Hej alle sammen med mange flere

Det er lørdag, det er Sydney, de har åbnet solen for os lige fra vi ankom, det er hedebølge lige nu. Så vejret følger os hele vejen rundt som sædvanlig.

Vores 5 dages tur i Kakadu bød på 1.500 km bilkørsel i 4WD vel at mærke – ellers var vi aldrig kommet hjem igen – 3 sejlture på floderne deroppe – masser af krokodiller, både salte og ferske, og et mylder af fugle og ørne og wallabies og lizzards.

Den bedste sejltur var nok på Mary River systemet som vel nærmest var et flod/sumpområde og hvor krokodillerne flokkedes om os – jeg tror de så Agnes uden at blive bange.

Det var også her vi var ude på en eftermiddagstur i en gammel Bedford 1951 og gennem monsun regnskov og blodigler og over det flade land med vandbøfler og wallabies. Og så var det også på denne tur vi blev overrasket af et af de monsune tordenvejr som bare kan give 1 meter regn i løbet af ingen tid. Vi fik “kun” 10 cm men når det løber sammen fra alle markerne omkring os så blev det til noget og selvfølgelig kørte vi fast og fik vand i det elektriske system. Men heldigvis var Steven vores chauffør lidt af en tusindkunstnet så efter at være blevet våd som en druknet mus fik han klaret ærterne og bragt os sikkert hjem.

Regntiden skulle ikke være startet heroppe endnu men alligevel var der masser af vand i vandfaldene både det vi kørte til efter 70 km gravel road og det vi badede i i Lichtfield.

Vores vel – eller var det Quantas – førte os nu til Ayers Rock, dyrt som bare ……….., 350 AUS$ om dagen hvor vi plejer at gi’ 50-100 AUS$.

Men servicen var der ikke noget i vejen med. Da vi bestilte morgenmad på værelset og også nogle frugtstykker – troede vi – viste det sig at det var hele skåle med frugt – 12 i alt – til 2 mennesker, gad vist hvad køkkenet har tænkt – men ham der bragte det var ligesom vi ved at dø af grin.

Men nu er Ayers Rock jo altså andet end morgenmad.

Da vi kørte ud til stenen aftenen før var der helt skyfrit, men inden vi var kommet derud var der pludselig masser af skyer i west og det var begyndt at tordne og lyne – som det faktisk havde gjort hver aften i Darwin-området.

Vi var faktisk ved at resignere og køre hjem igen – da solen pludselig brød igennem helt nede i horisonten og gav stenen den helt fantastiske farve som den også er berømt for. Men så var det også sket, nu startede til gengæld et helt fantastisk skue af lyn og torden og mørke på vej tilbage – en tur på 16 km.

Dagen efter var Perth dag – ikke fordi vi skulle blive der – og for første gang var flyet forsinket en lille time og det var ikke helt godt da vi skulle et godt stykke nordpå inden mørketid. Nu er West Australia altså ikke det samme som østkysten, hvor der er moteller på hvert gadehjørne. Herude er der 100 km mellem hvert sådan cirka. Og først efter 20 fandt vi endelig et i Eneabba på en Shell-tank, omme bagved butikken i hans oplagsplads hvor der stod en container – her sov vi formedelst 40$, det var s’gu dyrt, men badet var flot.

Så var Nanga Bay Resort helt oppe ved Monkey Mia noget helt andet – lidt backpackeragtigt med regnvandstanke hvor vi hentede vand til kaffe men med pæne værelser og med en SPA som fik vand fra varme kilder i undergrunden og 40 grader varmt vel at mærke, og da det blæste frisk fra west var det bare om at blive under vandet.

Dette var målet for vores rejse på vestkysten . Vi ville op og se delfiner.

Vi skulle tidligt op for at se dem – og på det meste af turen har vi været oppe omkring 6, men ikke i dag.

Så fik vi dem mon at se? Heldet er ikke altid at kimse ad – lige da vi ankom til vandet var de der og blev en hel time. De var søde og skægge og vi rørte ved dem flere gange og én var henne og luske rundt om mine ben – jeg tror jeg har det meste på video. En fantastisk oplevelse og ikke nær så turistet som jeg havde frygtet, egentlig slet ikke. Og så var der pelikaner, der ikke havde noget imod at blive klappet på hovedet.

Det var afslapning i et par dage, men det ligger altså også 900 km nord for Perth.

På vejen tilbage slappede vi af et par dage i Kalbarri National Park i en lille lejlighed med udsigt over det Indiske Ocean – den kostede kun 65$ – hvilken forskel til en container – der var køkken og bad og soveværelse og stue.

Et andet must når jeg er i West Australia er selvfølgelig Fremantle – det er der de har sejlet Americas Cup engang for mange år siden – og der indtog vi aftensmaden med solen gående ned over Oceanet.

Det var vist alt for nu – på mandag er vi bound for New Zealand og hvordan E-mail situationen er der er uvist – det er sjældent vi er i større byer, så ……………………….

Ha’ det nu rigtig godt til vi høres ved igen.

Mange kærlige hilsener fra feriefolket

Agnes & Flemming.

PS: Ved i hvordan de laver veje i WA? De tager en lineal og 3 bulldozere og så går det bare derudaf.

PPS: Ligger der en gren på vejen så kør udenom, for det er ikke en gren, det er en Lizzard.

PPPS: Hvis der er mere end 3 biler på vejen i løbet af en time – så er der søreme myldretid.

And that’s that

–

Her kommer næste mail til hjemlandet.