28. oktober – 6. november 2009 – Townsville til Lindeman Island

Onsdag den 28. oktober 2009 – Townsville til Bowen

Der er 21 grader kl. 5. Da vi står op kl. 7 er der 25 grader selvom det er overskyet. Vinden er løj til morgen. Vi skal lige besvare mails og sende et 60 års mail til Ulla.

Og så Agnes til frisør i dag hos Cindy fra “She”, og det blev ret nydeligt. Imens må stakkels jeg pakke bilen.

10 er vi afsted, men skal lige i Hi-Lo og have benzin på og så er der Target og endelig er vi “on the road”. Vi er i sukkerland her mellem Townsville og Ayr.

Foccacio + lam frokosten indtages i en sød cafe på én af de 2 hovedgader i Ayr og på vej væk fra byen tager vi en stejl opstigning til et view med udsigt over det opdyrkede land. Der er grønt og frodigt her – men der vandes også – og så er der vand i mange floder og creeks her.

Ved 15-tiden er vi i Bowen og ser en Muriel under vores hektiske søgen efter Horseshoe Bay. Vi finder den, men ikke Rod’n Reel, for der er bygget et nyt stort hotel, men ved siden af ligger Whitsunday Sands med værelse med soppeudsigt (det var nr. 107) og som sidst skal vi lige retur til byen efter bøffer, så det bliver til 236 km i dag.

Stings eller ej så kalder havbadet og Rom&Cola og 26 grader på terrassen. Og grillbøffer bagefter og måneskin og læ for vinden.

Torsdag den 29. oktober 2009 – Bowen og fødselsdag

Det er min føsda’ og dagen starter med et havbad og 25 grader. Og jeg får gaver og et sødt kort.

Vi nyder formiddagen på terrassen og nu har vi fået både hus Brush Turkey og hus Måge.

Da solen bliver anmassende er der kommet skygge under palmerne og tæppet bliver bredt og eftermiddagen nydes her afbrudt af havbad og ture langs stranden og fotosafari og lidt vask.

Agnes har bestilt bord hos naboen, Resort altså, til kl. ½19. Vi får champagne på terrassen hos os selv: Grant Burge fra Barossa Valley.

Middagen tager vi udendørs med storslået udsigt over Queens Bay. Det er Thai køkken og vi deler “and i blommesauce” og “en blandet fisketallerken” sammen med en god flaske Chardonnay.

Vi slutter aftenen med resten af champagnen, men må opgive og ½22 slukkes lyset.

Det bliver atter en varm nat.

Fredag den 30. oktober 2009 – Bowen til Airlie Beach

Det er 23 grader her til morgen ved 6-tiden og inden 7 er vi i vores lille havbad. Og nyder morgenmad og udsigt fra vores patio, men vi skal sige farvel i dag.

Vi slår et smut om Rose Bay og Queens Beach inden vi vandrer igennem Bowen og ser på Murials. Det bliver en lang walk for vi skal have dem alle med og en sidste kop flat white, men vi har tid nok for der er kun 124 km til Airlie Beach.

Turen går mod Proserpine og 15 km før tager vi småvejene mod Airlie Beach. Vores gamle motel (fra 1999) er ramt af nyt byggeri på havnefronten, så vi beslutter os for Airlie Beach Hotel, værelse 211 med havudsigt.

Mens vi venter runder vi Shute Harbour og kigger på færger og parkeringsmuligheder. Dyrt hvis secured ellers helt OK.

Vi spiser salat-frokost hos Rotary ved sejlklubben, hvor vi bestiller bord til i morgen aften.

Nu kan vi tjække ind sammen med alt vores bagage, for der skal sorteres og smides væk og pakkes til Lindeman Island Tour’en.

Men lige nu skal der drikkes ØL. Og vi finder pizza til i aften som kan spises på altanen til vores gode rødvin fra Claire Valley: Rockridge Shiraz/Cabernet 2008.

Lørdag den 31. oktober 2009 – Airlie Beach og Shute Harbour

Vi sover længe i dag. Livet omkring os er for længst startet: Morgenmadsrestauranten, Markedet på stranden, Kameltransportet, uvelkomne Kookaburras, biler på Esplanaden.

Vi tager strandstien forbi “Lagunen” og udenom Abel Point til Marinaen. Det ligner sig selv og vi spotter hurtigt Coral Trekker. Der er aktivitet ombord og der er samling kl. 12:30 også til Windjammer. Vi ser dem begge drage afsted inden vi falder indenfor en internetcafe på hovedgaden – det er vildt dyrt på hotellet.

Vi tager frokosten hjemme og afslutter oprydningen og pakningen til Lindeman.

Højvandet er lidt efter 18 og vi sidder i sejlklubben med udsigt over Havn og Hav, og spiser lamb rack med god McLaren vin her til Haloween.

Vi slutter aftenen med en sød film om en vingård i Frankrig og smugkig til Diane Keaton og Jack Nicholson, men så er det også blevet sent pga alle de reklamer de har her. Hernede burde videobutikkerne blomstre.

Søndag den 1. november 2009 – Airlie Beach til Lindeman Island

Vi er tidligt oppe i dag til masser af sol – igen.

Vi ser morgen-TV med masser af stof om det kommende Melbourne Cup race. Patrick Swayze interview går vi glip af da vi tjækker ud 9:45 og inden 10 er i Shute Harbour.

Billetter bliver købt og bagage tjekket ind og bilen parkeret.

Fantasea Dreamer sejler kl. 11 med første stop på Daydream Island og derefter videre til Hamilton Island, hvor vi efterlades et par timer, da vores forbindelse til Lindemann er sejlet før tid.

Vi spiser på havnefronten inden vi går ud til Jetty’en ved lufthavnen. Endelig 14:45 kommer vi afsted, og en halv time senere modtages vi på Lindeman til introduktion og derefter hurtig indtjekning og bagagen kommer straks efter.

Nu er vi trætte, det har været en langsommelig ventedag, men vi skal da lige have en Pinacolado ved siden af pool’en.

Der pakkes ud og så skal der spises. Der er rigtig mange mennesker her, men også masser af varieret mad så det hele går helt gnidningsløst. Og så er der kagebord.

En Bourbon Sour i baren, så kan vi ikke mere for i dag

Mandag den 2. november 2009 – Lindeman Island og 18 huller golf

Vi er sent oppe, kl. 7, men der er stadig stille til morgenmaden.

Vi tror på vi er tidligt til på den til golfen, men vi bliver lige overhalet af en syvbold, der tog bussen. Værktøjet er som forventet, men første tee-slag er helt OK. Vi går gennem 7-bolden på 3. hul og har banen for os selv.

Boldene løber af fairway for et godt ord og rough’en er ikke til at spille fra normalt, så der droppes om vi har bolden eller ej.

Og så er der også slangeadvarsel.

Udsigten til 7. & 8. green er fantastisk.

Vores Sydney-par går kun 9 huller, vi er vist de eneste til 2 runder, men så er klokken også ½2, så vi lige kan nå frokosten inden lukketid.

Vi invaderer straks et par solstole og ligger ved pool’en resten af eftermiddagen og drikker cocktails. Vinden er stadig kraftig så det føles ikke så varmt som det 24 grader det er.

Vi får igen et godt bord til middag, vi er præcise her 18:30. Vi kan vist godt variere middagen over de 6 dage – også på kagefronten.

Dagens resultat: Agnes – 64-55 og Flemming – 59-64.

Tirsdag den 3. november 2009 – Lindeman – Melbourne Cup

Vier oppe ½7 i dag så vi er ved golf-storen før åbningstid, men det er vores søde Sydney-par også og vore sure. Vi går ud mellem dem. De søde er langsomme og de sure presser og vores værktøj er blandet dame/herre, dog ikke venstre som i går, så vi streger huller. Som de eneste igen går vi 2 runder, og er alligevel til frokost kl. 13.

Vi skal se Melbourne Cup kl. 15, men er det nu 14 eller 15 for de har vist sommertid i Victoria. Lidt over 14 ser jeg i hvert fald de sidste 400 m af Cup’en mens Agnes er i bad. Men det gentages senere så vi får set både pokaloverrækkelse og selve løbet. Den største årlige sportsbegivenhed i Australien og National Helligdag.

Det er en varm dag for vinden har endelig lagt sig så pool’en og cocktails igen resten af eftermiddagen.

Men vi havde glemt at lukke altandøren og de frække Cockatoo’s havde moret sig med både sukkeret og rødvinen.

Efter middagen fik vi sagt farvel til de søde – Ken og Rena – fra Sydney.

Vi sluttede med espresso og Bundaberg og resultatet for Agnes – 66-71 og for Flemming – 68-59.

Onsdag den 4. november 2009 – Lindeman og Havbad

Vi holder standarden og er ved golfstoren ½9. Det er blevet helt vindstille og derfor meget varmt. Så vi er de eneste foruden en single.

Vi går runder i 50’erne med de sædvanlige drop for bolde der løber af og vi gør det på sharp 4 timer incl. fotosafari. Dagens resultat er Agnes – 59-58 og Flemming – 56-56.

Højvandet sætter ind omkring 12-½1 nu så efter en hurtig frokost kan vi endelig nå et havbad igen. Skøøøønt!!!

Hele pool-området er optaget i dag, så vi finder et par flugtstole på stranden og laver fotosessions med cocktails i sandet. Og så er det også skønt at se ud over vandet isf legende børn i pool’en.

Vi slutter solskinsdagen med en omgang boule som Agnes vinder 3-2.

Vi kommer for sent til middag, bordene er udsolgt, så det bliver et 8-mands bord hvor vi får selskab af 2 guider; hyggeligt; hun er i baren.

Der er watershow i dag, skægt og vådt for de forreste rækker.

Vi får også klaret nogle sene E-mail trods besvær og slutter på solterrassen i en rigtig lun og stille aften.

Torsdag den 5. november 2009 – Lindeman og walks og golf

Vi har en hård og varm dag foran os for dels er det vindstille og dels skal vi på en 3 timers vandretur til Gaps Beach og Butterfly Valley.

Chauffør Anthony hjælper os lidt på vej. Det er en nem tur, også i slow action og dalen lever helt op til sit navn, først er der bare regnskov og så er der bare sommerfugle.

Mangrovestranden ved Gaps Beach har udsigt til nogle af de andre øer, også ……………… Der er tid til et havbad, men det er først tilbage på resortet.

Efter frokost er vi på pletten kl. 14 når pro’en åbner. Det bliver en varm runde og Agnes sætter rekord. Da vi når 8. hul på 2. omgang er solen ved at gå ned over ………….. og vi tager nogle fotos fra 9. teested, det højeste sted på banen.

Agnes får reserveret middagsbord for vi er sent på den og skal lige have vasket støvet af. Vi er ret brugte bagefter, efter en hel dag i naturen.

Huskede jeg at sige, at vi blev nød til at gå 2 runder – som vanlig – så proshoppen var lukket når vi kom ind?

Agnes gik – 49-57 og Flemming – 64-58 i dag.

Fredag den 6. november 2009 – Lindeman og festforestilling

Vores taktik fungerede. Vogne og bags stod stadig udenfor proshoppen da vi kom ½8. Så er det bare derudaf, og vi ved jo at vores “berømte” 7-8-9 bold fra Sydney går ud om en times tid. Vi spotter dem på 1. da vi går ned ad 7, så vi beslutter lige at spille 8. og 9. om igen inden vi starter ud på 1. igen.

En klog beslutning for da vi er rundt igen står de på 7.ende.

En god runde med flere pars og vi er færdige før frokost og de 28 grader fugtig luft vi får i dag. Og så var der tid for et havbad – skøøøønt.

Eclectic regnskabet blev også forbedret, undtagen det lette 3. hul. Dagens resultat blev: Agnes – 55-61 og Flemming – 54-56.

Vi “reserverer” vores strandstole langt fra verdens tummel og nyder kapsejladserne i Hobie Cat. Det går hurtigt i den friske vind undtagen i vendingerne – så går det baglæns – en enkelt kæntrer, men får rejst sig ved egen hjælp.

Der er middag med duge på i dag og 20:30 festforestilling – incl lille pige – der slutter med champagnegilde på scenen – ret hyggeligt.

Det er også pakkedag i dag og Agnes har vasket.

Vi slutter med champagen ved stranden – vi tog en ekstra i baren fra gildet.

Der er billeder både fra Lindeman Island og fra turen hertil.

Her kommer næste beretning.