Fredag den 2. februar 2024 – Montevideo

06:53 har vi Montevideo skyline i sigte og 08:07 ligger vi i havnen med udsigt til et hav af containere – som de af en eller anden grund bliver ved med at flytte rundt med.

Lige udenfor havnen er der en skibskirkegård.

Men vi skal på tur og bussen venter på os.

Vi starter med at udforske centrum i mindst 40 graders varme.

Det var hårdt at vandre rundt i de solbeskinnede gader men en enkelt kirke gav os lige et pusterum.

Vi fortsatte ud i villakvarterene og selvfølgelig op til “Montevideo”-opsatsen ved en af de flotte strande. Og her fotograferes der.

Vejen går også lige forbi et af de store markeder og det ses tydeligt hvorfor de er berømte for deres lækre bøffer og grøntsagerne var der også bare. Uhm!

Nogle spiser frokost tæt på havnen, men vi orker ikke at skulle gå tilbage til skibet, så vi tager den ombord.

Og så kan vi lige klare en kop kaffe inden det store pakkegilde løber af stablen. Frygteligt!

Men vi når det inden vi skal til show med et “par” helt usandsynlige akrobater. WOW.

Lidt billeder fra Montevideo kommer her.

Og turen fortsætter her