– Middelhavet 1997

Efter skiuheldet i april i Hemsedal fulgte 2 måneders sengeleje i Norge og Hillerød inden jeg endelig kom hjem i juli.

Herefter fulgte et par måneders genoptræning hjemme og på Hillerød afbrudt af en enkelt indlæggelse undervejs.

Imens fik vi lagt nyt tag på Gøgevang og installeret computer i kælderen så jeg kunne lave lidt arbejde derhjemme.

Men vi syntes også, at vi derefter trængte til lidt adspredelse – hvorfor en tur til Mallorca med indbygget krydstogt lød som en god adspredelse inden arbejdsdagene skulle genoptages.

Fredag den 3. oktober 1997 – Forberedelser

Jeg har “fri” i dag. Skal lige færdiggøre reassurancen. Bilen skal vaskes og benzinen toppes for Løverne skal låne den mens vi er væk.

Og så skal vi have sagt OK til håndværkerne så kælderen skal ryddes, vaskemaskinen afmonteres efter de sidste hektiske vaske, der skal stryges, pakkes, spises.

Slapning er yt, der er ikke engang tid til at spise flødeboller.

Jeg går i seng før midnat, men Agnes holder på til ½ 2 og vi skal tidligt op.

Lørdag den 4. oktober 1997 – Gøgevang – Stürup – Mallorca

Vi er først oppe kl. 8, bagerkøb, breve sendes, bilnøgle afleveres, taxa bestilles.

Vi skal afsted 09:45. Flyvebåden kl. 11 nås en halv time før og så passer det med lufthavnsbussen så allerede 12 er vi i Stürup.

Under frokosten erfarer vi, at flyet går kl. 17 isf 15 så tålmodighed er en dyd.

17:00 passer heldigvis og allerede 19:30 er vi i Palma hvor det er 26º og tager god tid at få kufferter og vente i bussen til Alcudia hvor vi er fremme omkring 22 til – viser det sig, en god lejlighed på 1. sal.

Agnes pakker ud og jeg laver kaffe og så kan vi nyde vores 20 m² terrasse i det rene ingenting.

Det er bare sommer.

Søndag den 5. oktober 1997 – Cap Formentor, Klostret i Lluc, Port de Sollier

Hotellets supermarked åbner kl. 08:30 så der står vi i kø efter flûte og boller.

Vi har morgenmad på terrassen og udsigt til bjergene.

Der er infomøde 10:15 og så får vi lejet bil og 12:15 er vi afsted på må og få.

Cap Formentor må holde for, bjergkørsel det meste af vejen så det smitter og vi kører sydud mod klostret i Lluc hvor mallorcinerne holder søndag med paellapander over åben ild. Vi ser den sorte madonna og findet restaurant Es Guix tæt ved så vi kan få stillet den samme sult.

Vi fortsætter sydover til Port de Sollier hvor vi nyder havnen inden vi finder en ny nem tunnel og via St. Maria kommer til motorvejen mod Inca & Alcudia og finder vejen “hjem”.

Så er det også til til kaffe & whisky & chokolade.

Mandag den 6. oktober 1997 – Porto Cristo, Palma

I dag er det østkysttur til grotterne.

Vi tager vejen mod Arta til Manicor og så Porto Cristo hvor vi lige runder havnen til en kop kaffe.

Men, men, men, én kan sidde  og blive sulten og pludselig står der store rejer og omelet på bordet og hva’ fa’en vi når det nok.

Hvad med en bådtur langs kysten?

Vi nåede det alligevel, grotteturen kl. 16 i Dragegrotterne med lys og musik og stemning.

Vi kører sydover mod Santanyi og så til Palma hvor vi kører byen tynd efter parkering og overgiver os på Plaza Mayor, men det er også lige ved de små gader bag Domkirken.

Kaffen indtages på en lille hyggelig “cinema”-cafe og så finder vi endelig vejen hjem til ost og rødvin (vores frokostmenu) på terrassen.

Tirsdag den 7. oktober 1997 – Valldemosa, Port Canonge, St.Maria

Det er Valldemosatur i dag, så vi tager vejen mod Palma og til Port Andraitx for pølsekøb til frokosten som vi indtager med udsigt over bugten ved Sant Elm og Agnes får sit første bad i Middelhavet.

Turen op langs kysten er fantastisk med udsigt milevidt til forbjerg efter forbjerg,

Ved kaffetid leder vi efter en god havn og Port Canonge er et godt bud, men hvilken klatretur så vi vender kun og klatrer op igen for at forsøge Port de Valdemosa, og her lykkes det.

Vi tager turen syd og øst på og får  nok feriens bedste måltid på Sa Font i St. Maria, mens måne, stjerner og kirke lyser på os.

Vi er sent tilbage til aftendrink på terrassen.

Onsdag den 8. oktober 1997 – Marked, Cala Figuera, Cala Ratjada 

Vi skal på landet og til marked og finder de små veje til Sa Pobla Moro og Marked i Sineu, hvor Agnes lige får købt lidt ind.

Så fortsætter vi mod San Joan, Villafranca, Felanitx og Santanai for at ende i Cala Figuera, et malerisk fiskerleje hvor frokosten indtages på broen med tæerne nær vandet.

Vi tager vejen langs østkysten og stopper lige i Porto Cristo for Agnes’ 2. middelhavsbad inden vi stiler mod Cala Radjada, meget turistet, men alligevel hyggeligt på Bar Maritim med udsigt over havnen.

Mætte styrer vi ad batsorte veje tilbage til Alcudia.

Torsdag den 9. oktober 1997 – S/S Emerald

Det er store pakkedag i dag. Agnes hader det, men hun har jo selv taget alt det lort med.

Det er krydstogtsdag. Vi skal være ude kl. 12 og afsted 13:30. Nye eventyr venter.

Vi er ombord omkring kl 16 på S/S Emerald. Vi har fået cabin 4-448 på Allegro dæk og bord 71 på det sene middagshold.

Vi går lidt omkring, er til info-møde i Skandinavien-klubben, ser Barbra Streisand show i TV og “deltager” i 20 spm konkurrence.

Middagen er åben i dag og vi sidder ved siden af en skæg skotte.

Vi skulle lige pakke ud og slappe inden vi, næsten på broen, så skibet forlade Palma kl. 23:59.

Fredag den 10. oktober 1997 – På havet

Vi skal være på vandet hele dagen, så vi står sent op og er først oppe til morgenmad 09:15 lige tids nok til redningsøvelsen kl 10, men derefter er det også tid til afslapning i flugtstolene på soldækket med tjenerne vimsende omkring.

Kl. 12 er der tur-info-møde og så kan vi lige slæbe os op i Le Bistro til frokost og ud til svømmepølen bagefter.

Der er ændringer i turen. Isf Villafranca skal vi til Genoa pga vejret i Sydfrankrig.

Vi skal til cocktailparty kl. 20 og være klædt pænt om.

Vi hilser pænt på kaptajnen og bliver bænket ved bord 71 sammen med 2 nordmænd på den sene sitting.

Lørdag den 11. oktober 1997 – Portefino

Vi skal tidligt op i dag.

Villefranche er yt, men vi har meldt os til en Portefino tur.

Båden er forsinket til Genoa. Vores guide fører os sikkert gennem Genoa via Rapallo m/golfbane midt i byen til Sta Margerita hvorfra vi sejler til Portefino – en lille urolig naturhavn – buskørsel dertil er forbudt.

Byen er sød og turistet – der skal være bryllup i kirken – og skidedyr. 16.000 lire for 2 cappucino med croissant.

Vi er tilbage lige før frokostslut og nyder resten af eftermiddagen på soldækket med en god bog. Det er 26º.

Der er open sitting i dag pga Monaco-turen som nogle er på.

Vi huskede at tænde 3 lys for børn og børnebørn i kirken.

Søndag den 12. oktober 1997 – Pisa og Florens

Det blæser pænt her til morgen og vippet har det også og vi bliver forsinket til Livorno, men vi har været tidligt oppe for vi skal på Florens/Pisa tur.

Vi bliver guidet af Jo, der fortæller skægt og spændende om Toscana og byerne omkring os.

I Firenze støder guide ??? til og på en 2 timers gåtur i den gamle bydel og på Michelangelo udsigtspunktet, fortæller han levende og inspirerende om historien og bygninger.

Vi spiser frokost i ??? . På vejen tilbage besøger vi det skæve tårn i Pisa, der nu hælder 4½ meter. Men de er ved at rette det op.

Vi når lige tilbage til kl. 19 og meddelelse om, at Rom bliver cancelled pga det hårde vejr.

Vi er til et skideskægt trylleshow i Showroom Lounge efter middagen.

Mandag den 13. oktober 1997 – På havet

Vi kan sove længe i dag, men vejret er jo godt så vi må på soldækket lige til kl. 16 hvor det er kaffe/kagetid.

Vi kom afsted kl. 13 med bølger og vip agtenfra men det tog hurtigt af og søen blev blank.

Efter middag var der Karaokee med Sara og så indkøbs- og puttetid lige til kl. 04 hvor søgangen vækkede os.

Tirsdag den 14. oktober 1997 – Sardinien

Vi skal tidligt op igen i dag.

Vi er i Puerto Torres og guide David fører os gennem Sardiniens historie og et NW hjørne til Alghero’s gamle bydel. Han er irer, men gift hernede.

Vi er tilbage kl. 12 og afgår 12:30 mod Barcelona.

Lige udenfor havnen begynder søen og det kan blive en lang vippetur til Spanien.

Og det blev det. Vi blev siddende på dæk 8 efter frokost og tog kaffen og kagerne her og måtte så ned og slappe lidt af inden middagen kl. 21.

Der var kun halvt besat og ikke alle så ud til at have det lige godt. Men nordmændene var der.

Efter middag var der kun et at gøre: Gå til sengs og prøve at sove og det prøvede vi lige til ½ 7, så var vind og sø løjet og vi kunne falde i søvn.

Onsdag den 15. oktober 1997 – Barcelona

 Vi kan (måske) sove længe i dag og gør det.

Båden er forsinket i havn og vi får morgenmaden inden og går på soldækket og ser indsejlingen mod/til Barcelona, hvor vi ankommer 11:30.

Efter frokost tager vi Shuttlebussen til Ramplaen (14:00) og går og sidder rundt i den gamle bymidte og besøger også Katedralen. 18:00 tager vi bussen tilbage for afslapning og pakning inden middag.

Vi afgår 20:00 og middag kl. 21 med fest-is og så er der show bagefter med 60’er musik og fagter og tøj.

Vi styrer os med cocktails, men er først klar med kufferter udenfor døren ½1 og den bliver vist ½2 inden sovetid og vi skal op, atter en gang, kl. 6.

Men det blev en helt rolig nat.

Torsdag den 16. oktober 1997 – Mallorca igen

Kl. 6 bankes der på døren og op vi står, kigger ud af koøjerne og ser lysene fra Mallorca og Palma om bagbord.

Inden morgenmaden er vi i havn. Farvel til cabin, skib & Agnetha og kl. 9 bliver vi hentet af bussen og 10:45 er vi hjemme i Alcudia hvor vores nye lejlighed heldigvis er klar.

Denne gang i den anden blok på 2. sal nr. 222 med “fuld” udsigt over pools, havn og kyst.

Der er brændende varmt på altanen (stik syd) så vi fortrækker hurtigt til divaneserne og får os en tiltrængt lur frem til 17, hvor første sightseeing løber af stabelen med havbad til Agnes og lidt sen frokost og inkøb undervejs.

Først 21:30 er vi klar til middagen som indtages på hovedgaden – søtunge Waleska – og så hjem til kaffe og nyindkøbt brandy på altanen indtil midnat.

Fredag den 17. oktober 1997 – Mallorca

Sol fra en skyfri himmel. Dødvarmt allerede til morgenmaden. Det er sidste fulde dag.

Lørdag den 18. oktober 1997 – Hjemrejse

xxxxxx