1. – 6. oktober 2009 – Mikkelborg til Cairns

Torsdag den 1. oktober 2009 – Mikkelborg til Frankfurt

½9 er vi i morgenbadet, hård vind fra W men fladt, klart og højt vand der er 12 grader. En god afsked med DK. Og så får vi tebirkes med hjem.

Vi har pakket og mangler kun nedlukningen og 12:15 går bus 388. 13:20 er vi ved lufthavnen og på mindre end en time har vi selv-tjekin, afleveret bagage og kommet gennem security og butikker og sidder bænke i Diners-loungen.

SK1635 afgår fra D1 og det tager 1/4 derud.

Vi lander rettidigt i terminal 1(A) i Frankfurt kl. 19:15 og skal med tog til terminal 2(E) men det går hurtigt og vi er fremme før indtjekning starter kl. 20 – så køkulturen fremmes.

Vi kan ikke selv vælge sæder så vi må nøjes med en 3-sæders.

Gennem pas-kontrol og så finder vi Mosch Mosch – et japansk spisested – hvor der må mere end 2 øl til den spicy food, men dødlækkert.

Vi skal afgå fra E2 kl. 23:55, men sæderne på række 33 (vores sæder) er løse så tekniker må tilkaldes og vi bliver mindst ½ time forsinket i afgangen med QF006.

Fredag den 2. oktober 2009 – Frankfurt til Singapore

Vi springer aftensmaden over i flyet og får i stedet en dobbelt bundaberg at sove på. Og det gør vi i 7 timer eller deromkring. Kø ved toiletterne og 2 i udu!

Der er morgenmad før indflyvningen til Singapore hvor vi lander kl. 18, med 6 timers forskel til DK. Her er “køligt” og fugtigt lige indtil vi går ud på kaktusterrassen m/bar. Der er altså varmt og fugtigt.

Vi skal med QF052 fra C15 kl. 21:25 og benytter ventetiden til at gå lidt rundt, samt spise de snacks vi ikke må have med til AUS.

Vi får også sendt første mail hjem. Fra Singapore får vi både aftensmad og morgenmad i løbet af 7 timers flyvetid, så der bliver ikke megen sovetid og det kan vi vist godt mærke resten af lørdagen.

Lørdag den 3. oktober 2009 – Singapore til Cairns

Vi lander før tid i Brisbane International og skal her både gennem immigrationen og hente vores bagage. Det forgår nemt og med et smil, kun bagagen tager lidt tid. Til gengæld kan vi tjekke den ind til domestic herovre, så vi kun har håndbagage med i toget til Domestic. Det er s’gu nemt.

Vores første Flat White og en muffin glider ned mens vi venter på QF782 til Cairns 09:45. Vi flyver over vandet hele vejen og prøver at genkende kysten, men det er svært.

Lander lidt før tid i Cairns, der er under kraftig ombygning, får kontaktet “Bay Village” og lidt før 14 er vi installeret i vores store lejlighed. Et bad kvikker os op og så er vi afsted.

Først en god fiskefrokostmenu hos “The Raw Prawn” på Esplanade, så jagt på Malls og Bottleshops og Night Market, inden vi tungt læsset tager den store promenadetur rundt om det nye fritidsområde “The Lagoon” til den udvidede havn – hvor har de pengene fra – sushikøb i Night Market – flagermusetræk på Esplanaden – og de mørke veje hjem.

Vi spiser sushi (uden soya) på altanen med tændstikker på øjnene og kl. 21 er det godnat! Her var sol og 33 grader i Cairns men også Brise.

Søndag den 4. oktober 2009 – Cairns

Vi sov vist lige til 8 og inden vi rigtig vågner er der morgenmad i restauranten (incl).

Kl. 9: Bundaberg og logbog og billeder på altanen. Konfirmerer bådturen i morgen. Loader billeder på PC’en.

Vi er afsted ved12-tiden og krydser af de små gader bag os mod det store marked = indkøbscenter og finder MAUI på vejen. Centret var stort og tog lang tid, uden solcremeskøb, så det blev sent inden vi fik vores take-away fra Night Market og fik spist det med udsigt til hav og lagoon. Agnes går mere i byen inden vi går mod havnen for en høkerbajer, men det må vi ikke ifølge en sød kvindelig betjent: “Men drik lige ud”.

Vi tager hele promenaden tilbage med “skestorke”, peller, ibis og aftentrækkende papegøjer og advarselsskilte om krokodiller på stranden. Det er næsten mørkt inden vi er hjemme.

Vi starter på mail i Word og så går jeg i receptionen på deres wireless og får sendt mailen endda incl. billede.

Vi får Beef Pie og XXXX til middag og 22 er det godnat.

Her var 30 grader i dag og overskyet og ingen vind.

Mandag den 5. oktober 2009 – Michaelmas Cay

Vi skal til Michaelmas Cay i dag med Ocean Spirit.

Det betyder at vi skal op før fanden får sko på og det vil sige kl. 06:00. Vi afhentes på resortet kl. 07:35 på den sædvanlige rundtur og kørt til havnen hvor vi boarder den 2-mastede catamaran med skipper Will ved roret og søde fotograf ???? til at modtage.

Morsom sikkerhedsdemonstration på vej til revet hvor vi er ved 10:30 tiden. For motor selvfølgelig og med hård vind og bølger undervejs.

Vi bliver udstyret og sejlet ind til øen og så er det bare at hoppe i.

Revet ligger 20 meter fra kysten. Agnes kan godt og det lykkes mig at finde en metode til at undgå vand i masken. Det så ikke godt ud men var effektivt. Og hvilke fisk og stimer.

12:30 sejler vi ud til frokost ombord; Uhm lækkert og nu gider vi altså ikke tage vådt badetøj på og slapper ombord.

Ved 15-tiden letter vi anker og fri af revet sættes sejl og med sprøjt for boven går det mod Cairns igen. Hvilken tur! Og billeder her.

Middagen er fiske take away fra Skippers på Esplanaden, mens fuldmånen står op og fyrene blinker helt ud i Stillehavet.

Her var 32 grader i dag og sol og megen vind så varmen kunne klares.

Tirsdag den 6. oktober 2009 – Cairns

Der er fuld sol på til morgen så vi holder os inde til morgenmaden.

Vi får lige konfirmeret Cape York og Kuranda turen inden vi begiver os ud i samfundet.

Botanisk Have eller ……….indkøb?

Der er ingen taxa at se så vi tager strandstien mod Woolworth og får købt taske og solcreme. Bottleshoppen vendes for øl + rødvin til Cape York turen.

Sulten nager, men en god Caesar Salad klarer det problem.

Nu gider vi bare ikke tage i Botanisk. I stedet bliver den en lur og is i Strandparken og så kan vi lige så godt slæbe det hele hjem selv. Til gengæld får vi set bugten både ved højvande og lavvande på samme dag.

Hjem til afslapning og pakning og rydning af lejlighed, men middagen i aften er der sørget for, vi har bestilt bord til kl. 19.

Det er 33 grader og fuld sol og ret stille = HOT.

I morgen starter Cape York turen, men inden kommer der lidt billeder fra Cairns.

Her kommer næste beretning.