13. – 17. marts 2019 – Kalgoorlie til Wave Rock

Vi kom til Nulla Nulla Retreat midt i en “Thunderstorm”.

Meningen var, at vi skulle bo i telt her de næste par nætter, men ejeren Ron kom os straks i møde og sagde, at han ikke ville nænne at sende os ud i teltet i dette vejr, og indlogerede os i deres gæstehus i stedet.

Ron og Laura er egentlig farmere, men har solgt en del af deres jord og har mange talenter.

Et er at passe syge dyr lige fra kænguruer til papegøjer, ugler og høge i samarbejde med Perth University, som hjælper med maden til dyrene.

Et andet af Ron’s job er at køre skolebussen og hente og bringe 13 elever hver dag (skolens elevtal er 30). Det bliver til et par timer morgen og aften, for der er store afstande i skoledistriktet, Ron kører omkring 150 km pr. kørsel.

Dag 55 i Australien – Kalgoorlie – Guldminerne

Vi har en aftale kl. 08:45 inde i byen, for vi skal på Superpit tur i den store arbejdende guldmine KCGM= Kalgoorlie Consolidated Gold Mines, som ligger lige i udkanten af Kalgoorlie.

Inden vi får lov til at komme af sted, skal vi udstyres med sikkerhedsvest og beskyttelsesbriller – og jeg (Flemming) må leje lukkede sko.

Turen bliver en rigtig spændende oplevelse – meget mere end vi har håbet på – og vi kommer godt rundt på mineområdet og får gode udsyn til de kæmpestore CAT maskiner, der henter sprængte stenmasser op fra 430 meters dybde via et snørklet vejsystem. Stenene der indeholder guld, vejer dobbelt så meget som granit, så det er tunge læs. Et helt fantastisk og imponerende system, 3-4 kæmpe læs giver en guldklump på størrelse med en golfbold i snit, efter stenene er knust og malet på de kæmpestore møller. Det er svært at forstå, at der tjenes så mange penge på det; men nu kan vi godt forstå, at guld er så dyrt.

Der udvindes omkring 700.000 ounces guld (ca. 20 tons) i denne mine om året, tidligere var tallet helt oppe på 800.000 ounces. Denne er en af Australiens største guldminer, og det er virkelig fascinerende at se på dette kæmpe mineområde, som bare er i gang 24/7.

Minearbejderne arbejder 12 timer om dagen i 7 dage, og har 7 dage fri bagefter. Der er 1.100 ansatte ved selve minen, men der er jo mange flere i arbejde med at forsyne minen med hvad der skal til for at drive en mine, bare det med at servicere de kæmpestore Caterpillar maskiner, skifte dæk og holde dem i gang så mange timer som muligt kræver mange personer. De bruger også oceaner af saltvand til at udvinde guldet, og det er 7-8 gange mere salt end havvand er.

Men se selv billederne fra guldminen og bliv imponeret som vi blev.

Dag 56 i Australien – Kalgoorlie – Royal Flying Doctors

Jeg tror vi er mange der har set TV-serien “De Flyvende Læger”, og det er den verden vi træder ind i da vi får lov til at komme op i et af deres fly, se hvordan det er indrettet og få følelsen af hvordan forholdene har været for både patient, læge og sygeplejerske at være ombord.

Vores guide Cathy Parker fortæller levende om De flyvende læger og historien bag, det er virkelig interessant.

Royal Flying Doctor Service blev grundlagt af John Flynn i 1928. Han var ikke læge men omrejsende præst langt ude i outbacken, hvor han red rundt på kamel for at sørge for, at folk kunne høre guds ord. Hvor han kom rundt på de øde steder, så han et stort behov for medicinsk hjælp, og han arbejdede i mange år på at få etableret hjælpen, men det kostede mange penge, så det tog en del år at organisere og faktisk var det en pilot og medicin studerende, der gav John Flynn ideen.

Kontakten fra outbacken foregik via en pedalgenerator, der gav strøm til radiotelefonen derude.

De har de bedste piloter, for de skal kunne lande stort set over alt, og nogen gange lukker de en Highway for at lande. Der er også anlagt en del Air Strips rundt omkring på strategiske steder. Lægerne skal kunne hjælpe i mange forskellige situationer, og de er både meget dygtige og højt lønnede. Perth Hospital kan klare det meste af de komplicerede ting, der kræver indlæggelse/operation, men der flyves også patienter fra Vestaustralien til operation i Melbourne.

Australierne er meget stolte af deres Royal Flying Doctor Service, Cathy fortalte at de fleste australiere på et eller andet tidspunkt i deres liv havde fået hjælp fra dem.

Den australske 20 dollar seddel er da også prydet med et portræt af John Flynn, den første flyvemaskine en pedal generator og et billede af ham på kamelryg.

Se billederne fra vores besøg.

Dag 57 i Australien – Kalgoorlie til Nulla Nulla Retreat

Vi havde vores sædvanlige morgenprogram klart, men fik lige mail om, at de helst ikke ville se os før kl. 17 i Nulla Nulla Retreat. Der er ikke så langt dertil, så vi fik lov at blive i vores cabin helt til kl. 13.

Der er ikke større byer på vejen så vi klarede lige vores indkøb og optankning i Kalgoorlie inden vi “hit the road again”.

Det viste sig at være en god disposition.

Selv den nærliggende by Coolgardie samt de 3 byer, der ellers skulle være på vores rute viste sig at være rene spøgelsesbyer med lukkede butikker, og oven i købet lukkede tankstationer.

Først da vi nåede byen Southern Cross var der lidt liv i form af 2 tankstationer – 1 på hver side af vejen og lige overfor hinanden – der kæmpede om kundernes gunst.

Det sidste stykke af turen havde vi set lyn i det fjerne på vores rute, men først da vi kørte de sidste km mod vores Retreat åbnede sluserne sig – og resten er historie.

Dag 58 i Australien – Nulla Nulla Retreat

Vi har god tid til morgen, for vi har en aftale med Ron, der vil tage os med til kænguruerne, der er blevet raske og snart skal slippes løs i naturen igen. De skal helst blive “vilde” igen og være bange for mennesker , derfor får de lige en tid, hvor de skal lære at finde føden selv, og blive klar til at stå på egne kænguru fødder igen.

En af dagens opgaver er selvfølgelig at bringe vitaminfoder ud til kænguruer, for de er ikke helt klar til at klare sig selv. Ron har dem gående i store indhegnede områder – nok på størrelse med et almindeligt dansk landbrug. Ron fortæller også om hans og Lauras arbejde med dyrene.

Kænguruerne ser vi næsten ikke, for de sover det meste af dagen, og er kun aktive omkring solnedgang og om natten. Men et par af dem stikker da hovedet frem hist og her.

Midt mellem markerne ligger et større stenplateau, det har ligget på aboriginernes vandreruter fra gammel tid. Der ligger større sten som har givet læ for vind og vejr, og der er også aborigine tegninger på stenene.

Turen tager omkring 3 timer, men så er vi også klar til lidt afslapning inden vi ved 16-tiden kører ud til “vores telt”, der ligger ca. 1 km fra gården. Vi griller herude og nyder middagen til solnedgangen over landskabet og stjernehimlen langt fra generende lys er bare flot, en virkelig skøn aften.

Vi måtte have det lange lys på, da vi ad små markveje skulle finde “hjem” igen.

Se billederne fra vores retreat.

Dag 59 i Australien – Nulla Nulla Retreat til Hyden

Det er afrejsedag i dag, men inden skal vi lige hilse på deres “pensionærer” – kænguruer og fugle – der bare venter på at komme sig, inden de kan slippes fri i naturen igen.

Det er et tidkrævende arbejde med fodring flere gange om dagen, og man kan kun beundre Ron og Laura, der bruger så meget af deres tid på at passe og pleje dyr, der er kommet til skade.

Vi ved, at vi skal ad gravel road en del af tiden, Ron viser os lige den bedste rute, for vores kort er i for stor størrelse til at vise alle de små smutveje ,og “Gerda” ville helt klart kun vise os landevejene med asfalt.

Vi lovede at tage ind på Hyden Bakery ,og det er det første vi gør, da vi kommer frem. Hele byen er lukket – det er jo søndag i dag – kun bageren er åben og er leveringsdygtige i 2 skønne Flat Whites og ditto Muffins. Dagen er reddet.

Nu er der kun 5 minutters kørsel til vores camp.

De sædvanlige ting undersøges. Hvordan er WiFi’en? – her ad h… til. Hvor er grillen? Ved fælleshuset, men vi har vores egen elektriske “stegeso” og den gør det ud for en grill. Hvad med TV? De lover 9 kanaler, men det er kun de 3 der fungerer.

Men nu er vi installeret for de næste par nætter, og vi glæder os til at se den berømte Wave Rock, men det må I vente med til næste rejsemail.

Se lidt billeder på vores vej til Hyden.

Turen fortsætter her ->