– Torremolinos 2022

Da vores Australienstur blev aflyst her i starten af december 2021 på grund af de strikse Australske myndigheder så vi os om efter andre muligheder.

Vi har tidligere været på ture til Spanien i det tidlige forår og Albatros havde lige en 3 ugers tur med halvpension til det hotel vi boede på i 2013 så det var bare med at slå til.

Vi håber vi kommer afsted.

Og det gjorde vi heldigvis og Spanien havde netop afskaffet Corona-mundbindet når man var ude i det fri.

Torsdag den 10. februar 2022 – Mikkelborg

Det er store pakkedag i dag og til morgen er alle sælerne på plads på den store sten ud for Bukkeballevej da vi er på vej til morgenbadet.

Det er også en god aften til fisketapas fra Meny – det ligger godt i maven til en lang rejsedag i morgen.

Fredag den 11. februar 2022 – Mikkelborg til Malaga

05:00 kimer telefonen aht. Vi skal op. Morgenmaden klares og så spjæld og radiatorer. Lejligheden er flot.

06:15 er det ud af røret med kufferter og rygsække og hen til bus 383 06:22 til Kokkedal St. og 2-dækkeren ruller til perron lige efter. Skift på Nørreport til Metro og før ½8 er vi i lufthavnen.

Der er lidt kø til tjek-ind og security, men helt OK. Vi går til den forkerte side i parfumeriet og findet SAS-loungen og får retningen til Aspire-loungen. Skønt at være her igen.

09:55 flyet til Amsterdam afgår til tiden og 1½ times flyvetid er OK. Vores Covid-19 skema afleveres først ved flyskift i Amsterdam.

12:40 har vi kun 3 timers flyvetid til Malaga og kufferterne er der straks og vi blæser bare igennem til Guide Lasse der venter på os ca. 20 danskere og 6 svenskere og før 18 er vi på vores hotel Amaragua og vi har fået vores værelse 608 – fra sidst vi var hernede – med aftensol på altanen, og den nydes med lidt tapas efter en walk på promenaden og indkøb i Parallel-gaden, der er rigtig hyggelig.

Lørdag den 12. februar 2022 – Guidet tur i området

Vi er først vågne lidt over 8. Det er heller ikke lyst før. Lidt overskyet. Et godt bad og så kalder morgenbordet hvor man lige skal på orienteringsløb mellem tilbuddene. Den “smarte” kaffemaskine er vist i UDU.

10:00 er der orienteringsmøde med guide Lasse, bagefter en rundtur til saunaområdet og så en god walk bag hotellet til busstoppesteder og cigarbutik (buskort) og hæveautomater – og dernæst lidt Strandpromenade m/sandslot og familier på lørdagstur.

13:00 er der fællesspisning: Paella! Så har vi fået det.

Der er dryp i luften så vi trækker os tilbage til værelset og slapper til 16:30 hvor solen titter frem på vores altan – så vi nyder vores tapas herude – helt som vanligt. Lækkert!

Og så prøver vi også at finde de danske TV-kanaler og Olympiade-kanalerne.

Vi tager en hel flaske rødvin til maden i dag og det vi levner bliver sat til side til i morgen – et godt system.

Der er både curling og ishockey i TV.

Søndag den 13. februar 2022 – Malagatur

Vi sover også længe i dag. Der må være kommet week-end-gæster for der er mange til morgenmad og en summen af stemmer.

10:00 er vi en danskebus og en svenskebus på vej til Malaga. En god køretur ind – omkring havnen og op til borgene inden vi smides af ved det søndagslukkede marked og går ned til “beverdingen” for en lille “snaps”.

Derefter trawler vi gennem byen forbi museer mmm og Picassostatue inden vi ender ved Amfiteatret ved13-tiden.

Nu frigives vi og det er frokosttid så vi går på jagt og ved Plaza de Uncibry finder vi en skøn plads udendørs med varmelampe og hygge og rejer og fisk og god betjening især med “cod”-en.

15:00 samles vi igen ved Amfiteatret med sæbebobler i lange baner til stor moro for børnene. Men så går turen også hjemad igen til sol og varme og øl på altanen.

19:00 er der middag i vores gode restaurant der disker op med alt vi kan ønske og så har vi jo vores vin fra igår.

Der er vinterolympiade så vi zapper rundt på kanalerne og leder efter noget spændende.

Mandag den 14. februar 2022 – Benelmadena – Pueblo & Costa

Vi skal ikke på tur i dag – vi skal bare aktiveres.

Først med morgenmaden selvfølgelig hvor vi er den vanlige lille flok.

Vores guide er aktiv så helt uden for planerne er han aktiv. I dag vil han tage os med bus 121 kl. 10:35 op til Benelmadena.

Vi går lidt rundt i byen, kigger på udsigter og ender på cafeen overfor Montebello.

Vi er med 13:10 bussen nedover igen. Vi står af lidt før havnen for at gå hjem, men først falder vi lige ind hos Restaurant Miluca på Strandpromenaden for en lækker tapas anretning.

Havnen er stor og varm i dag så vi slider os rundt og efter en stor is er vi videre på Strandpromenaden mod vores hotel.

Der er Cava på stranden 17:30 for at se på solnedgang. Der er også en lille konkurrence om en flaske Cava og jeg blev en af de heldige vindere – der var kun 2.

Lidt forsinket til middag, så lidt OL og så skal vi tidligt i seng for uret ringer kl. 7 i morgen.

Tirsdag den 15. februar 2022 – Ronda

Vi er nogle af de første til morgenmad for allerede 08:30 kører bussen på vej op mod Ronda. En skøn køretur til den lille “klippeby”.

Lidt før gør vi lige et kaffestop i “Setenil de Las Bodegas”. En skøn by bygget ind i klipperne og på klipperne. En helt ny oplevelse.

½12 lander vi i Ronda. Vi går mod tyrefægterarenaen og fortsætter i samlet flok over broen og ind i den gamle bydel. Vi kigger på byen herovre, kigger ind i et hus undervejs og besøger også en kirke inden vi kommer tilbage til den nye bydel hvor gruppen går i opløsning.

Vi invaderer restauranten ved broen – vi har været der før – for en salatfrokost inden vi tager en tur op og ned ad hovedgaden. Vi finder “ikke” vores restaurant fra 2013, så kaffen må indtages på tagterrassen med udsigt over tyrefægterarenaen hvor vi skal mødes 15:30.

Busturen hjemover går ad helt andre spændende veje mod Marabella og kystvejen hjem med syd kig til Gibraltar fra turen ned.

Onsdag den16. februar 2022 – Torremolinos

Vi er sent oppe i dag og nede til morgenmad kort før lukketid. Der er sol ved sofaerne, men de er optaget af norske jenter over deres bedste alder.

Vi sidder længe over morgenmaden.

Agnes går til Tabaco’en for at købe buskort og jeg til sofa’erne imens.

Dagens walk går østover langs kysten. Mange af barerne er stadig ved at shine op til sæson’en.

Ved klippen (næsset) er der god læ for vinden og dødvarmt for både mennesker og katte og duer og udsigt til havnen i Benelmadena.

Agnes vil gå på trapper – og der er mange trin – op til Torremolinos, men så er det også ved at være frokosttid. Vi finder et godt sted på hovedstrøget, men de er ret “uhøflige” – så vi søger mere østover hvor Francisco – der har været i Ålborg og snakker dansk – tager imod i ???????. Så får vi gode tapas og øl.

Trapper er forbudt nu så vi finder vejene der fører os endnu mere østover inden vi rammer kysten.

Nu mangler vi bare et kaffested og det bliver på vores egen kyst: Kaffe og Brandy for første gang.

Der er for meget brise på altanen i dag og da vi kommer op efter middagen blæser det op og inden sengetid er der vist fuld storm her.

Torsdag den 17. februar 2022 – Benelmadena Costa

Der er helt stille til morgen og sol fra en skyfri himmel.

De arbejder stadig ved sofaerne så en pool-stol må tage over til afslapningen efter morgenmaden og her er dødvarmt.

Men vi skal ned for at kigge efter delfiner ved fyret i Benelmadena.

Flere strandrestauranter er åbnet og de andre i gang med at shine op.

På denne strækning er de afrikanske gadesælgere også i fuld gang, men ikke nærgående.

Vi starter ved det østre fyr og så er der ellers “1 km” til havnefyret, men delfiner? Overhovedet ikke.

Til gengæld er turbådene og enkelte lystsejlere på vej ud og ind.

Tilbage til havnen som vi “trawler” igennem på vej til kyststien W-over og vores gode restaurant Miluca.

Øl og vin kommer på bordet og retterne fra forleden suppleres med lidt flere. UHM.

Vi finder en genvej til strandstien så vi er hjemme til “spanskkurset” kl. 16 som Gro bare holder på allerbedste vis.

Så kalder Cava og altan også inden middagen.

Fredag den 18. februar 2022 – Mijas

Vi skal tidligt op til morgenmaden i dag for vi skal på tour til Mijas i dag kl. 9.

Vi møder Ida i elevatoren, hun skal lige i poolen.

Solopgangen er flot som vanlig.

Vi skal på tur til Mijas på en kølig morgen. Vi tager strandvejen til og forbi Benelmadena inden vi kører opad og ender på “æseltorvet”.

Nu har vi 3 timer for os selv. Det er bare at gå rundt i hele byen og også “haven” op og ned i hele byen, men de ekstremt stejle undgår vi.

En pause skal vi også have og selvfølgelig hos Oscar m/elevatoren. Kaffe og en crepes m/is.

Flere søde gader følger på vej tilbage til “æseltorvet” kl. 13.

Der var lækkert varmt selv heroppe i højden.

Lidt i 14 er vi hjemme igen efter en tur ad landevejene.

Vi spiser vores ost og pølse på værelset mens vi ser på curling i TV: Japan vandt over Spaniens kvinder.

Men så er det også tid til en walk på Strandpromenaden. Først mod Benelmadena og så hen til vores cafe i den anden ende tæt på næsset. Kaffe og brandy gør godt inden vi tager indkøbsgaden parallelt med Strandpromenaden.

Tilbage til et glas rødvin på altanen inden middagen.

Lørdag den 19. februar 2022 – Malaga m/bus

Vi tager det stille og roligt her til morgen ved vores “faste” bord.

Vejret er flot til morgen og sofa’erne lokker nu hvor malerne er færdige med at rode.

Vi skal ud for at lufte buskortet i dag så ved 12-tiden står vi ved Sværdfisken og venter på bus 110.

Det tager en lille time at komme til Malaga for alle de små veje gennem byerne tager tid.

Vi kommer forbi Ikea og lufthavnen på vejen og endestationen ligger ved havnen.

Vi finder hurtigt vejen til “Markedet” – og så på en lørdag – hvilket mylder. Og hvilket udbud.

Lidt kommer også i posen.

Bordene udenfor er fuldt besatte så vi crawler gennem byen og finder “Sanchez” som byder på en meget lækker tapas – 4 forskellige – alle velsmagende – og så et par øl.

Vi kommer forbi Domkirken på vej til havnen igen og skal lige besøge H C Andersen inden vi tager ½16 bussen hjem igen.

Vi kan slappe med lidt vinter-OL fra Kina inden middagen.

Og så er der Barnaby fra DR1 (kanal 190) inder der er meldt sovetid.

Søndag den 20. februar 2022 – Strandpromenaden

Vi er sent til morgenmaden. Skyerne ligger lavt over bjergene. Det er ikke ligefrem vejr til bjergbanen. Og Middelhavet viser virkelig tænder i dag.

Det er tid at komme ajour med regninger, billeder og så er der også afslutningsceremoni fra Vinter-OL.

Vi har heldigvis både brød og ost og pølse og rødvin så en frokostbid kan klares hjemme.

Der er en kølig vind på Strandpromenaden så den indbyder ikke til kaffe og brandy.

Vi vender kort før næsset og tager vores lille gågade tilbage igen. Sortfodsskinkedamen står i sin lille butik og skærer ud. Vi købte vist noget i 2013.

Before dinner springes over i dag og til middagen får vi vinduesplads.

Et afsnit af “Borgen” løber over skærmen.

Mandag den 21. februar 2022 – Altemar Alto og Carrefour – Parador Golf

Det er en stille morgen, vinden er væk, men lidt dønninger er der stadig på havet, men ikke mere end at fiskerne kan tilse deres garn.

Der er også lunt på terrassen i dag og selv katten har indtaget en sofa.

Men vi skal jo på tur i dag og ranslen pakkes og nu bestiger vi “bjerget” op til Montemar Alto og videre op til Carrefour indkøbscentret.

Supermercado’en er superstor (og uoverskuelig) og vi ender med en pose ristede peanuts.

Vi skal med toget mod Plaza Major hvor centret straks kalder med kaffe og sandwich inden vi dabber videre mod golfklubben.

Hul 3 med søen kalder og vi ser de stakkels golfere miste bolde.

Vi krydser 4. og 5. hul med fare for liv og helbred inden vi kan nyde en kop kaffe.

Vi prøver at finde en vej til Strandpromenaden. Umuligt! Så af hensyn til mit ben finder Agnes vejen til Strandpromenaden og jeg til toget hjem.

Jeg finder en bænk på Promenaden med udsigt til sæbebobler og venter på Agnes.

Altanen kalder med rødvin og tapas i lækker varm sol inden middagen.

Tirsdag den 22. februar 2022 – Benelmadena Pueblo

En lækker morgen hvor måltidet afløses af sofastolene udenfor baren. Det er svært at løsrive sig, men Agnes skal på indkøb (uden held) på Strandpromenaden og bagefter skal vi finde bus 121 opad til Pueblo.

Vi står af ved Montebello og runder torvet – som er fuldt besat, næsten – og går forbi allergiforeningens nr. 9 og tager et drej nedover.

Her finder vi en hyggelig frokostrestaurant – Fredericks Tapas Bar – som leverer god tapas og stor øl til et par tørstige danskere.

Vi har vist ikke været i dette område før og går rundt i et område med boliger isf restauranter.

Vi tager elevatoren op til kirkepladsen og her ligger “El Muro” med udsigt over hele Benelmadena.

Det lykkes os at overbevise dem om at vi godt vil sidde yderst på altanen med udsigt over Middelhavet og kysten, men så koster det også et par kæmpe brandy’s og en stor anlagt brownie med is og flødeskum med tilhørende pris.

Vi går “op” til stoppestedet til bus 121 og selv her er bussen ret fuld, men vi får et par siddepladser lige til Paz Espada.

Agnes “fornyr” buskort og så indtages balkonen.

Onsdag den 23. februar 2022 – Svævebanen

Vi har ingen hast i dag og god tid til morgenmaden for vi skal først mødes 10:15. Det er egentlig ikke en tur, Lasse er bare flink at guide os til svævebanebjerget og vi er et dusin stykker der skal med bybussen.

Der er lidt ventetid ved kabinerne for de skal lige sprittes af når de har været i brug. Det er en længere svævebanetur end vi husker den, men flot hele vejen. Selv mountainbikere m/cykel kan komme med.

Vi går ikke ture heroppe, men nyder bare udsigten og en kop kaffe og får også et kik til en ugle, men vi var ikke i “fuglebyen”.

Turen ned igen over folks huse og pools er skæg.

Vi skal med bussen hjemad, men Paloma Parken kalder lige til en rundtur og tingeltangelrundkørslen ligeså og på Strandpromenaden lokker vores “Miluca” tapas sted selvom vi skal være til foredrag om Magellan kl. 15 – godt lavet af Lasse – og til spansk lige bagefter.

Men så trænger vi også til lidt altanafslapning bagefter inden middagen.

Buffet’en slår til igen og det er altid svært at vælge en dessert og nogle kager kommer altid i lommen til et glas brandy før sengetid.

Torsdag den 24. februar 2022 – Malaga på egen hånd

Vi vågner op til meddelelsen om, at Rusland har invaderet Ukraine. Humøret passer til de mørke skyer på himlen til morgen.

Efter morgenmaden invaderer vi vores gode gamle sofagruppe til lidt afslapning og planlægning af dagen.

Malaga holder for. Vi skal med 110’eren og det ender med en kålorm lige til endestationen.

I.s.f. byen bliver det “Paseo del Parque” en skøn park lige ved siden af havnen og med god udsigt havnen.

Vi får den skøre ide at se “Castillo de Gibralfaro”.

Vejen (stien) snor sig opad og for hvert sving tror vi at vi er der, men vi strider os op i 49 minutter inden vi når toppen. Vi tror der er en elevator ned. Men nej! Men heldigvis bus 35.

14:15 er vi nede igen og leder efter et frokoststed men ingen falder i god jord.

Markedet kalder her kvart i 15, men de er ved at lukke så det er umuligt at købe noget, så vi går til bussen og når 15:15 og er hjemme ved 16-tiden til tapas indendørs.

Ukraine fylder selvfølgelig på TV.

I aften er der dansebal i cafeen – for de unge – men et ældre (gammelt) ægtepar tog 1. præmien – efter min mening.

Fredag den 25. februar 2022 – Nerja, Frigiliana og Competa

Vækkeuret er sat til kl. 7 men vi er vågne lidt før til et overskyet vejr.

Danserne fra i går er her også – lidt højrøstede – til morgenmaden. Og kaffemaskinen driller som vanligt.

Vi er en 10-12 styks der skal besøge 3 byer sammen med Lasse.

Vejret klarer op efterhånden som vi kommer op i bjergene.

Første stop er ikke en af byerne, men Sayalonga hvor vi ser den sære begravelsesskik.

10:30 er vi fremme ved Competa – en sød bjergby med stejle gader og en kirke med lidt historie på muren. En kaffetår overfor og børn i udklædninger med deres “lærerinder”.

Videre gennem det flotte landskab med alskens afgrøder og til Frigiliana. Atter en flot by med stejle gader og gode indkøbsmuligheder og sære parkeringspriser.

Der er kun ½ times tid til Nerja og Middelhavet og der er en kulingsvind herude og store bølger. Vi går på jagt i de små gader og finder Sevillano der vist ikke har styr på nogetsomhelst, men deres tapas er OK og prisen også.

Så er det også ved at være hjemtid og vi lander ved 17-tiden efter en døs på motorvejen.

Så er det tapastid på altanen mens vi venter på solen.

Lørdag den 26. februar 2022 – El Corte Ingles, læsedag, blæsedag

Det har blæst hele natten og rumlen fra bølgerne høres også her på NW-siden af hotellet og fra morgenmadsrestauranten ses det helt vilde Middelhav.

Agnes skal på tur til Corte Ingles og jeg går i baren og læser afbrudt af indkøb og strandbesøg for lidt fotos.

Der er stille i baren det meste af dagen. Jeg øger omsætningen med en kop kaffe, men får aldrig en regning.

Agnes kommer sidst på eftermiddagen tidsnok til lidt tapas – indendørs i dag, for skyerne ligger lavt over bjergene.

Agnes havde lige et haveprogram hun skulle se inden middagsmaden, men der er ikke så mange dernede – endnu -så vi får et vinduesbord med udsigt til det frådende hav, men der fyldes op efterhånden.

Der er Barnaby i fjernsynet og den gamle Lewis er med i en helt anden rolle.

Aftenen slutter med en krimi fra Irland. Men så er det også blevet over midnat.

Søndag den 27. februar 2022 – Benelmadena Costa

Skyerne ligger lavt over bjergene i dag mod NW. I SØ er bølgerne i aftagende men vinden er der stadig.

Vi kan se fiskenettet derude igen. Danserne ser ud til at være her endnu.

Kl. 10 er der petanque mesterskab på plænen foran cafeen. Vi er delt i 2 gruppe. Vi vinder vores gruppe over Karin & Kristine fra Sverige/Finland* og skal nu spille finale – og vi vinder og præmien er atter en flaske rødvin.

*) De er søstre og begge født i Finland og de beretter om, at SR konstant sender fra invasionen i Ukraine. I Finland sendes intet – de er bange for at skræmme befolkningen.

Men det er søndag og vi skal på walk på Strandpromenaden ned til Benelmadena.

Alle restauranter gør klar til det store familierykind. Gadesælgerne er også godt igang. Der er allerede mange i gaderne og vi følger strømmen.

“Wok” på 1. sal med udsigt over havnen og det store ta’selv bord til fast pris lyder godt og vi bliver bænket og alt smager godt.

Kl. 14 kommer ryk’indet og alt besat og vi andre næsten færdige så vi på tilbageturen kan se de familiefyldte restauranter hele vejen hjem.

Rødvin og brandy gør godt ovenpå strabadser, indkøb og mad – men altanen er desværre for kølig.

Middagsmad i ro og fred, og så er der Borgen og nye tiltag mod Putin og Finland vil måske tilslutte sig NATO, hvordan man gør det.

Mandag den 28. februar 2022 – Torremolinos

Søen er roligere til morgen men vinden lever stadig lidt.

Vi er sent nede til morgenmaden, men får alligevel en vinduesplads.

Vores stuepige er næsten færdig da vi kommer op, men vi skal jo bare have overtøjet på og afsted mod bus 110. Vi står af et sted midt i byen efter at vi har passeret markedet, men vi finder hurtigt tilbage til det.

Hvis vi ikke var i Corona-tid ville vi sikkert have stået i kø for at prøvesmage. I stedet støder vi på den lange indkøbsgade – og den trækker i Agnes.

Vi tror det er fridag i dag for her er rigtig mange mennesker.

Agnes spenderer lidt mens vi langsomt nærmer os stranden og pludselig står vi ved den lille snørklede indkøbsgade der fører os lige ned til Strandstien og “Pizza Mare” som lokker med deres små grillede sardiner – som vi aldrig har prøvet før. Det gør vi nu og de smager faktisk godt.

Det fejrer vi straks med kaffe og kæmpe chokoladekage på Eden Beach Club – og vi har endnu ikke rundet næsset.

Solen er ved at komme igennem, vinden har lagt sig og kun lave dønninger er tilbage da vi søger til vores altan for et glas rødvin inden middagen.

Der er krimi i TV og den varer til over midnat.

Tirsdag den 1. marts 2022 – Amaragua

Der er sol fra en skyfri himmel i dag. Vi får et vinduesbord til morgenmaden og bagefter går vi til sofaerne på terrassen. Der er varmt og lækkert og vi flytter os efter solen indtil vi næsten lander på græsplænen.

Ved 13-tiden er det ved at være frokosttid på vores altan – der er ikke sol endnu – så lidt køligt, men ost, skinke og rødvin glider ned endda.

Vi skal ud og have en lille én på Strandpromenaden.

Agnes foreslår et sofasted. Næh! Et andet sted laver de ikke cocktails! Så ikke før vi runder næsset er der muligheder: Borde og stole i sandet, dønninger fra havet og 2 mojitos og folk og fæ og udsigt til fly der letter fra Malaga og lyden af vand. Lækkert.

Vi kigger på forretninger og restauranter på hjemturen – både de åbne og dem der ikke er kommet igang endnu. Mange er gennemgående til parallelgaden og nu vi er her kan vi lige købe lidt ind.

Onsdag den 2. marts 2022 – Cordoba

Uret ringer kvart i 7. Vi skal på tur i dag med afgang 08:30.

Bussen er praktisk taget fuld i dag og Alex er vores guide.

Der er langt til Cordoba – 2½-3 timer i bus med tissepause undervejs.

Det er et flot landskab vi kører igennem med vin og oliven – og i starten meget kuperet, men det jævner sig da vi nærmer os Cordoba.

Vi bliver sat af syd for floden “Guadalquivir” og går over “Ponte Romano” til den gamle bydel og domkirken i blandet islamisk og katolsk stil.

Vi skal have lokal guide “Africa” med i katedralen.

Katedralen er ganske simpelt enorm og en fantastisk blanding i stil af 2 vidt forskellige religioner og når man tænker på at den er 500-1000 år gammel!

Det tager lang tid at komme igennem men guiden er god til at forklare om stilarter mmm.

Endelig kommer vi ud i den gamle bydel af snævre gader og gyder og små pladser rundt omkring.

Vi siger farvel til guiden og går på jagt efter et frokoststed. Og finder selvfølgelig et i en lille gård: Agora Mezquita. Alex og 3 andre danskere følger trop.

Agnes får bestilt nogle skægge tapas, men de smager OK!

Bagefter slasker vi rundt i byen og ned til floden.

Kl. 16 skal vi mødes igen på den anden side og så er der bare 3 timer tilbage igen – så vi går straks til middagsbordet.

Torsdag den 3. marts 2022 – Tingeltangel, Parken og kyststien

Vi er vist sent nede til morgenmaden, solen er stået op. Maden er hurtigt overstået og sofaerne på terrassen kalder.

Men vi skal jo på tur og bus 121 kalder 10:35 og bringer os lige til tingeltangel.

Parken kan ikke undgås. Vi må lige en tur rundt om søen for sidste gang, inden vi går ned til stranden igen hvor blæsten er taget godt til – heldigvis i ryggen.

Vi får en god walk ad kyststien hen til vores favorit spisested “Miluca” som har den lækreste tapas og god øl.

Vinden er taget til da vi kommer til havnen og selv i de inderste bassiner ligger bådene uroligt.

Vi går rundt på havnen og i de yderste bassiner er der bølger og bådene trækker godt i fortøjningerne.

På den anden side af havnen er søen ret stille og stien resten af vejen hjem er stille og rolig.

Der er dog for meget vind på altanen så det sidste af vores rødvin må nydes inde.

Agnes er begyndt at pakke. Holdet holder vist fælles middag i dag men vi har meldt fra, og er sent nede til middag.

Det er også aftenen hvor vi lige skal afregne vores vinforbrug og indkassere depositum for “bankboksen”.

Fredag den 4. marts 2022 – Hjemrejsedag

Det er afrejsedag i dag, men først 13:55 og vi har værelse 607 til kl. 12 så alt går stille og roligt.

Det har blæst aht i nat og pevet ind ad dør og vindue men vi er friske alligevel.

Morgenmad i fred og ro. Og så skal der pakkes til den store guldmedalje og det er lige før vi skal sidde på dem.

Frokosten bliver kaffe og store kageanretninger på terrassen og så skal vi lige på den sidste walk næsten ned til næsset og retur og da er de allerede ved at fylde kufferter på bussen.

13:55 sharp er vi afsted mod lufthavnen. Nu skal vi kun til den almindelige kø med boardingpass, farvel til Lasse og så Security inden vi er i det allerhelligste og kan sætte os med endnu en kop kaffe.

16:25 skal vi afsted.

Vi sidder adskilt 3 timer i flyet til Amsterdam og lander 19:50.

Nu skal vi bare finde gate 63. Det varer ikke længe inden vi boarder – godt organiserede denne gang.

Vi lander omkring kl. 23 i Kastrup og her bliver vi hentet af Daniel og Marie og kørt lige til døren i Mikkelborg.

OG DET VAR SLUT PÅ DENNE GODE TUR TIL SOLKYSTEN.