Hej allesammen

Atter er der udsigt til en solrig dag med temperaturer sidst i tyverne.

Vi kan ligeså godt se det i øjnene med det samme: New Zealand tabte 0-5 til Allinghi – så næste gang har vi ingen undskyldning for at tage down under for da er det i Europa.

Da vi kom tilbage fra den første sejlads om lørdagen havde vores natlige hjælper snakket med bossen og efter et par timers telefonsamtale med Best Western lykkedes det dem endelig at indrømme at der havde været en reservation (jeg kunne ikke få ud af dem hvor) men den var blevet canclet fordi vi ikke var dukket op – nej vi stod jo på gaden et eller andet mærkværdigt sted – og det lykkedes at finde et logi til os et stykke uden for byen.

Da det kom til stykket var det faktisk ganske hyggeligt med en god restaurant ved siden af poolen. Lam er jo New Zealand og rødvin kan de jo også dyrke – så skik følge eller land fly.

Søndag morgen mødte vi op ved vores catamaran igen og der var et par gengangere – Vicki fra Wisconsin og Patrick fra Philidelphia – begge to meget hyggelige og vi var jo sammen 8 timer hver dag. Vicki havde været ude fire gange nu og hver gang var sejladsen blevet udskudt. I dag så vejret lovende ud og bådene sejlede ud til tiden og vi fulgte efter med hylende sirener og horn og hurraråb og sang. Starten skulle egentlig gå 13:15 og vi ventede og ventede og blev hele tiden udskudt og endelig kl. 16 erklærede de dagens sejlads for aflyst, men mandag som egentlig er hviledag blev erklæret racedag. Vi talte på knapper – vi skulle jo hente bil i morgen og starte turen nordpå – men udsigt til Americas Cup sejlads !!!! – så vi kastede lige 270 NZ-$ efter endnu en dag på vandet.

Næste dag fortryder een altid sådan noget. Vi skulle op kl. 5:30 for vi skulle hente bilen kl. 7 ved lufthavnen for at nå tilbage til havnen til kl. 9 – det var jo mandag og midt i rush-hour. Ikke et ondt ord om taxachauffører og slet ikke om taxachauffører der ikke er født og opvokset i landet, men ham her var storeslem – han vidste næsten ikke hvor lufthavnen var og hvilken vej han skulle, han fandt lige en anden chauffør han kunne spørge, men vi kendte nok vejen bedre. Men vi nåede da at ramme centrum i tide.

En tur gennem Cup Village var nedslående for de aflyste i dag allerede inden de var startet så vi kunne kun tage varm afsted med vores besætning – et ældre ægtepar der var retired og nu levede på og af båden – de var iøvrigt fra Holland.

Vi andre startede nordpå og havde udset første mål – Mangawhai – nu var det kun at finde et sted at bo. Og det fandt vi. Vi har normalt et standard budget på overnatning på 100 $. Her fandt vi bare HUSET – Schooner Cottage med udsigt over Stillehavet, med egen grill og med egen kat viste det sig. Men det kostede også 199 $, men så tog vi det også for 2 dage. Golfbanen lå lige ovre på den anden side af vejen så vi bestilte tid til næste dag.

Det regnede næste dag – golf aflyses – vi slapper – vi kører lidt rundt i landskabet – vi prøver at komme af med katten der hele tiden piver uden for vores dør – den pev også hele natten. Vi bestiller golf til næste dag.

Katten er meget vedholdende så det ender med at den om aftenen ligger i sofaen mellem os mens vi ser “Tea with Mussolini” på videoen.

Næste dag regner der atter.

Det er sådan at området Northland også kaldes Twin Coast for gennemgående er der kun 120 km mellem Stillehavet i øst og Tasman Sea i vest. Saåvi aflyser golfen – snakker en times tid med PRO’en om goder steder at se, spise, besøge – og drager så mod Tasman Sea.

Det regner ved Tasman Sea – vi får en Cabin ved Baylys Beach og en Cabin kan sikkert være et vidt begreb, men gennemgående er det et lille skur med vindue i den ene side og et par senge og en nøgen pære i loftet.

Fælleskøkken og fællesbad hører også til. Så kan du ikke være udenfor sidder du i køkkenet og ser fjernsyn eller snakker med nogle af de andre inderegnede. Den kostede kun 40$.

Sådan nogle dage er der kun en ting at gøre – gå i seng med hønsene og det er helt let for lyset slukkes fra naturens side kl. 20:30 så er det bare bælgmørkt og det tændes først igen omkring 7 – 7:30. Så vi får udsovet hver dag ingen vilde nattefester. Og ville du sidde ude så får moskitoerne dig på andre tanker.

Vi fik lige en times opklaring til romantisk solnedgangstur på stranden og det er jo ikke så dårligt efter 22 år.

Vi fortsætter nordpå næste dag og skal gennem en KAURI skov med de ældste og største træer af den type – over 2000 år og tykke som jeg ved ikke hvad – dog ikke særlig høje.

Vi fortsætter mod Opononi – hvor der engang var en delfin der altid kom ind for at svømme sammen med en dreng fra området – og med udsigt til Tasman Sea og Hokianga Harbour får vi en UNIT med eget køkken oppe på bakken og med udsigt over både hav og harbour og denne gang med egen ged. (57$)

Her er varmt og solen skinner nu fra en skyfri himmel og Agnes er ikke god til at passe på mig så jeg får for meget sol paa maveskindet – men hvad gør det når vi kan grille med udsigt til Tasman Sea – så nu har jeg grillet ved begge have.

Geden er meget sød og kælen, men da han begynder at spise mine bukser bliver han forvist til en pæl længere væk.

Vi har bygevejr hernede, men gennemgående regner det om natten og så klarer det totalt op om dagen.

Næste dag starter med sol men efterhånden som vi kommer nordover ser det gråt i gråt ud så vi header for Cape Reinga – det næsten nordligste punkt i New Zealand – der er 120 km op de sidste 20 på gravel road og vi kører det gode vejr i møde.

Benzin skal der jo på en bil og vi har lige fyldt op da vi ser at det ene hjul er punkteret. Ud med al bagagen – hjulet kan vi godt finde men hvor fa’en er værktøjet. Nu er det heldigvis sådan hernede, at mange stationer også har værksted – de har først ikke tid til at hjælpe, men det ender med at 3 mand høj står og har lavet det til en hel opgave – skiftet bliver det ihvertfald og lige da det er sket finder vi hjulnøglen mmm – de ville ikke engang have noget for det.

De har tosporede veje hernede og de snor sig ad h til, kun i byerne er der sommetider lidt hastighedsbegrænsning ellers må du køre 100 km/t. Og det er dæleme svært somme tider selvom vi prøver at følge med. På gravel road er det ikke godt at køre langsomt for der er for mange buler så 60-80 og så bare derudaf men vi har jo også 4WD.

Vi kører de 120 km tilbage igen så det bliver en lang køredag men vi finder en hyggelig motellejlighed i Manganui hvor de også har en berømt fiskerestaurant. Vi overvejer at bestille bord.

Det blev 31,80$ incl vin. Det var en skidegod fisk. Vi sad på en havebænk.

Tallerkenerne var det papir fisken var pakket ind i, bestikket var fingrene men vi havde glas til vinen. Men hvor var der/det lækkert og meget hyggeligt.

Lørdag nåede vi så civilisationen i PAIHIA i Bay of Islands. Det er her ting foregår. Her kan du det hele her kan ture bookes til hele New Zealand i hvert fald til hele omegnen indenfor 150 km radius.

Det var også her vi lige skulle prøve en 2 timers JET-BOAT tur ud i Stillehavet til Hole in the Rock – en vild sejlads, men vi må jo være ung med de unge.

Vi har indkvarteret os for 2 dage lidt over budgettet i en kæmpe UNIT hvor vi bare kan det hele – lige ved kystvejen og med 30 meter til strandkanten og med udsigt over hele Bay of Islands området. Vi har egen have her med bænk hvor vi kan nyde både morgenmad og aftensditto.

Søndag prøvede vi at være lidt kulturelle ved at tage færgen lige over til Russell på den anden side af bugten.

Russell var det første sted europæerne bosatte sig da de kom til landet og det var den første hovedstad og hele området emmer af historie fra de første settleres tid.

Det er blevet mandag formiddag hernede og vi skal videre på vores færd på vej sydover mod Auckland igen, men vi skal først være der på torsdag.

Kærlig hilsen fra

Agnes & Flemming

PS: Tak for hilsener undervejs

Her kommer næste mail til hjemlandet.