18. – 22. maj 2012 – Broome

Fredag den 18. maj 2012 – Broome og Cable Beach

Vi kan sove længe i dag og nætterne er ved at være kølige nu, så det generer ikke søvnen.

Med solen kommer varmen og med mere sol meget varme.

Vi pakker ud og pakker ind og funderer over bagage til Kimberley-turen.

Men vi skal lige besøge Greyhound, bestille Perle-tour, spise frokost og købe tøj.

Vi kører også lige forbi vores næste logi og må lige have en dukkert med surferbølger på Cable Beach.

Vores overfor-bo har samlet hele familien i anledning af en ny baby og oldemor er bare en elskelig dame. De er fra NSW.

Vi står i kø til grill’en og vores lækre lamme’sirloins’ og gode rødvin.

Og så skal der arbejdes. Billederne venter og det tager resten af aftenen.

Men det var en lun aften.

Småturen løb kun op i 21 km i dag.

Lørdag den 19. maj 2012 – Broome – Willie Creek og Pearl Farm

Det er varmt til morgen så vi må søge over til fællesbordet.

Folk kommer forbi og snakker – vi har jo boet her nogle dage nu.

Vi skal lige have købt ind til i aften og lidt til Kimberley-turen.

Vi er kommet nordpå og det betyder også flere aboriginals – og det har vi set i bybilledet.

Men det betyder også restriktioner og det rammer os. Ingen papvin! Kun dåseøl.

Bilen får sit sidste skvæt benzin, men det skal også holde helt ud til Willie Creek Pearl Farm og retur – hvor vi skal på en lille rundvisning og lære lidt om perler og hvordan de dannes når det er ægte perler skabt på kunstig vis.

Og det tager mindst 2 år at skabe en perle.

At vi så er på både Mud Road og Dirt Road og ser en kameltrukket udkørt kassevogn med reservekamel gør vores sidste bildag.

Vi er tilbage til portvin og mango og hygge på verandaen.

Vi får Lambreck med kartofler mmm fra grillen og selskab fra overforboerne.

Og så opdateres hjemmesiden, mens vi har lidt internettid tilbage.

I morgen skal vi flytte og aflevere bil.

Den fik lige lov at køre de sidste 91 km.

Søndag den 20. maj 2012 – Broome – Marked og bytur mmm

Det er æg+bacon dag og sidste morgen i Caravan-parken.

Bilen skal pakkes og vi skal sige farvel til de 4 generationer.

Vi har lige nogle timer vi skal “slå ihjel” og vi starter i golfklubben som ligner en hel smuk bane og er grøngrøngrøn.

Vi fortsætter mod havnen, men det er mest erhverv og lystbåde ligger for svaj her.

På vej mod byen støder vi på søndagsmarkedet og her møder vi igen den lille familie.

Vi runder lige byen igen i de små strøg inden vi kører mod “Seashells” og vores suite S02 er klar, så vi flytter straks ind på 1. salen med balkon og palmer og gumtrees.

Men vi skal også aflevere bilen i lufthavnen- troede jeg – men det er først i morgen, så vi skynder os hjem igen så vi kan nyde vores nye bolig.

Solen går tidligt ned og vi bor 500 m fra Cable Beach stranden. Og solnedgangen er et tilløbsstykke af badende, folk & fæ og biler.

Der er lækkert på altanen nu – også til vores lammebøf og mousserende Shiraz.

Der er VOLVO hulspilsfinale i TV og den ser vi til sent. Colsaerts vinder over Graeme McDonald på 18. hul.

Vi fik kørt hele 35 km i dag.

Mandag den 21. maj 2012 – Broome – “oprydning før Kimberley-turen”

En stille æg+bacon morgen, men der skal pakkes kuffert til Greyhound til afsendelse og når det er afleveret skal bilen afleveres.

Vores søde Greyhound-mand accepterer vores 28 kg og jeg har snakket med Mirambeena i Darwin.

Cafe og postkort klares nemt, men posthus og postkasse er svære; selv da vi har afleveret bilen i lufthavnen.

Først ved indkøbscentret hvor vi venter på bybussen er der bid. Postkort sendt!

Bybussen tager et kvarter til Seashells hvor poolen venter for der er skygge.

Dagens sjove: Vi mødte Daryl og Helen fra Exmouth på cafe i Broome.

Vi skal til solnedgang i dag sammen med low tide og aldrig har vi set stranden stor.

Vi skal også i solnedgangsbad og vandet er bare så lækkert.

Der er hundredvis af guldsmede, der sværmer over buskene oppe ved bruseren, sikkert på madjagt.

Der er porterhouse på grillen og myggedimserne er antændt og den mousserende’s prop ligger ovre i bedet.

Endnu en god dag i paradis.

Der var 8 km til lufthavnen.

Tirsdag den 22. maj 2012 – Broome – solnedgang – ebbe og flod

Tidligt oppe i dag og de første ved grillen med æg+bacon.

Vi kontakter Adventure Tours omkring afhentning i morgen + soveposer. Alt er OK.

Det er stranddag i dag og vi skal ned for at se højvandet – og det kommer helt op til vores stole og lejede parasol.

Og i de 4 timer vi sidder der aftager det ret meget igen.

Frokost på balkonen er først ved 14:30 tiden.

4 timer på stranden og varme på balkonen gør os døsige så vi må søge indendørs og se lawn ball inden vi skal til solnedgangskomsammen på stranden.

Der er 7½ meters forskel på høj- og lavvande i dag og det er meget markant på stranden.

Og meget flot med lavvande og solnedgang.

Vi griller lam igen i dag og får en lækker Wyndham Shiraz mousserende.

Og så er det pakketid til de næste 9 dages campingsafaritur.

Men det er hurtigt overstået for det meste er jo sendt i forvejen.

Turen fortsætter her.