13. – 18. april 2012 – Henty Bay til Orroro

Fredag den 13. april 2012 – Henty Bay til Robe

Sol op 06:58, lufttryk 1028, skyet og blæsende. Og såer vi også oppe og morgenmad slut før 8, WOW.

Vi er afsted ved 9-tiden = rekord, men vi skal langt i dag.

De første 70 km til Nelson går gennem Gum-tree skov og er et smukt stykke.

Vi kører nedenom Glenelg floden, hvor motorbåde og kanoer gør klar til lystfiskeri.

Vi fortsætter over Mt. Gambier og Millicent og kører ad B101 mod Beachport med den 772 meter lange pier. Vi må lige have kaffe fra cafeen inden vi går ud for enden og retur.

Der er en god CP her.

Der er ikke langt til Robe nu og vi lander ved 14-tiden og kører lige rundt inden vi tjekker ind på site 21 på “Sea Vu CP”.

Undervejs har vi kørt gennem kænguru- og wombatland og vi så en Bennett Wallaby stå i vejsiden.

Nu sidder vi – efter frokosten – med vores kaffekop og kigger ud over Guichen Bay og Sydhavet i lækker sol og varme.

Vi har husket at sætte urene ½ time tilbage, for nu er vi i SA.

Der skal lige købes lidt ind, men de er dyre her, undtagen spiritus, der er billigere end Victoria.

Rom+Cola indtages mens solen går ned og vores nabo ankommer og så er der lamb på grillen i aftenrøden.

En lang dag hvor vi kørte 244 km.

Lørdag den 14. april 2012 – Robe

Der er lunt/varmt til morgen, det er sidde ude vejr til vores æg+bacon, og svært at løsrive sig.

Vinden er i NW og lidt kølig fra vandet af. Det skulle blive varmere de næste dage.

Vi skal på vores gamle tur til Obelisken, denne gang avet om, men da vi kommer fra campingpladsen skal vi lige udenom havnen og kommer så forbi vores gamle logi fra 2006. Det er til salg. Vi køber det ikke!

“Havnen” er lavet til en marina og der er bygget meget vest for havnen.

Turen genkender vi efterhånden som vi kommer frem.

Vi tager INFO og hovedgaden hjem på jagt efter muffins og ispinde, men må nøjes med frokost og øl hjemme isat lidt tøjvask og skriveri. Isen fås i receptionen.

Vi skriver på hjemmesiden ude i solen og nyder udsigten samtidig.

Vi får svinemørbrad og en rigtig god rødvin: Whitebox fra Heathcote 2008.

Hjemmesiden færdiggøres med forhindringer og det tager tid, lige så lang tid som Die Hard.

Vi huskede lige et eftermiddagsbad i det salte hav, koldt men OK.

Søndag den 5. april 2012 – Robe til Mundulla

Det er pænt varmt til morgen. Vi må have noget morgenmad i solen inden vi tager det sidste havbad i lang tid. Lækkert kølende inden vi skal pakke og sige farvel til Bordertown-parret.

Vi skal mod Naracoorte og derefter mod Padthaway på vej mod Bordertown.

Vi kører gennem fladt farmland afløst af enkelte spredte vinmarker: fx Kattara som den første.

Kaffe og muffin i Naracoorte kan vi godt skyde en hvid pind efter. Det er søndag og alt, gentager alt, er lukket. Lige bortset fra Foodland og Liquerstores. Og her får vi indfriet alle vores ønsker. Det gør vi også hos Coles Express Shell med 20 cent rabat på hver af de 52 ltr 1,54$ normal pris.

Vi fortsætter nordover mod Padthaway og nu er det næsten kun efterårsgyldne vinmarker vi ser.

Vi drejer af mod Mundulla, en lille by med et berømt hotel + pub og efter sigende CP. Men hvor? Vi kører lidt rundt. Her! En lund bag sportspladsen. Knapt afmærket. Her bliver vi. El + toilet = OK. Receptionen er en blikmand og fuld selvbetjening, men træer, græs og fugle er ægte.

Frokost og afslapning inden bytur i 30 graders varme.

Som aftalt med George (kroejeren) spiser vi middag på hotellet: Lækker barramundi og masser af stemning.

Også nødvendigt efter 200 km på landevejen i dag.

Mandag den 16. april 2012 – Mundulla til Loxton

ØV. Det er tåget til morgen og 11,5 grader.

Et solidt morgenmåltid og vi er afsted. Der er langt til Loxton. Men første stop er de hvide kænguruer i Bordertown. Søde men indhegnede.

Nu skal vi via Ngarkat Conservation Park til Pinnaroo, men parken er rent scrubland og resten marker så vi kører lige igennem til frokoststop og bytur og muffinindkøb.

1 times pause og vi er videre mod Loxton med “fruit fly stop” efter at have spist en mavepine til i vindruer.

Vi er fremme ved 14-tiden og finder tilfældigt Big4 helt nede ved Murray og får plads 4 ved floden i 29 graders varme.

Vores nabo på pladsen bor i deres campingvogn og er 25 graders rejsende. Derunder er ikke godt selvom de egentlig kommer fra Adelaide.

Vi har et ungt par med en CD’er som nabo på den anden side og Murray har i eftermiddags tjent som vandsportssted.

Vi ved at der er Cockatoo’s og Kookaburra, men de kommer vist ikke til floden i dag.

Vi spiser laks ved floden efter solnedgang sammen med en masse myg. De vinder til sidst.

Men så kan vi se one woman show med Ketty Flanagan – virkelig godt.

Det blev til 251 km i dag.

Tirsdag den 17. april 2012 – Loxton til Morgan

En fortryllende morgen ved floden. Jernduerne er her. Flere hundrede kakaduer morgentrækker lige over hovedet på os. Kookaburra kommer og spiser rejer hos naboen – Pat & Don. Vi er helt tæt på.

Det er svært at løsrive sig, men vi skal til Banrock Station i Riverland, beliggende højt over Wetlands og med milevid udsigt til alle sider. Og så skal vi lige smage på lidt vin og den røde sparkling Shiraz falder specielt i smag. Så vi køber ind. Og bliver også medlem.

Vi skal forbi Waikerie og dermed også forbi Kirremuir, hvor vi boede i 2006.

Gerda har opført sig pænt, men det sidste stykke før Morgan går hun lidt grassat. Vi holder på vort og lander nede ved Murray. Hun har nok vandskræk.

Kabelfærgen trækker os over og campingpladsen ligger lige ved og vi får plads 93 mellem træer og med lækkert græs til tæerne.

Her er god plads og rent nyd, men vi får også tid til bytur og udsigt over floden.

Lammesteg og sparkling rød ewr en god kombination sammen med en Opossum familie i det store gamle træ. Hvor var de søde.

21:00 er der 17,5 grad udenfor da vi går ind. Den bedste aften siden Sydney.

Og vi kørte kun 120 km i dag.

Onsdag den 18. april 2012 – Morgan til Orroroo

Atter en solrig morgen og morgenkøligheden er hurtigt væk.

En morgenkop ved floden. Færgen er i gang. 16 grader. Morgenmad i ro og mag og en kop på en bænk ved Murray, mens en husbåd sejler forbi.

Vi overskrider tiden – som vanligt – og er så afsted mod Burra gennem et fladt landskab som kun fårene kan elske.

Bakkerne er hele tiden i det fjerne og vi når dem kort før Burra. Vi har lige et 2 timers ophold med kaffe + scones i vores gamle cafe og flere indkøb bl.a. af myggespray.

Vi fortsætter mod Peterborough. Landskabet ser tørt ud og mange vind/vandmøller vidner også om det. Campingpladsen i Peterborough er lige så tør og falder ikke helt i smag så vi må 37 km videre til Orroroo og her er grønt græs og udsigt til golfbanen med blacks og skygge for de 30 grader, men så erklokken også mange.

Det koster TimTam’s.

Vi har god udsigt mod nord og vest fra vores nye camp.

Middagen laves til solnedgangen, og igen er det en aften hvor vi kan sidde ude med stearinlys indtil sent = 21.

Store flokke af Kakaduer og Galahs er på vej til deres natlogi og har valgt vores bane til indflyvningen.

Det blev til 214 km på landevejene i dag.

Her kommer næste beretning.