Kære familie og venner

En stor del af morgenmaden hernede er toastbrød og det skal ristes. Derfor stod der toastere i alle cabins i Mission Beach lidt syd for Cairns, men de virker ikke alle sammen. Og når de ikke lige popper brødet op som de skal, får man dels brændt brød og starter desuden brandalarmen. Og den hylede over hele pladsen indtil vi fik luftet godt ud.

Det var også i Mission Beach vi fik vores første havbad på et krokodillefrit sted og endnu er Stingers (Box Jelly eller Portugisere eller brandmænd) ikke kommet – det er først til november. Vi nød havbadene i Coralhavet i fulde drag – og bliv bare misundelig – vandet var 26-28 grader varmt og luften 32-35 grader – skøøøøønt sted hvor vi boede lige ud til stranden og med udsigt til Dunk Island.

Når vi kører rundt har vi brug for at holde ting koldt, så vi købte en lille 12 volts ”ESKY” til bilen (lille køleboks), så vi kan holde mad og drikkevarer kolde. Der er køleskab på vores overnatningssteder og brødrister og kaffekedel, så der er altid mini køkkenfaciliteter, hvis vi ikke har en lejlighed med køkken. BBQ er der også de fleste steder, så nu er vi rigtig begyndt på vores AUSSIE måltider.

Vores tur til Undara Lava Tubes var rigtig spændende, vi boede i en gammeldags ombygget togvogn, der var blevet indrettet til overnatning. Vores værelse var udstyret med dobbeltseng, havde oprindelig ”siddesofa” eget toilet og bad. Det var meget hyggeligt og sikket et dyreliv vi havde lige uden for vinduerne med små kænguruer (wallabies) og papegøjer mv. I Undara ristede vi selv vores toast på bål og da det foregik udendørs, slap vi for røgalarmen.

Lava Tubes er ”rør” – større end dem Metroen løber igennem – dannet af lava, der afkøles og størkner på overfladen, men som lavaen fortsætter med at løbe igennem indeni. Nu er det blevet til store huler i fantastiske farver dannet i løbet af de 190.000 år de har eksisteret. De er også bosted for en del natdyr, fx Bats (flagermus), og også fødested for Pytons (kvælerslanger), der ligger på lur efter bats ved aftenstid. Vi så begge i action på en Sunset tour og fik i tilgift også en varm regnbyge og da det havde ikke regnet siden maj måned, så den var nok velkommen.

Lige nu er vi uden for lands lov og ret og her er rigtig varmt (34-36 grader), men det er en tør varme endnu, så det er OK og vi spiser mintkarameller – store mintkarameller, de rigtige fra Allen’s – når vi kører, de er gode i varmen. Det er lige i slutningen på den tørre sæson i det tropiske nord. Fra november til april hvor det er regntid, stiger temperaturen til omkring 40 grader og luftfugtigheden bliver omkring 90 %.

Vi har selvfølgelig air condition i vores lækre 4WD Ford Territory TX – fed bil – og Flemming nyder at køre her Down Under; han er en haj til venstrekørsel.

Hvor mange køretøjer møder vi i løbet af 450 km lige ensporet vej fra Undara Lava Tubes på vej vestpå til Normanton?

Vi mødte 36 biler, 7 Road Trains og 3 motorcykler – og når vi mødes hilser vi på hinanden ligesom til søs, når vi møder en anden båd. (Vi ved ikke hvor mange mintkarameller vi spiste).

Faktisk gik vejen – trods alle forudanelser – gennem et flot kuperet landskab det meste af vejen, og Queensland havde haft råd til lidt mere asfalt på nogle strækninger. De lever lidt op til deres slogan ”Queensland for better roads”.

Vi besøgte byen Karumba helt ude ved Gulf of Carpentaria og et spændende Barramundi Center, hvor de har kunstigt opdræt af Barramundi fisk, som er en meget stor ferskvandsfisk, der kan blive op til 180 cm lang og veje 60 kg, en lækkerbisken for lystfiskere, der kan lide at prale af størrelsen på fangsten.

Centret drives af frivillige – bortset fra nogle enkelte lønnede guides i sæsonen, som går fra april til november – deres indsats bevirker, at der til stadighed er fisk nok i floderne. Der udsættes millionvis af små Barramundi fisk i floderne i det nordlige Queensland. Flemming fodrede nogle store Barramundi (80–110 cm) med små fisk og de sprang op af vandet og hapsede fisken, det var lidt skræmmende, men ufarligt for de har ingen tænder.

På vejen fra Normanton til Karumba så vi mange Brolga’er (traner) og nogle sjældne Jabiru storke, nogle af dem kommer helt fra Sibirien for at ”overvintre” i Australien – fugle er bare fantastiske.

Vi befinder os nu i Mount ISA, en by som ligger tæt på grænsen mellem Queensland og Northern Territory og er det mest vestlige sted, vi kommer til på vores Australienstur. De sidste 100 km til Mount Isa var noget af det flotteste vi endnu har set på vores køretur i ødemarken.
Tusind tak for de mails vi har modtaget siden vi sendte sidste mail, det er bare dejligt at høre nyt hjemmefra, vi kan dog ikke love at svare alle, men vil indimellem besvare nogle af dem, når vi er på steder med OK Internetforbindelse.

Da vi stadig er i outback’en, ved vi ikke hvornår vi er på igen.

Vi sender lige et billede med denne mail fra Mission Beach og senere et par stykker for sig selv som sædvanlig.

Og disse billeder kan ses her.

Kærlig hilsen

Agnes & Flemming

Her kommer næste mail til hjemlandet.