24. – 25. marts 2019 – Swan Valley til Mikkelborg

Normalt skal man være ude af sin cabin ved 10-tiden, men vi har fået udsættelse til 18:30.

Bilen skal afleveres senest kl. 20 hos Hertz i Perth Airport.

Og vores fly til Dubai afgår fra Perth kl. 22:20.

Det er helt rart at vide, at selv med 2-3 timers pause i Dubai så er vi hjemme i København i løbet af 21 timer.

 

Dag 66 i Australien – Swan Valley

En lidt mærkelig dag hvor vi egentlig ikke skal noget, men alligevel.

Det er selvfølgelig store pakkedag og det hele skal fordeles i 2 kufferter, det giver altid anledning til lidt diskussion om hvem, der skal have hvad i sin kuffert. Se lige billedet med kuffert panikken. Heldigvis havde vi booket en cabin med 2 soveværelser, så vi kunne rode i det ene og vi fik fordelt vægten nogenlunde lige.

Kuffertpanik

Kuffertpanik

Vi skal også lige huske at tjekke ind hos Emirates, så alt det er klaret inden vi kommer i lufthavnen.

Og så er der jo også lige lidt tid til at få vasket lidt tøj, så vi ikke skal slæbe en masse snavset tøj med hjem, og vi har jo også nogle ting til overs.

Vores campingstole fx har vi foræret til campingpladsen. Lidt cola og vin går samme vej.

Vores Esky – som vi tog med fra Danmark – forbliver hernede, og er foræret til Val fra Perth. Han var helt vild med den, for sådan nogen kan man altså ikke købe i Vestaustralien ved vi af erfaring.

De sidste billeder fra Australien og et par hjemmefra.

25. marts 2019 – Hjemme igen i Mikkelborg

Vi landede 12:30 i København efter 12 timers flyvning fra Perth til Dubai, knap 3 timers transfer tid i Dubai og så lige 7 timers flyvning fra Dubai til København.

Det tog lige en lille time at komme gennem paskontrollen i København og at få udleveret vores 2 kufferter, men mest fordi rullebåndet gik i stå midt i at bagagen fra vores “jumbojet” var ved at løbe ind.

Ulla S havde lovet at hente os i lufthavnen og lige køre forbi købmanden i Rungsted for lidt indkøb, så vi kan klare os til i morgen.

Vi havde jo solgt bilen inden vi tog af sted, og først i morgen skal vi hente en ny.

Nu er der kun een ting at sige

 

Det er slut for denne gang.

 

PS: Vi kørte i 3 forskellige biler undervejs og var indkvarteret både privat, men også på hostel og B&B og Cabins rundt omkring, selv et kloster

Det kan ses her.

 

Roger over and out