16. til 24. januar 2023 – Shellharbour til Lakes Entrance

Mandag den 16. januar 2023 – Shellharbour – McQuarie Pass

Efter en god nats søvn – vi skal jo ikke noget i dag – er det op til en let overskyet lun dag.

Morgenmaden indtages på terrassen til solen bryder igennem.

Vi har fri i dag. Og nyder hele formiddagen på vores terrasse, men så er det også NP-tid og når vi lige har toppet tanken går det mod MacQuarie Pass NP ikke langt fra hvor vi bor (20 km).

Der er en del derude og selv i bikini forceres stien op til søen og vandfaldet.

Skoven var varm og ikke sval som ventet, men en god walk.

Herfra skal vi nu til lystbådehavnen – og det er straks meget værre. GERDA – vores GPS – vil slet ikke kendes den – og vi må faktisk til Info og spørge til den.

At der ligger en Woolworth derude er en stor hjælp. Den kender hun!

Vi får set en lidt kedelig havn – aflåst som de er udenlands. Men vi får købt ind.

Og så er det hjem til kaffe og TimTam på terrassen.

Grillen kommer i brug i dag til nogle lækre velsmagende bøffer.

Og så er det ellers arbejde med at loade billeder på computeren.

Tirsdag den 17. januar 2023 – Shellharbour – Kiama og Kembla

En skøn varm morgen. Heldigvis ligger vores terrasse i skygge så morgenmaden kan indtages stille og roligt.

Vi skal på tur til Kiama for at se på blowholes og fyrtårn.

Der er kun omkring 10 km derned. Men!!! Stillehavet er fladt som en pandekage, så isf vand høres kun en svag rumlen.

Nogle unge mennesker morer sig med at svømme ind til hole’t og klatre på klipperne. Lidt farligt!

Vi andre går en tur i området – måske også farligt – pga varmen/heden.

I Info hører Agnes om en motorvej over havet ved Wollongong/Port Kembla. Der må vi op.

Det er Gerda ikke meget for så det tager nogle omkørsler/fejlkørsler mv.

Men det lykkes og det er en flot tur på Grand Pacific HWY, med ”broen” og kystvejen sydover.

Til gengæld er Gerda en ørn til at finde Woolworth så vi kan få købt lidt middagsmad til grillen.

Kaffe og kage og fuglekvidder på terrassen er ikke så galt bagefter.

Onsdag den 18. januar 2023 – Shellharbour til Batemans Bay – Kiama, Jervis Bay og Ulla Dulla

Det tager en hel formiddag at rydde op og pakke bil – vært Laurie troede vi blev en dag til.

10.00 sharp er vi klar til afgang. Det er blæst lidt op så vi skal lige forbi Kiama og se om der er gang i blowholet. Nix.

Til gengæld kalder Jervis Bay – en klar omvej – med en lækker strand i Booderee NP, men vi skal lige betale 13 AUD før vi lukkes ind.

Stranden er lækker og vandet ”koldt” og med bølger og riller, men en skøn dukkert – og så er der kænguruer – store og små – da vi skal til at køre derfra.

Næste stop er 1½ tm senere i Ulladulla i Cafe Oceanvibe med et lækkert mættende pære/hindbær brød inden vi suser videre de sidste 50 km til Batemans Bay og vores Holiday Park hvor vi får cabin 26. En nuttet cabin – nok til os.

Og så kan de tage kanal 7 – vores yndlingskanal på TV – især nyhedsværterne om morgenen – de samme som vi vist har set på alle ture Down Under.

Det begynder at regne nu og jeg går lige en orienteringswalk mellem dryppene og Agnes starter på billeder og hjemmeside.

Vi spiser halvdelen af den tykke tærte til et par XXXX (det er en øl) og så er der lidt tennis fra Australian Open i TV.

Torsdag den 19. januar 2023 – Batemans Bay – Pebbly Beach

 Oppe ved ½8 tiden og vores toast morgenmad, samt 7-News.

Men vi skal også på indkøb hos Coles i centret og både et skærebræt (det skal med hjem til DK) og lidt vin kommer med hjem.

Men først kører vi en tur til Burrewarra for en walk og støder også på en gammel radarstation fra WW2.

På returen tager vi selvfølgelig forbi lystbådehavnen og kigger på alle de indelåste både.

”The Marina” er lige ved at lukke for frokost, men vi når at bestille både muslinger og fiskeplatte og vi nyder havudsigten mens vi spiser.

Vi skal lige af med vores indkøb inden vi starter nordpå mod Pebbly Beach for at kigge efter kænguruer, det er et must der om eftermiddagen. Det blæser aht heroppe og hverken papegøjer eller kænguruer trodser vejret.

Vi er på vej til bilen da vi lige kigger os tilbage og der: 3 kænguruer og en Joey (unge)! Turen er reddet og vi kan ræse hjem til benzintanken m/Woolworth-rabat og en let tapasmiddag mens vi ser Australian Open i tennis i TV.

Rune vandt 2. match i 3 sæt.

Lørdag den 20. januar 2023 – Batemans Bay til Bermagui – Tuross Head og Tilba Tilba

Tidligt oppe – 7 – som vanligt. Opvasken tages lige inden vi er afsted ved 8-tiden.

Det er ikke fordi vi skal langt i dag. Men vi laver et par stop undervejs.

Men først lige lidt om de australske veje:

Når du kører på landet – selv på HWY – er de for det meste 2-sporede og med jævne mellemrum (2-5 km) kommer der lige en overhalingsbane.

Da hastighedsgrænsen normalt er 100 km/tm suser én afsted med en hale af biler efter sig på små snoede veje.

Alligevel nyder vi landskabet undervejs som vi kommer frem.

Man kan også lige tage en lille omvej til Tilba Tilba – her er ingen trafik – inden vi er klar til det sidste stykke til Bermagui og vores logi: Harbourview House lige overfor havnen.

Vi kom ved 13-tiden, men logiet var klart!

Vi tager lige en kaffe udendørs inden vi runder havnen og butikkerne der, men også stranden og butiksarkaden ved landevejen og i stedet for at spise ude hjemtager vi østers og ”seafood fra WW”.

Middagen kan nydes udenfor sammen med 1 hel flaske Chardonnay.

Se nogle billeder her.

Søndag den 21. januar 2023 – Bermagui til Mallacoota

Agnes er dødtidlig oppe og jeg følger trop. Der skal arbejdes med hjemmesiden lige til vi bliver ”smidt ud” kl. 10.

Og så skal vi lige have købt en ”nummerplade” inden vi forlader byen. Det er bare kitch!

10:30 er vi afsted og kører syd ud af byen og følger kystvejene stille og rolig med 80 km/tm.

I Merimbula kender vi en golfklub med kænguruer og mens jeg drikker kaffe jagter Agnes kænguruer tværs over golfbanen.

Der er atter snoede 2 sporede der går op og ned og slynger sig gennem skovene her og det kan være svært at holde trit med hastighedsbegrænsningerne der tit er 80-100 km/tm.

Vi har en stribe biler efter os, men dem sætter vi til sidst nær Genoa hvor vi skal dreje fra imod Mallacoota og ved 14-tiden er vi ved vores campground ”Mallacoota’s Shady Gully Caravan Park” hvor vi får cabin nr. 5. Pæn og ren og godt beliggende. Der er et skyggetræ udenfor og vi pakker endelig vores ”flugtstole” ud og tager dem i brug.

Men vi skal også ud at lede efter koalaer i skoven – nuls – i stedet lander vi nede ved vandet og her er pelikaner på rad og række.

Vi går tilbage ad landevejen til lammekoteletter stegt af eksperten = mig FV.

Sengetid er helt klart før 22.

Søndag den 22. januar 2023 – Mallacoota – Gipsy Point

Sov rigtig godt og var sent oppe i dag. Køligt så morgenmaden tages inde i dag.

Men så er der walkabout på campingpladsen og faciliteterne er i orden. Der kan vaskes og tørres og snakkes hyggeligt med ”gartnerne”.

Og så er vi gode for lidt afslapning i vores flugtstole.

Men vi skal også på tur og kører ind mod byen og videre til den kommunale campingplads. Der er trappe ned til stranden og det er lavvande så vi går lidt frem og tilbage.

Oppe igen ser Agnes ”Koalatræet”. Men han er flyttet til et andet træ og der har han travlt med at gøre kur til en lille hun. Sødt.

Men golfbanen kalder. Men men men. ”Restauranten” der har kun åbent på visse tidspunkter og den ser i øvrigt meget ”lokal” ud.

Til gengæld er her masser af kænguruer – og dem jagter Agnes på 10. hul.

I stedet går turen nu til IGA for lidt indkøb inden vi kører ”hjem” til frokost foran kabinen. Lækkert. Og lidt afslapning.

Men kænguruerne ved Gipsy Point kalder. Det ligner sig selv og en enkelt kænguru på en skovvej siger ”hej”.

Hjemmesiden kalder da vi kommer hjem og endelig får vi styr på den og sendt mail hjem.

Middagen står på Angus Raumpsteak spist til tennis i TV – noget af en uvane men det er jo AUS-Open.

Mandag den 23. januar 2023 – Mallacoota til Lakes Entrance – Cann River, Orbost, Snowy River, Rune

Det regner pænt her til morgen, men vi skal jo afsted i dag og må tage os sammen til at stå op.

Regnen stoppe under morgenmaden og vi begynder at pakke bilen.

Der er afløser i receptionen, men vi siger pænt farvel.

10:40 når vi Cann River for et hyggeligt cafeophold med lamingtons (det er jo snart Australia Day) uhm!

Det tager en times tid. Lige efter Orbost gør vi et lille stop ved Snowy River – der løber stille afsted – men er omsværmet af masser af små hvide sommerfugle.

Det sidste stykke til Lakes Entrance er en kamp med lastbiler i overhalingsbanen.

Det er snoede veje vi kører på med 100 km/t og alligevel presser lastbilerne så det er bare at lade dem overhale når vi kan. Og det gør vi.

14:30 når vi Lakes Entrance og Woolworth og Liquorstore kalder for lidt nødvendige indkøb – især øl + vin – inden vi finder vores tourist park.

Værtsparret er på arbejde, men nøglen til vores 2 værelsers cabin ligger til os.

Vi nyder lidt øl på verandaen og tænder tilfældigvis på kanal 9 netop som Rune skal starte sin match mod Rublev. Desværre taber han i tie-break. ØV!

Tirsdag den 24. januar 2023 – Lakes Entrance – The Entrance Walk

Frisk ved 8-tiden til et brusebad.

Og så er det jo bacon-dag i dag. Fælleskøkkenet invaderes for så lugter vores cabin jo ikke. Agnes laver spejlæg imens og der er lækkert på verandaen.

Men vi skal på tur og runder lige Info.

I vandet overfor er 2 sorte svaner med 3 svællinger og der bliver passet på dem.

Vi finder en 2P plads (2 timers parkering) ved butikkerne og så er det ellers over Cunninghame Footbridge og start på en ”Entrance Walk”.

Vi starter i det grønne men stranden kalder og der er over 2 km af den og store bølger vi skal passe på.

Der sår et pyntet træ midt på stranden sammen med damen der har ”plantet” det.

Lidt længere fremme ligger en sæl og slapper – helt ligeglad med os.

Vi når ”Lakes Entrance” (indsejlingen til vådområdet) og her er kraftig strøm og mange sæler og lystfiskere på vej ud og ind.

Vejen tilbage går på den skovklædte side.

Vi overskred P-tiden lidt, men ingen bøder!

Isf købte vi 2 pie’s fra en berømt bager og denne lækre frokost nydes på verandaen inden der slappes.

Isbilen kom forbi for anden gang i dag og denne gang måtte vi smage og de var gode.

Der var bare toast til middag + niplings mens vi så dametennis fra AUS-Open

Se nogle billeder her.

Og turen fortsætter her.