos dem.

Vi elsker god vin og synes at en vinsmagning på dette kvalitets sted er en værdig afslutning på Sydøen.

Se billederne fra 2015-02-02 – Picton – 2

I morgen skal vi med færgen til Wellington.

Vi ses på Nordøen.

Turen fortsætter her.