Hej alle sammen igen

Vi er nu kommet tilbage til civilisationen igen – dvs her er E-mail cafe.

Vi er nu kun et par dagsrejser fra Melbourne hvor vi skal afslutte vores rundtur og vi skal bo på et hotel (apartment) med udsigt over Yarra River og hvis vi har forstået hvad de siger så ankommer vi netop mandag aften hvor de har afslutning på Commonwealth Games og hvis de er så flotte som åbningen så har vi noget at glæde os til.

Vi har ellers overnattet omkring 30 forskellige steder efterhånden og kan nu kåre den bedste dobbeltseng og det var på YHA Hostel på Kangaroo Island.

Vi kommer også til at have kørt omkring 5.000 km men i små passende doser hvor vi har kunnet nyde morgenerne og næsten måtte smides ud hvert sted. Og vi har også haft tid til at finde det bedste sted når vi kom frem.

Dette var dømt som en vintur i det sydlige Australien og vi har besøgt vinbønder flere steder, vi har købt og drukket lokal vin hvor vi kom frem efter devicen – 1 flaske om dagen – foruden vores obligatoriske Bundaberg Rom og cola inden middagen (en reminissens fra vores første tur) og australsk brandy til kaffen.

Man kan sige at vores middage har været lidt ensartet for vi er ikke ‘spise ude’ mennesker når vi er på tur og vi kigger altid efter om de har grill’s hvor vi kommer frem eller om der lige skulle være een i parken overfor – så grillbøffer og -fisk og salat dertil er det foretrukne og så er det hurtigt og nemt med de gasgrills de har hernede. Både morgenmad og aftensmad spises jo ude selv på de lidt kølige morgener vi har haft på det seneste.

Agnes spenderede dog en Crayfish (hummer) middag på mig forleden som retirementsmiddag og det kostede også lige 5 dages middagsbudget, men hun er jo sød.

Vi er lige de seneste dage løbet ind i et højtryk og nu ‘døjer’ vi lidt med varmen igen, men vi kommer lige fra et lækkert dyp i Sydhavet med kæmpedønninger som vælter os omkuld og vi bliver som børn igen.

Men her kommer lige et resume siden vi forlod Adelaide i sidste uge:

Inden vi forlod Adelaide havde vi lige pakket kufferterne lidt om for vi skulle med færge til Kangaroo Island og måtte ikke tage bilen med så vi skulle kun lige have det nødvendige til 2 dage.

At finde ud af Adelaide og den rigtige vej derned var lidt af et problem og vi kørte forkert flere gange og kom i tidsnød og hvis det ikke var for biluret, der ikke var sat på SA tid var vi kommet for sent til færgen, men vi nåede den og kom velholdent til YHA. Og her fik vi vores eneste regn på hele turen og måtte sidde og spille kort hele eftermiddagen. Men næste dag var igen sol sol sol og vi skulle på guidet tur rundt på hele øen, der er 55*165 km så det tog hele dagen fra tidlig morgen til sen aften, men fuld af natur og dyr og en lokal guide af bedste kaliber.

Se billeder fra Kangaroo Island.

Vel tilbage søgte vi nu ned til kystvejene igen og vi må indrømme – efter at have været et par uger i det indre langs Murray – at vi er havmennesker, så meget at vi kan lugte havet selv i vores A/C bil når vi nærmer os selv om vi ikke kan se det.

Næste stop var i en lille by ved Lake Albert ved navn Meningie. Her havde motellet egen restaurant og derfor ikke grill, men det var der i strandparken overfor. Og der var også en ønskebrønd. Og nysgerrig som jeg er skulle jeg kigge i den mens bøfferne stegte. Det kostede. Dels et hul i hovedet og dels en tur på det lokale hospital og da først sygeplejerskerne havde grinet af var de faktisk ret søde og kom både plaster på og målte blodtryk og kiggede dybt i øjnene. Jeg tror ikke jeg får meen.

Planer er jo til for at ændres og sommetider bruger vi meget tid undervejs og lander helt andre steder end forventet og får også helt andre oplevelser fx fra gode ideer fra motelværterne fx i Robe hvortil vi kom sent men lige måtte på en 2 timers walk i kystområdet og maden først kom på bordet efter mørkets frembrud.

Det er sådan hernede pt at det begynder at lysne ved 7 tiden, men først ved 8 tiden er solen oppe – vi er på lokal sommertid – og til gengæld går solen ned ved 7 tiden og det er altså mørkt kl. 8 og når vi er borte fra de små byer så er det altså sort mørkt så hele mælkevejen er synlig og især Sydkorset og Orion.

Vi har fået The Grampians anbefalet og må atter engang køre et par hundrede km indlands. The Grampians er et stort bjerg og skovområde, der rejser sig midt på den australske slette. Vi har hørt at der var nogle af de største bushfires i januar/februar og da vi nærmer os kører vi først i skov, men derefter i kolonorme områder af afbrændt skov hvor stammerne godt nok står endnu og hvor vi kan se naturens vidunderlige kraft til at komme sig ovenpå en sådan begivenhed. Vi overnatter i Halls Gap midt i området og midt i en dal mellem bjergene og et sted hvor indbyggerne blev og kæmpede mod ilden der nogle steder kun var 50 m fra husene, men alt ser intakt ud. I området har de en døgnbemandet udkigspost som kan overskue hele området og rapportere hvis der skulle opstå brande. Brandbekæmpelse sker iøvrigt både fra jorden og fra helikoptere, men jeg ville synes det var en umulig opgave. Branden i januar blev startet af et helt almindeligt uvejr med torden og lyn og havde 30 forskellige steder hvor den blev antændt.

Se billeder fra turen og fra Halls Gap.

De sidste vinområder vi kørte igennem var også nogle af de nyeste i Australien og lå ved Mt Benson og vi besøgte også sønnen til ham, der startede det hele hernede. Et par helt ordinære mennesker med et par løsgående får, der lige kiggede indenfor, og et par kænguruunger i pleje, mens vi lige smagte lidt på sagerne og fandt en flaske at tage med.

Et must hernede – og vi var her for 10 år siden – er The Great Ocean Road med fantastiske klippeformationer langs hele kysten og også med mulighed for at kigge ud over oceanet mens vi kører. Men at køre er ikke altid nok så vi havde planlagt en helikoptertur over kystområdet og på en 25 minutters tur så vi både klippeformationerne fra helt andre vinkler og så samtidig delfiner i vandet under os. En enkelt af de 12 apostle, som er berømt her på kysten, var styrtet sammen siden sidst og de vil alle hvis vi lever længe nok falde i grus i løbet af de næste 1.000 år eller deromkring. Sådan er naturen både givende og grusom.

Her i Apollo Bay tager vi lige et par overnatninger for vi har fundet et motel hvor der kun er et SW (sand wedge) til stranden og hvor vi ikke kan undgå at høre bruset fra Sydhavet. Så i dag skal vi ikke lave en disse andet end at sløve rundt i byen og så lige skrive mails og bade igen i eftermiddag og grille til aften.

Hvad de kommende dage vil bringe ved vi overhovedet ikke og vi er også ligeglade, men i morgen har vi da lidt planer om at skulle se på træer i 25 meters højde.

Nu får I altså ikke mere for denne gang for jeg har krampe i fingrene

Knus og masser af kram fra

Os begge nu hvor det lakker

Men alligevel er der billeder fra “De 12 apostle” mmm

 

Her kommer næste mail til hjemlandet.