13. – 17. maj 2012 – Exmouth til Broome

Søndag den 13. maj 2012 – Exmouth – Birds Eye View og solnedgang

Jeg er i bad før 7 og der er morgenmad ved fællesbordet.

Receptionen har ikke fået fat i Gavin fra “Birds Eye View” så vi beslutter at køre derud.

Gavin råder os til at komme tilbage ved 12-tiden så vi tager lige en detour til Thomas Carter lookout i Cape Ranges NP. En “god” Dirt Road op i højderne med flotte rock-formationer, så der bliver taget billeder.

Vi runder lige Exmouth og orienterer os og tager en kaffe med scones i cafeen.

12:00 er vi ude i Heliporten igen. Gavin er til at snakke med og 13:12 er vi begge på vej i luften – først Agnes i et rødt fly med James som pilot og Flemming i et gult fly med Gavin som pilot – på 1 times tur over Ningaloo Reef. Vi skal over Rangen med turbulens, men en skøn oplevelse venter os.

Vi er retur til frokost og billed-load og indkøb i IGA og vi ender ved Vlamingh Head Lighthouse sammen med en masse andre til solnedgangshygge over det Indiske Ocean.

Hjemme står den på lambroast restemad fra microovnen sammen med 3 australske familier ved fællesbordet.

Det udvikler sig til en meger hyggelig aften lige til kl. 22.

Vores lille køretur kostede kun 144 km i dag.

Mandag den 14. maj 2012 – Exmouth til Onslow

Vi er tidligt oppe til en varm dag. Vore sidste æg+bacon fortæres. Vi er gode til at pakke og når at sige farvel til vennerne fra i går.

08:45 er vi afsted. Ny rekord. Der er 85 km til “alternativ rute” til HWY’en og så er der “kun” 190 km til Nanutarra RH.

Vi er der 11:42 sharp på højre side. Vi holder frokostpause i knap 3 kvarter og 2 af “vennerne” – Janet og Daryl – kommer også. De skal direkte til Tom Price.

Vi skal de sidste 125 km detour til Onslow. Vi ser lige på “tanter” på vejen og vel fremme finder vi Nikki’s med det samme og får bestilt bord til kl. 18.

Vores chalet er optaget i mellemtiden og vi må nøjes med en simpel cabin, i Ocean View CP.

Havvandet er dødvarmt – siger Agnes – så vi nøjes med en tur ad strandstien og landevejen retur.

Det har været umuligt at få accomodation i Tom Price så vi må til at tænke om, men først skal vi til middag liger efter solnedgang.

Vi bliver mødt af varmt lys og søde tjenere. Vi er de første, men ikke de sidste og der bliver fyldt op på terrassen.

En rigtig hyggelig stemning og rigtig god mad og gode vine – se billederne – og med udsigt over oceanet og lysene da det bliver helt mørkt.

En god aften i Onslow.

Tirsdag den 15. maj 2012 – Onslow til Karratha

Vi er som vanligt tidligt oppe og nyder morgenen i fulde drag, men vi er afsted før 10.

Vi holder udkig efter ørne og falke, for der var mange på vejen i går, og vi ser også nogle stykker.

Men først skal vi lige tilbage til HWY 1. Vi er på vej til de store minedistrikter og den tunge trafik tager til.

Selv mellem Onslow og HWY’en.

Vi når frem til Fortescue RH for frokoststop og her er en hel “barakby” for minearbejderne.

Vi skal lige forbi Dampier og fotografere “Red Dog” inden vi prøver at finde natlogi. Umuligt. Vi må nøjes med en powered site og så sove i bilen i nat, på plads 85, på BIG4.

Darlene i receptionen bruger masser af tid på at finde næste Acc. Det bliver på Pardoo Homestead øst for Port Hedland, alt andet var optaget. Godt gået.

Coles holder for og vi må bruge BBQ area og Camp-Kitchen for at opretholde livet og et par søde hollændere bor ved siden af os.

Vi tørner ind kl. 22 på vores hårde leje med et håndklæde som dyne.

Og det efter 355 km på landevejen.

Onsdag den 16. maj 2012 – Karratha til Pardoo Station

Det er en varm nat og allerede kl. 6 er vi oppe til morgenrødmen i øst, morgenbad med varmt vand til ømme rygge og morgenmad ved Campkitchen.

08:45 er vi afsted mod Port Hedland. Tung Road-train trafik møder os overalt her i minedistriktet.

Ved Whim Creek skulle der være både bar og cafe, men det var vist blevet et spøgelsessted, så vi fortsatte til Port Hedland for indkøb og påfyldning i et center i udkanten af byen.

Alt åndede af industri, miner, lange toge og nu også 4 vogns Road-Train’s.

Lidt udenfor byen finder vi skygge under et træ med udsigt til de store lastvogne. Perfekt frokoststed når der ikke lige er et creek med vand i nærheden.

Vi fortsætter ad Great Northern HWY og drejer af mod Pardoo Station 30 km før Roadhouset.

Der er lige 13 km gravel road derned men med 120 km/tm går det stærkt.

Også her er der minearbejderboliger, men også campingplads og en levende farm med dyr og ½ million acre.

Der er mossies her siger de – så vi griller ude, men spiser i campkitchen.

Gode bøffer i kedelige omgivelser.

Og så en god nats søvn efter 372 km.

Torsdag den 17. maj 2012 – Pardoo Station til Broome

Vi er tidligt oppe. Vi skal langt i dag. Campkitchen og parkbænke må holde for til morgenmaden for det er køligt – 15 grader – til morgen så vi skal i solen.

08:45 er vi afsted efter afsked med en Kingfisher. 130 km/timen på gravel road så er vi flyvende og det er vi også forbi Pardoo RH og første stop er Sandfire RH efter 182 km.

Her er faktisk ganske kønt og cabins til 132 AUD. Ikke dårligt.

Vi skal bare have benzin, is og CD’ere og så er der “kun” 166 km til frokoststop på en 24 timers P-plads med toilet.

Så har vi kun 160 km tilbage i meget afvekslende bevoksning men ret fladt landskab- også marskagtigt med masser af kvæg.

Da vi skal ind på Broome HWY lander vi midt i en politi-razzia. Kørekort og alkotest, men alt OK og vi kan tage de sidste 30 km, øst om lufthavnen og sydover til vores Vacation Village hvor de har et chalet (212) til os i søde omgivelser med palmer og pool lige ved.

Lækkert og helt usammenligneligt med i går.

Vi tager lige e dyp i pool’en inden den lukker.

Grillen er rigtig god og vi sidder ude i vores have og spiser kalvebøffer.

Agnes tørner tidligt ind og jeg “arbejder” lidt.

Og det blev til hele 504 km på landevejene i dag.

Beretningen fortsætter her.