Fra New Zealands vugge i Bay of Islands gik vores videre færd jo vestover.

På vejen kom vi forbi Kawakawa. En lille typisk NZ by med overdækkede forretningsstrøg i hovedgaden – som også er landevejen.

Årsagen til at byen ikke bare er endnu en by, skyldes en østriger ved navn Hundertwasser. Han kom til New Zealand i 70’erne og levede og boede her tæt på naturen som han ønskede.

Han har sat sit præg flere steder i byen, men især er det legendariske toilet verdensberømt. Foruden at benytte det skulle vi selvfølgelig også fotografere det.

Vores mål var Opononi Beach Holiday Park ved Hokianga Harbour lige ud til Tasman Sea. Vi var der i 2003, og her har tiden stået stille. Alt var genkendeligt, selv gederne, der går og afgræsser skrænterne. Det er også de samme ejere, Jenny & Harry Barlow, de har haft stedet i 23 år, men nu har de sat det til salg. Jenny har virket som lærer her hele tiden, men er nu gået på deltid.

Stedet er også ideelt for lystfiskere på grund af den lette adgang til Tasman Sea herfra. Det satte også sit præg på vores lille camp her. Deres både – og så skulle de lige på kroen – og alligevel tidligt op næste morgen og på fiskeri igen.

Vi havde en interessant snak med Jenny inden vi tog afsted. Den regionale autoritet var på banen om et eventuelt køb, fordi stedet ligger så fantastisk smukt; men også nogle Koreanere havde vist interesse.

Hvis man køber en virksomhed i NZ er det ikke svært at få lov til at flytte hertil. Der er kun lidt papirarbejde, og tilladelsen går nemt igennem. Det er blevet en populær måde at få opholdstilladelse på. Mange Sydkoreanere kommer hertil på denne måde. Men en Campingplads er ikke den virksomhedstype Koreanere normalt køber.

På vej til Waipoua Forest kom vi igennem landsbyen Waimamaku. Her var der sat vejskilte op om en Event, og der var parkerede biler på en kilometerlang strækning.

Vi blev stoppet af “bevæbnede” landevejsrøvere, som dog var helt fredelige. Hele byen stod på den anden ende, for eventen havde til formål at indsamle penge til et lokalt børnehospital. Vi donerede selvfølgelig nogle penge til det gode formål, og så lidt på festlighederne, og det var rigtig dejligt at se, hvordan alle i byen stod sammen.

Vi har før besøgt Waipoua Forest og de berømte Kauri træer: Tane Mahuta, De 4 Søstre, og Te Mahae Ngareha. Der er mange andre flotte Kauri træer i skoven, men vi valgte de mest berømte. Det er ikke muligt at forestille sig, hvor gigantiske disse træer er, men de er bare helt fantastiske. I kan kun få en ide om det ved at se på billederne, hvor vi er med. Tænk at Tane Mahuta er 2.000 år gammelt levende træ, vistnok det ældste levende træ i verden.

Efter besøget i skoven med de flotte Kauri træer overnattede vi på Kauri Coast HP. En rigtig sød Campingplads midt i naturen, hvor 2 floder løber sammen. Der var badepladser ved floden, og masser af sjov og leg for børn og barnlige sjæle. De havde også en Flying Fox, og den skulle vi selvfølgelig også prøve, se billederne af Flemming.

Sidste stop på østkysten ved Pacific Ocean er Bream Bay. Bugten med den flotte og sikre strand og de store bølger, hvor både vi og surfere har det sjovt i bølgerne.

Og vi er knap landet førend bølgerne kalder på trods af, at det er lavvande. Der har været Surfer Camp i weekenden og knap et par hundrede børn er her også.

Vi har været i Bream Bay før. Det er et af vores favoritsteder på østkysten, så vi havde bestilt en luksus Cabin i god tid hjemmefra, og det viste sig at være klogt, for alt var optaget. Vi boede på Camp Waipu Cove og her så vi, at julebookningen 2015/16 allerede var i gang – så man var sikret samme periode næste år.

Det er også vores sidste luksus logi og til kun 100 NZ-$. Fundet for de penge, for vi har et helt hus for os selv og bor kun 30 meter fra stranden, så det er bare det rene guf. Det er ren lise for sjælen at høre bølgerne bruse ind mod stranden.

Og et morgenbad i disse skønne bølger er noget andet end morgenbadet ved vinterbadebroen i Rungsted.

I den sidste tid har der været “No Vacancy”, de steder vi har boet, selvom det ikke er højsæson. Det har overrasket os, for man plejer bare at kunne komme forbi. Så vi er glade for at vi havde bestilt på forhånd.

Efter Bream Bay tog vi tilbage til vestkysten ved Tasman Sea – på denne del af Nordøen er der kun kort afstand fra kyst til kyst, og deres highways hedder da også “Twin Coast” her.

Vi ville til Muriwai, et meget flot sted med en Gannet Koloni (vi kalder dem suler på dansk),og også med en god strand med sort sand. Og desuden havde vi tidligere set på golfbanen – og den ville vi også spille på.

Denne gang var vi ikke sikre på om vi havde et overnatningssted i Muriwai Lodge, for vores booking var ikke confirmed – men heller ikke afvist – og det viste sig da også, at den lejlighed vi skulle bo i, var blevet udlejet til en fast lejer. Så der stod vi!

Heldigvis var der en ansat, der også havde en B&B. Og vi kunne også få lov til at benytte deres køkken – og deres have og deres terrasse. Og vi fik en rigtig sød lille lejlighed og et tilsvarende værtspar.

Muriwai er berømt for sin Gannet Koloni på Otakamiro Point. Kolonien er en af 3 kolonier, der er på fastlandet. Normalt ligger de på afsondrede skær udfor kysterne. Den bedste tid at se kolonien er fra oktober til februar.

Ungerne udklækkes i november måned, og de forlader New Zealand for at flyve til Australien, når de er 15 uger gamle. De kommer først tilbage for selv at lægge æg og føde unger omkring 3 år senere.

Vores værtinde Angela havde sin gamle tyske mor boende for øjeblikket. Modsat den koreanske model, kunne man også få opholdstilladelse hvis man kom med en stor pose penge. Det var ikke nok med en pension fra Tyskland eller en familie hernede der kunne sørge for en. Men ½ million NZ-$ ville gøre forskellen. Så dem prøver familien pt at finde.

Se billederne fra 2015-02-26 – Auckland

Lige nu sidder vi i venteposition på vores motel i Auckland – Airport Harbour View Motel – og om en times tid kører vi til lufthavnen og afleverer vores dejlige bil.

Og så er vi på vej til Sydney.

Turen fortsætter her.