– Arabiske Hav 2016

Lørdag den 9. januar 2016 – Pakkedag

En mørk morgen selvom der er sne på marken. Det er tøvejr ovenpå lidt sne i nat. Der er 4 rådyr omkring bunkeren på 6. hul. 2 af dem ligger ned. Fantastisk.

Det er pakke og shut down dag i dag. Og det tager hele dagen i småportioner.

Fjernsyne kører med golf, tennis, skiløb så én lige kan tage en pause indimellem.

Vores nye dyt – Peugeot 2008 – bliver lige parkeret et godt sted for de næste 3 uger.

Køleskabet ryddes og altandrikkevarerne sikres.

Som vanlig spiser vi fisk til aften, det ligger godt i maven.

21:00 er vi færdige og slapper med “Den skaldede frisør” en god feel-good film, men så er det også sengetid.

Søndag den 10. januar 2016 – Mikkelborg til Dubai

04:59 skal uret ringe. Det er hårdt.

Alt skal klappe her om morgenen. Mad, bad mmm. 06:05 kommer 4*48 og henter og bringer os til Rungsted Kyst til 06:27 bumleren mod lufthavnen.

Vi skal til terminal 2A og får lidt frisk luft inden vi tjekker ind hos Swiss Air. Alt incl Security forløber fint og lidt over 8 er vi i Diners Loungen. Vi skal flyve 09:40 fra A14 så vi er helt tæt på og kan slappe.

Det er en stille tur til Zürich bortset fra turbulens ved start og landing. Vi kommer ind til finger A og skal med tog til E43. Vi skal lige gennem paskontrol og de er ved at boarde da vi når frem. Der er 6 timer til Dubai og 3 timers tidsforskel og 21:20 lander vi og så venter immigrationen.

En sørgelig affære befolket af stoneface sheiker og det tager 2 stive timer at komme igennem, men så er bagagen også landet.

Vi hentes af Costa og alle 41 køres i bus til havnen. Det er over midnat inden vi indlogeres og så skal vi lige have “åbnet” minibaren inden vi kan plyndre den.

Først ved ½ 2-tiden tørner vi ind. Det er en lun aften i Dubai.

Mandag den 11. januar 2016 – Dubai

Jeg vågner ved ½ 9-tiden. Agnes er en sovetryne og sender mig på sight-seing. Hvor kan vi få morgenmad? Jeg tager en runde. Fra 5. dæk og opefter. Endelig på 11. finder jeg restaurant Vernazza hvor vi kan sidde i skygge på agterdækket. Lækkert selvom hele Dubai by ligger i varmedis.

Bagefter går vi på opdagelse og finder pools og gymnasium og soldæk og sport.

Nu er det tid til udpakning og kufferterne kan heldigvis ligge under sengen.

Vi skal lige have afklaret vores spiritusbevilling. Det er svært at få et klart svar. Tommelfingerregel: <9€=0, >9€=pay. Tjah.

Men nu til soldækket i skyggesiden og drinks fra baren. Ah!!!

Der er fiskefrokost i vores morgenrestaurant på agterdækket. Lækre crunchy rejer og fisk og kølig Soave.

Så kalder jacuzzi og pool også og solen er til at klare nu. Skønt.

17:45 er der redningsøvelse for nye passagerer=os. Og så sejler vi.

Vi tager middagen a la carte i dag i restaurant Cetara sammen med et par fra Chicago – Pam & Ed – og en Ukrainsk far. Vi får anglerfish (havtaske) i dag inden vi skal til trylleshow i Teatro Ravello.

Så er det også sengetid. Vi skal jo på tur i morgen og tidligt op, men først en cocktail på pooldækket hos Sherika.

Tirsdag den 12. januar 2016 – Dubai til Oman

Uret ringer 06:30. Vi er stadig på havet, men kysten ses i disen og i bugten ligger masser af fragtskibe.

Morgenmad skarpt 7 og vi ser lods og slæbebåde omkring os.

08:00 samles vi i teatret til registrering og fordeling. For vi skal på bjergtur i dag. Vi er kun 6 i bilerne og Pam & Ed er i vores sammen med Linda fra Alaska og chauffør Mansi.

Vi så bjergene da vi kom – nu kører vi ud i dem. 6 biler i alt. De er stenede, golde og frodige på samme tid og vejene fulde af sten og skærver, men vi får et godt indtryk af vilkårene for folk og fæ.

V gør holdt ved et grøntsags/fisk/kød/slagtemarked inden vi begiver os ud på en hæsblæsende sanddynekørsel med vores superbe chauffør. Vi gør flere stop undervejs for at få pusten og det sidste bliver under nogle skyggende træer hvor frokosten kan indtages sammen med nogle æsler tæt ved.

Vi er tilbage lidt over 15 og kan slappe ved poolen inden afgangen kl. 17.

Se billeder fra Fujirah

Middagen indtages i Vernazza med både hvid og rød inden vi skal i teatret og se “et italiensk optrin”, dygtig fremført med lidt for høj lyd.

Vi runder lige Casinoet på vej og ser alle de fortabte sjæle inden vi stiler “hjem”.

Onsdag den 13. januar 2016 – På havet på vej mod Indien – Louise bliver 16 år i Ecuador i dag

Vi har lagt til i det Arabiske Hav til morgen. Sol og stille vejr og morgenmad på agterdækket.

Vi sejler ca kurs 125 og går omkring 20 knob. De fleste solvogne er optaget, men et par stole er meget bedre år vi skal sidde og læse, og så kan de flyttes rundt efter sol og vind. Både den der er og den vi selv laver. Vi sidder under “udhænget” i SB side i skygge for solen kun afbrudt af ture til baren, frokost i Vernazza, træning i fitness (gymnasium) og først sidst på dagen er vi i spa’en og nu er vinden også lidt kølig så vi søger helt i læ i BB.

Vores J2-kort (spirituskortet) vækker stadigvæk jubel hos bar-folket – så vi er kendte ansigter.

I Vernazza gælder det om, at finde en plads uden træk fra dørene og af en eller anden årsag kan vi bedst lide SB side.

I aften underholder tenoren Ugo ???? med populære arier, lidt underholdning og sluttende med Nissum Dorma, ikke et øjer var tørt, stadig trods den høje lyd. Vi runder lige rouletten kun for et kig inden sengetid.

Og så skal vi vist stille urene i nat.

Torsdag den 14. januar 2016 – På havet på vej mod Indien

Urene er sat 1½ time frem her til morgen.

Der er lidt skyer horisonten rundt og jeg ser de første 2 måger så langt til havs, også et enkelt skib i det fjerne.

Morgenmad på agterdækket, lige ved rækværket. Der er ikke så mange på pool-dækket, endnu, så vi får 2 stole og en rund i dag i BB side. Det er krimi læsedag. Kun afbrudt af barbesøg, frokost, kagetid, Gymnasium.

Og så er det en rigtig varm dag så vi må hele tiden flytte væk fra solen. Vi bliver siddende til sen spisetid i Centara restauranten med mezarallo-Squid, andelår med rødkål og Baba-au-Rhum. Uhm.

Se nogle billeder fra Pool-dækket 

Vi er sent i teatret hvor et sydamerikansk par underholder i hæsblæsende stil. Vi ender i vinbaren (J2 kortet holder for) inden vi runder casinoet. Men vi skal altså i seng for vi skal tidligt op i morgen og klare alle visum spørgsmålene, så uret sættes.

Fredag den 15. januar 2016 – Bombay

Uret ringer ikke. Vi vågner 07:15 og skal på tur 08:30.  Visumkøen er lang så vi griber lige lidt morgenmad i Vernazza inden vi stiller os i kø. De er kvikke og med immigrationen om bord, så vi er klar til bus til tiden.

Vi er straks ude i trafikmylderet og dytteriet. Reglerne er vist få. Vi holder ca. hvor vi vil ved fotostop og de små “museumsbesøg”. Trods mylderet lykkes det altid at få gruppen helskindet over gaden. Vi bevæger os kun rundt i den sydlige og ældste del af Mumbai og der køres langsomt så der er kun kort tid til de enkelte seværdigheder: Old Town Hall, det gamle Posthus, de hængende haver, Tower of Silence (Parserne), Friluftsvaskeriet. Besøg i Gandhi’s hjem og et Krisna Tempel, art deco Husene, og den engelske kirke (Afghan Church) og til sidst stop ved Gateway of India.

Her kommer nogle billeder fra vores guidede tur i Bombay

Vi kan lige nå frokosten ombord og afslapning på pooldækket og middag i Vernazza inden Mumbai danserne og kaffe og grappa i cafeen, og lidt godnatlæsning og “reklame” film fra Nat-Geo.

Lørdag den 16. januar 2016 – Bombay – på egen hånd

Vi sover længe i dag til lidt over 8. Solen skinner ind ad vinduet. Der er fuld sol på agterdækket så morgenmaden tages indendørs.

Jeg får vekslet rupee’s til mindre sedler inden vi skal afsted med shuttle til hovedporten. Der er tjæk af det “gule kort” og kopipasset mange steder undervejs, måske fordi marinen ligger lige ved siden af.

Ved porten venter tiggere og taxachauffører, men de fejes af. Vi vil gå og føle menneskemylder og byen på vores krop. Vi starter nordover forbi Terminus og mod Crawford Market. Vi lander lidt forkert i et stinkende fiskemarked inden vi er på rette vej igen og nu stiler mod Marine Drive og havet – skønt at gå på balustraden sydover mod Starbucks tæt på Madame Cama Road. Cappucino og muffin og lidt kølighed og internet inden vi skal finde hjem via cricket-banerne hvor der spilles på livet løs.

Her kommer nogle billeder fra vores tur på egen hånd i Mumbai

Det kneb indimellem med orienteringen for gadenavne er der ikke mange af, men hjem kom vi godt svedige. Så spa’en og en cocktail kaldte straks sammen med en god bog mens vi ventede på afsejlingen.

Kaptajnen får skibet fra kaj uden hjælp og med en flot vending. Maden er også flot i Cetara – kanin – og showet i aften er fejende flot og fransk af skibets eget ensemble.

Søndag den 17. januar 2016 – Bombay til Goa

Uret ringer 06:30. Land og solopgang skal ses inden vi ankommer, men dis eller smog gør det umuligt, kun lodsen ses i vores kølvand. Vi får lagt til med bravour på meget lidt plads inden vi skal mødes i teatret for at få bus 29 med guide Felix.

Han er god. Både til at fortælle om det vi skal se, men også om det vi ser undervejs og om samfundsforhold, provinsen vi er i og om kastesamfundet mmm.

Første stop er i Maharudra hvor vi besøger Hindutemplet Shree Saunsthan Nagesh. Af med sko og sokker. Et lille men flot tempel med bedende mennesker.

Næste stop er Old Goa hvor vi både ser den gamle portugisiske Basilica Bom Jesu med resterne af Sct. Francisco, og den nyere domkirke (Cathedral) lige ved siden af. Begge smukt udstyret.

Vi sluttede af med at køre til resortet Kenilworth, hvor vi fik frokost inden vi havde et par timer på stranden. Bølgerne var ikke store, men vandet skønt og sælgerne som fluer. En god tur selv med megen kørsel, men det gav et godt indblik.

Afslapning på pooldækket inden middag i Vernazza og så en kaffe og cognac og snak med et par tyskere inden tidlig sovetid. Vi sejler først 23:00.

Her er billeder fra vores bustur i Goa i dag.

Vi hørte i øvrigt at over 200 italienere ikke havde fået visa til Indien pga deres rejsebureau. Rigtig surt for dem.

Mandag den 18. januar 2016 – På havet på vej til Cochin

Der er morgenmad 07:30 og vi er på vej mod Cochin. Der er mange små både omkring os selvom vi er langt til havs.

Overskyet og varmt i dag og læ på morgenmadsterrassen. Der er dømt læsedag i dag. Vi starter i BB men må i løbet af dagen skifte side. Frokosten indtager vi på pooldækket og indimellem er jeg lige inde og gå 1 km og træne armene. Der er heldigvis skyer så vi kan holde det ud. Selv en tur i spa’en.

Der er dømt galla i dag så der skal klædes om inden middagen – heldigvis er der køligt både i kahytten og inde i skibet. Så vi kunne bare gå ind.

Vi står i vores fineste puds da Cetara åbner. Vi kan selv vælge bord ved vinduet. Vi får sværdfisk til forret og ????? til hovedret og en god dessert serveret af “vores” Goa-tjener. Så er det også blevet tid at hilsen på kaptajnen inden vi skal i teatret til endnu et flot danse- og syngeshow af bådens ensemble.

Se lidt billeder fra middagen og efter.

Tirsdag den 19. januar 2016 – Cochin

Vi er lidt sent oppe i dag så der er ikke plads ude. Vi skal igennem det sædvanlige immigrationshalløj – som i Mumbai – ved 9-tiden. Men alt forløber glat og vi er afsted til tiden 09:45 i bus 2 med vores guide Tomson. Der er 1 3/4 times kørsel ud til vandene og han fortæller levende om regionen og forskelle til de andre regioner i Indien.

Vi skal sejle i husbåd og den er stor med 3 soveværelser til turister. Folk bor ikke i dem, men de kan, ellers er det mest til turistture.

12:00 starter turen og tager knap 4 timer. Det er et spændende område, nærmest kanaler mellem diger, der omkranser de lavtliggende rismarker. Digerne er brede nok til at det er der folk bor med deres jolle eller fiskebåd lige ved siden af. Alt foregår i kanalen, tøjvask-opvask-badning.

Der er masser af kingfishere, men kun til syns.

Vi lægger til, men er ikke i land til frokost som er indisk i både smag og styrke.

Se lidt billeder fra Backwaters.

Vi er tilbage lidt over 16 til en 50 grader varm bus så vi sløver tilbage til et velfortjent bad. Pam & Ed sidder i Vernazza så vi joiner dem og også i vinbaren bagefter til et par glas primitivo og musik og ost. Så er vi også trætte da vi lægger fra kaj.

Onsdag den 20. januar 2016 – På havet til Sri Lanka

Jeg er den første i morgenmadsrestauranten, men den åbner også først 07:30, men først lidt i 9 er vi klar til pooldækket i BB side for det blæser lidt i dag.

Der skal læses og slappes.

Det er overskyet her til formiddag og brisen gør det rart.

Frokosten henter vi herud for at bevare vores skyggefulde stole.

Men over middag brænder solen igennem og så er her skrapt. At folk kan blive ude i solen?

Se lige nogle billeder fra Pool-dækket.

Søen vokser i løbet af dagen og vinden får skibet til at hælde lidt. Hvide skumtoppe anes rundt omkring.

Vi sidder lige til 18 afbrudt af eftermiddagskaffen.

Vi har en middagsaftale med Ed & Pam i Cetera Restauranten kl. 19. En god middag med Clams, skaldyrspaella og en brød/isdessert. Søde tjenere som vanligt.

Vi går lige i vinbaren – hvor de som vanligt serverer et hav af ost til et lille glas vin – inden vi skal i teatret til endnu et fejende show – fortid/nutid – Sherika serverer her i dag – og det kan høres.

Vi har en ny aftale med Pam & Ed på søndag.

Torsdag den 21. januar 2016 – Sri Lanka/Colombo

Vi er på vej ind i det Indiske Ocean i nat.

Til morgen vågner vi til synet af et hangarskib uden for vores vindue. Fra morgenmadsverandaen kan vi også se et andet krydstogtsskib på vej mod Colombo.

Vi bliver forsinket. Og varme og fugtige jo tættere vi er på land. Vi veksler lige vores Indiske om til Sri Lankanske inden vi begiver os i land til varmen og fugtigheden og Tuk Tuk’ere.

By og forretninger og boder ligger inden for et lille område og museer , malls og templer gider vi kun se udefra.

Da vi går fra vores Te-salon (vi fik kaffe og aircondition) i bydelen ??????? til bydelen ???????? lander vi i “Boder og Butikker” og et leben uden lige. Varer fragtes på hoved, ryg, skuldre, hænder og kærrer.

Se lige vores indtryk af Colombo her.

Der har lige været præsidentvalg så en meget flink ung mand vil godt vise det, han er stolt over det, men vi takker nej.

Vi fandt ikke hvad vi søgte i byen men på havnen lige inden vi gik ombord.

Pool-dækket kalder, solen er ved at gå ned. Der er “hvide nætter” i aften. Et bjerg af champagneglas, hvidt tøj, dans på pool-dækket, alt meget fejende og flot.

Fredag den 22. januar 2016 – På havet på vej til Maldiverne

Man kan sige, at vi er på vej tilbage nu. For første gang stævner vi vestover i medsø. Så der er sol og varmt på agterdækket så vi fortrækker hurtigt til restauranten.

Der er faktisk sol og varme over hele skibet og medvind og 34º i skyggen. Der er skygge ved skorstenen på 12. dæk og senere helt oppe på 13. og her kan vi også hænge vores fugtige vasketøj. Men så må vi også selv slæbe solstole op.

Et vue over Vernazza restauranten

Vi spiser delt frokost i Vernazza restauranten og bliver her derefter lige til 16.

Så må vi give os og søge ind i køligheden i Portefinobaren og hente drinks fra pool-dækket førend vi skal ned og pakke til vores lille udflugt i morgen.

Vi spiser med et ældre tysk par fra Leipzig i Cetara i aften. Vi går lige i vinbaren hos vores søde ????? inden teatertid med dans og akrobatik og hulahopringe.

Men så er vi også trætte og selvom uret skal stilles en ½ time tilbage tørner vi tidligt ind for vi skal tidligt op.

Lørdag den 23. januar 2016 – Maldiverne og Kurumba Resort

Vækkeuret ringer kl. 6. Lys fra Maldiverne skimtes i disen. Vi styrer direkte mod Male og skal syd om lufthavnsøen. Lodsen kommer. Der ligger flere store skibe for svaj.

Vi får vores pas og venter kun på signal fra tenderbådene. Nr. 52. Vi er afsted ved ½10 tiden. Der er knap 1 km fra landgangen og ned til lufthavnsfærgen. Vi ser Kurumba-båden men skal lige til counter 4, men så er vi også 2 par afsted i fuld fart.

Flot modtagelse, Flot resort. Vi går lidt rundt inden vi tager lidt frokost og så er unit 221 også klar. På med badetøjet, ned til lagunen og liggestolene og udsigten over turkis og blåt vand. Vi ligger under palmerne og flytter efter skyggen. Her er 34º. Vandet i lagunen er varmt og det er vandet i bruseren også.

Solen går ned i en sæk, så turen bliver en tur i strandkanten.

Vi har bestilt bord i Thali kl. 20 og vi får laks & kingfisher og gave fra personalet – et Peugeot salt- og pebersæt. Overvældende.

Her kommer lidt billeder fra det tropiske paradis.

Vi går som på en sky hjem i en blæsende aften. Vi slutter med kaffe på vores veranda. En dag i paradis. Og med fuldmåne.

Søndag den 24. januar 2016 – Kurumba Resort og Male

Lyset snyder os til morgen og solen er oppe. Så vi går i vandet med fiskehejren mens øgler kigger på. En ny dag i paradis.

Vi slentrer ad øststierne til morgenmad i Vihamanaa restauranten med vy over vandet og læ for brisen.

Desværre skal vi tjække ud i dag så jeg afregner med receptionen inden vi går tilbage til den sidste afslapning i solstolene og et bad i lagunen. Kufferten pakkes og sættes uden for døren og 2 min i 12 forlader vi vores paradis.

“Færgen” går kl. 13 og vi bruger ventetiden ved PC’en og får opdateret mobilerne.

Søen er grov i dag og de sætter fuld speed mod lufthavnen. Hu hej. De skal faktisk videre til Male og vi får lov at komme med. Hvor heldigt.

Vi trækker lidt rundt med tasker og kuffert i Male’s gader inden vi tager tenderen hjem. Den grove sø gør landgangen besværlig og farlig. Men det går OK.

De sidste billeder fra Maldiverne kan ses her.

Vi bliver kun en time forsinket i afgangen men der er mørkt inden vi når passagen mellem Male og Hulhule.

Vi slapper i kahytten inden middag i Vernazza og ost i vinbaren bagefter. Men så er vi også trætte. Godt at der ikke er show i aften.

Og månen kigger ind til os.

Mandag den 25. januar 2016 – På havet

Solen er oppe da vi vågner. Nu starter kampen om morgenmadsbordet og solstolene. Vi deler os.

Det er både varmt og meget blæsende. Vi skal være på søen i 3 dage, så vi kan lige så godt vænne os til det.

Det er store slappe/læsedag i dag. Agnes har fundet et par gode pladser på pool-dækket i SB side hvor vinden ikke rigtigt kan genere os.

Flot figur af is

Men til gengæld når solen os efter frokost, men så flytter vi bare op på 12. dæk i læ af skorstenen og faktisk også god vindlæ. Her bliver vi lige til 18, men så skal vi også til at klæde om til middag i Cetara med Pam & Ed.

Der er faktisk ret støjende dernede til aften, men alligevel kan vi godt høre detaljerne om Ed’s og Agnes’ Excell-ark og andre rejsesærheder.

Der er  Hip Top Cabaret i aften og de starter selvfølgelig med “Cabaret”. En aften med sang og dans og masser af bare piger. Skidegodt som vanligt. Vi slutter i “Paul de Vence” baren med musik og sang og dansende par og sjov “konkurrence” om “Miss Costa” og mutter på 60+ vinder titlen i fin stil. Skæg og ballade.

Så er kl. også over 1 inden vi tørner ind. Det var nok Pam & Ed’s Prosecco der holdt os oppe.

Tirsdag den 26. januar 2016 – På havet

Vi vågner først lidt i ½8.

Igen en meget blæsende dag, nok mest forårsaget af vores fart. Solstole reserveres i SB og morgenmad indtages i sol på agterdækket.

Vi starter i solen med masser af solcreme på og holder ud til næsten 15 kun afbrudt af lidt frokost og beundring af isskulpturen. Og så masser af læsning. Vi får også lige byttet vores billetter til Muscat-turen fra engelsk til tysk. Der var ikke nok til “vores” sprog.

Her kan vi lige se hvordan tiden kan fordrives ombord.

Der kommer skyer og det bliver køligere hen mod 17 og det koldere vejr som de lover i morgen – trods fuld sol – skal såmænd nok holde stik.

Vi spiser på 11. dæk i dag: Lækkert krydrede tournedos’er og fantastisk godt stegt.

Teatret byder på vores “ældre” tenor til aften og i dag kommer han helt ud over scenekanten, meget levende og med numre som “Maria”, “Time to say Goodbye” og da han slår lydanlægget fra og bare synger vil jublen ingen ende tage.

Vi ender i vinbaren og runder lige det fyldte Casino og Portefino-baren – der er kedeligt – inden sengetid.

Onsdag den 27. januar 2016 – På havet på vej til Muscat

Uret er sat en time tilbage her til morgen.

Der er run på morgenmaden, men vi får bord udenfor. Både Sherika og Renata er her til morgen.

Vi fisker et par stole på pool-dækket og finder læ i BB side. Sommetider er der vind og sommetider ikke, men solen skinner fra en skyfri himmel og havet er roligt.

Der er lidt Gym og lidt gåture på programmet inden “Monterosso” lokker med crabbclaws. Stor succes og lange køer og nej hvor det smager.

Der er både IS skulptur og Crabb Claws.

Vi flytter op på 12. dæk. Lidt sol på kroppen skal vi også lige have. Og herfra kan vi også se hvad der foregår på scenen.

Vi løber på de “de unge mennesker” så vi går i vinbaren og Linda kommer også forbi. Vi kan se solnedgangen herfra, men det får vi ikke lov til. Barpigen er godt sur. Men vi hygger os alligevel. Men inden var vi lige til kl. 17-gettogether i Portefino baren.

Vi tager den tidlige forestilling i dag. Fantastisk som vanlig. Det var radio hits i dag.

Og så er der middag i Cetara, lige til de ikke gider have os siddende.

Vi tørner tidligt ind klar til udflugter i morgen.

Torsdag den 28. januar 2016 – Muscat – Nizwa og Jabreen

Op 6:30. Vi burde have landkending af Oman nu. Og oppe fra agterdækket kan vi i disen skimte landet og skibe der nærmer sig Muscat.

Vi tager morgenmaden derude med solopgang i kølvandsstriben.

Vi skal på lang tur i dag med tyskere – og italienere viser det sig – så vi har 2 guider med bussen. Og vi er afsted kl. 9 sharp i lækkert vejr.

Bussen har ikke fået det rigtige hjul ud af garagen, så den må skiftes inden vi forlader Muscat.

Der er knap 3 timers kørsel til Nizwa ad motorvej mellem Omans flotte bjerge. Vi starter derude i Souk’en – men men men – inden vi tager en tur rundt i fæstningen – spændende nok.

Kig på lidt billeder fra Nizwa.

Frokosten indtager vi i udkanten af Nizwa på et sødt hotel inden vi kører længere ud mod Jabreen Castle. Og den er rigtig spændende at gå rundt i. Det er en bolig. Og man kan se lidt af livet for sig.

Kig på billeder fra Jabreen.

Og så har vi bare 3 timer hjem igen mellem dadelpalmer, nybyggerier og moskeer og bjergene. Og vi når det lige til kl. 18.

Vi slapper indtil afgangen ved 20-tiden og går først da i Vernazza så vi næsten skal smides ud.

En grappa på pool-dækket gør godt inden talentshowet og så går vi på jagt efter Pam & Ed.

Fredag den 29. januar 2016 – Abu Dhabi

Der har været buler på vandet i nat og selv om vi kun har gået 11 knob har hun brokket sig lidt.

Det blæser på pool-dækket og køligt her efter morgenmaden så vi finder op i Portefino hvor solen står på og varmer.

10:30 er der engelsk møde om vores afrejse og applaus til hele besætningen. CD’ere og billeder bliver købt.

Agnes snakker med restaurantchefen – 3-2-1 – for vi skulle gerne have et bord til 8 i aften – Svend, Ilse, Andrew, Gail, Pam, Ed & Os. Det er et farvel-party.

Agnes bruger penge og jeg læser videre.

Det er galla i aften og bordet bestilt til ½19. Vi får et endnu bedre bord og mikser os pænt rundt om det. Snakken går lystigt og Svend er altid god for gode historier.

Her er vores gode venner fra krydstogtet.

Danskerne og australierne går i teatret og vi andre i vores vinbar. Pam og Ed står af i Abu Dhabi i morgen og bliver der et par dage.

Lørdag den 30. januar 2016 – Abu Dhabi

Vi vågner først ved 7-tiden da vi er ved at anduve Abu Dhabi.

Lidt diset og overskyet, helt blåt vand og byen i det fjerne. Vi skal lige op og tage fotos – skidekoldt udenfor – morgenmad indendørs og Pam & Ed dukker op. Afsked igen.

Vi pakker til tur og hæver dirhams i terminalen. Vi trodser alle tilbud og går ud og tager en taxi. Han kører os stille og roligt op til “Sheikh Zayed Grande Mosque”.

Lidt indtryk på vej til moskeen.

En helt igennem grandiøs moske både i størrelse, udseende og indretning. Det usandsynlige sker. Pludselig er Pam & Ed der. Atter et kram farvel, inden vi smider skoene og går indenfor.

Usandsynlig flot både ude og inde – se billederne.

Vi finder en ny taxi. Vi skal til Emirates Palace. Nu går det rigtig kvikt i en tættere trafik.

Det er stort og flot og vi er sultne og i cafeen kan vi både få kaffe og lidt mad i smukke omgivelser.

Lidt indtryk fra turen tilbage ad promenaden.

Vi har tænkt os at gå strandpromenaden hjemad. Som sagt så gjort. Vi går halvvejs hjem ad Corneche St. inden vi overgiver os til en taxi, men så har vi også beundret kysten i 2 timer.

Det er bartid inden middagen nu, på pool-dækket. Vi tager middagen i Vernazza inden vi skal til den sidste forestilling i teatret – Andrew og Gayle er der.

Hver aften slutter forestillingen med musikken fra Pink’s “Try”

 

Vi slutter i vinbaren og med et kig på alle spillebordene.

Søndag den 31. januar 2016 – Dubai

Vi har sejlet langsomt i nat på bulerne på vandet. Lysene fra kysten har kunnet ses hele natten.

Vi er 3 store cruiseskibe der kommer samtidigt til Dubai. Også Rotterdam som AUS’erne skal skifte over til på deres vej til Singapore.

Vi skal pakke efter morgenmaden og kufferterne sættes ud. Vi har kabinen til 15:30 så vi skal på tur til guld-Souk’en på den anden side af Creek’en. Fat i en taxa og vi bliver kørt lige til døren. Vi dalrer lidt rundt inden vi finder “stedet”. Vi “får” vores egen “guide” og i 2. forsøg lykkes det at finde en butik hvor Agnes kan købe en sød halskæde.

Nu skal vi finde Metroen og købe billet og køre 3 stationer. Desværre er det underground hele vejen. Vi finder et Carrefour, men skulle vist have været et Mall.

Der er lidt billeder fra Dubai.

Borjuman er til gengæld tættere på havnen da vi tager en taxi hjem. Lidt frokost og så en grappa på pool-dækket, et bad og værelset skal forlades.

Portofino kalder og så en cocktail på pool-dækket mens solen går ned.

Der er kun middag på Cetara i dag og så ost i vinbaren inden vi kl. 22:15 skal afsted mod lufthavnen.

Omkring midnat er vi tjekket ind og gennem paskontrol og sikkerhed.

Mandag den 1. februar – Dubai – Zürich – Mikkelborg

02:15 skal vi afsted fra C13. Nu kan vi kun vente. Og lige foretage de sidste indkøb. Nu er vi også trætte.

Flotte piller i lufthavnen i Dubai

Vi får lige en varm ostebørge lige efter starten og så er det ellers godnat. Vi kan lige få 4-5 timers søvn inden vi vækkes med en varm klud og morgencomplet.

Vi lander 06:25 (3 timers tidsforskel) og har nu 40 minutter til sikkerhedskontrol og til at komme fra E-57 til A-63 med tog, her i Zürich.

De står også og venter på os og de 39 andre danskere.

07:15 letter vi og det ser ikke ud til, at Svend kom med.

Vi lander lidt før 9 i København og bagagen er kommet da vi kommer derned så nu skal vi bare have fornyet togkortene. Vi når et tog før 10 og selv med skift på Hovedbanen når vi 10:33 bussen fra Kokkedal og er i Mikkelborg før 11.

Atter en god – men dyr – tur er SLUT.