Vi sidder med eftermiddagskaffen på terrassen ved vores cabin i Esperance, da nabokonen Jenny – nær pensionsalderen – kommer forbi. Hun og hendes mand Bob kører på en stor Honda motorcykel og vi falder i snak på grund af den.

De har kørt hele vejen fra Victoria og via Nullarbor ørkenen. En tur på omkring 3.200 km.

De bor i en lille by – Port Albert – og da hun hører, at vi har besøgt den – og ovenikøbet boet på hotellet – får vi hele deres historie.

Hotellet er godt nok brændt, men motelværelserne er der endnu.

Og kommer vi til byen igen skal vi bare spørge efter Jenny og Bob, alle kender dem.

Dag 49 i Australien – Ravensthorpe til Esperance

Undervejs fra Ravensthorpe stopper vi lige ved Munglinup Roadhouse for en kop Flat White inden vi kører de sidste 100 km til Esperance. Det drypper svagt hele vejen.

Men først da vi er ankommet til vores logi i Esperence Bay HP begynder regnen, men da sidder vi heldigvis i læ på vores overdækkede terrasse med en kop kaffe og en TimTam og resten af dagen er bare til afslapning, for vi har købt ind i den lokale Woolworth.

Samlingen ved BBQ’en her til aften er meget international: Spanien, Italien, Holland og Danmark er repræsenteret, og det kan vi godt forstå, for Esperance er en sød by og de omliggende strande er verdensberømte. Her kommer turister fra hele verden incl. Australien. En af strandende ved Esperance – Twilight Beach – blev også udnævnt til at være Australiens bedste strand i 2006. Esperance bliver også kaldt Australias Golden Outback.

Dag 50 i Australien – Esperance – Great Ocean Drive

Det drypper stadig til morgen og vi er jo ikke vant til gråvejr hernede, vi har knapt haft regnvejr på hele turen, og det har været om aftenen og natten. Der ser dog ud til at være små blå pletter mellem skyerne, så vi beslutter os for at køre ud og se på de smukke strande ved Great Ocean Drive, en 40 km turistvej rundt om byen, som fører os forbi smukke strande med flotte udsigter og bagefter ind i landet og tilbage til byen.

Vejrudsigterne for de kommende dage er også med gråvejr, og så lige nu hvor de skønneste strande skal indtages!

Prøv lige at forestille jer det kridhvide sand og de fantastiske blå farver i vandet med fuld sol.

De sidste dages billeder.

Dag 51 i Australien – Esperance – Stonehenge

Her til morgen er det gråvejr, og det har regnet i nat. Vores naboer på motorcykel – Jenny og Bob – vil på den tur vi var på i går langs kysten, og undervejs have et dyp på en af de skønne strande. De tager af sted i morgen, for de vil til Perth og Rottnest Island, og skal være hjemme igen den 27. marts til et bryllup.

Alene turen over Nullarbor Plain tager 3-4 dage og så er de kun kommet til grænsen til South Australia. Vi er virkelig imponeret over dem, også over Jenny, det var hende, der foreslog sin mand at tage til af sted til Western Australia.

Australierne er ikke som andre, de har en skøn tilgang til livet, og selvtilliden fejler skam ikke noget. En australier fra Margaret River bestemte sig for at opføre en tro kopi af Stonehenge i England, naturligvis i fuld størrelse, så han købte et stykke land 18 km uden for Esperance, og begyndte sit gigantiske projekt. Desværre kostede det meget mere end han havde forestillet sig, så han fik pengeproblemer i løbet af projektet. En lokal farmer og hans kone – Kim & Jillian Beale – overtog projektet og fuldførte det.

Vi skulle selvfølgelig ud og se Esperance Stonehenge, vi har altid været fascineret af Stonehenge og Påskeøens mystik. Som Jillian sagde til os da vi købte biletter – i England ved de ikke hvordan de bar sig ad med at opføre Stonehenge – det ved vi, for vi har selv lavet det. Det er lavet af 137 sten, der tilsammen vejer 2.500 tons, og det ligger 15.178 km fra det originale Stonehenge i England, som er 5.000 år gammelt.

Det var faktisk meget imponerende – vi var bare bittesmå – så nu må vi nok en tur til det rigtige Stonehenge og se det. Påskeøen bliver det nok ikke til.

På vejen hjem kom vi igen forbi en saltsø og et område med flotte røde planter, der næsten lignede blomstrende lyng.

Vi var også nede ved havnen Bandy Creek, som er Esperance’s fiskerihavn. Her er også en bådrampe, der bliver flittigt brugt af lystfiskerne.

De sidste dages billeder.

Dag 52 i Australien – Esperance – Condingup

Det er igen en gråvejrsdag, men det er tørvejr. Vores cabin naboer Jenny og Bob skal af sted på motorcyklen, de skal til Hyden og derefter til Perth. Vi vinker farvel til dem, de er godt nok seje.

Vi skal til søndagsfrokost på en lille pub i en lille by øst for Esperance – Condingup, sammen med en masse australiere; men først skal vi lige se på stranden ved Table Island. Der er mange skærgårdsøer i området omkring Esperance og flotte høje hvide klitter, og naturen er virkelig flot her. Det kan man ikke rigtig se på billeder, når det er så overskyet, og det er en skam, men vi må jo ikke klage, for vi har virkelig været forkælet med godt vejr.

De sidste dages billeder.

Dag 53 i Australien – Esperance til Norseman

Vi skal desværre tage afsked med Sydhavet i dag, vi kommer først til havet igen når vi nærmer os Perth, men det er jo Det Indiske Ocean der. Det blæser lidt i dag, og store dønninger  slår ind mod stranden. Et fascinerende syn, men også skræmmende at havet har så mange kræfter, der er vi de små.

Vi skal kun køre omkring 200 km i dag, så vi har god tid til lidt indkøb i det store supermarked og til få at få fyldt benzin på. Hernede er der et samarbejde mellem de store supermarkedskæder og nogle benzinstationer. Køber du for 50 $ kan du få 4 cent i rabat pr. liter benzin, men det gælder kun for det sted du er lige nu. Benzinen er nu billig hernede, den koster under 8 kr. pr. liter, men her er jo også store afstande.

På vejen til Norseman kom vi forbi Salmon Gum. Byen har fået navn efter nogle meget flotte eucalyptus træer  med rødbrune stammer, som nogen nok synes er laksefarvede. Flotte er de ihvert fald og vi lavede et fotostop for at tage nogle billeder af dem.

Byen har også et meget flot udsigtspunkt – Beacon Hill – det skulle vi jo også nå at se inden solen gik ned, men se selv billederne og bedøm selv.

De sidste dages billeder.

Dag 54 i Australien – Norseman til Kalgoorlie

Norseman er en guldgraverby fra 1894, og der udvindes stadig guld fra minerne, omkring 100.000 ounce om året. Guldet blev opdaget ved et rent tilfælde. Laurie Sinclair – en guldgraver – opdagede at hans hest ikke kunne gå, og undersøgte dens ben. Han fandt et stykke kvarts under hestens hov, og da han fjernede det, så han at der var guld i stykket. Hesten hed Norseman, og byen blev grundlagt og opkaldt efter hesten. Der er også rejst en statue af hesten i byen. Alle gadeskilte i byen har også et billede af hesten efter gadenavnet, og ser man nøjere efter, kan man se stykket med kvarts, der skinner og symboliserer guldfundet.

I dag skal vi til den rigtig store guldgraverby Kalgoorlie.

Men først skal vi lige snuse til Eyre Highway; det er den vej der forbinder Western Australia med resten af Australien. I gamle dage var der en stor risiko ved at køre på vejen, der var totalt øde og gennem Nullarbor ørkenen skulle du kunne klare dig selv hvis du fik motorstop, og du skulle have rigeligt med af mad og vand med til turen. I dag er der mange Road Houses på ruten, hvor man kan overnatte og få fyldt brændstof på. 

Men vi skal ad HWY 94 mod Kalgoorlie, og undervejs har vi et stop ved et de mindre Roadhouse’s i Widgiemooltha – altid hyggelige at besøge.

Og husk! På vejen kan der være både strejfende kvæg og ditto kænguruer og meget lange lastvognstog (Road Trains).

Kalgoorlie er en af de store byer her i området, og vi skulle finde både Visitor Center og Campingplads og få bestilt guidet tur til guldminerne i morgen. Men det lykkedes da til sidst alt sammen.

Så i morgen er vi “guldgravere”.

Og så er vi tilbage i det røde indre hvor temperaturen normalt holder sig i 30’erne. I morgen lover de 37º.

De sidste dages billeder.

Turen fortsætter her ->