2012-05-20 – Carnarvon til Broome

Nu er vi for alvor på vej nordpå og er ude på ukendt grund. Vi har aldrig været nordligere i NW Australia.

Grænsen for North Western Australia går ved den 26. breddegrad og den har vi nu passeret.

Vores første stop på denne rejse blev Carnarvon – og vores valg faldt på Coral Coast Tourist Park, tæt på centrum.

Et rigtigt godt valg viste det sig, for der var tilbud på en spritny Spa Cabin, og den prøvede vi en sen aften med stor succes, og vi sov som små uskyldige børn bagefter.

Carnarvon har ingen regntid og har sol det meste af tiden. Byen med opland er leverandør af vintergrøntsager til Perth. Faktisk leverer området 70% af storbyens forbrug om vinteren af alskens grøntsager og frugt (om sommeren dyrker området omkring Perth selv sine grøntsager og frugt). Carnarvon er dog mest kendt for sin bananproduktion, som de forsyner hele Australien med.

Grunden til at området er så frugtbart skyldes et naturfænomen. Gascoyne River, som vi kørte over, var helt tørlagt – troede vi – men under floden gemmer der sig kæmpe vanddepoter, opstået ved at flodvandet siver ned gennem sandet, og det er herfra at vandet hentes til dyrkningen – usædvanligt.

 Vi har ”jagtet” mange blowholes igennem vores ture i Australien – men vejret har altid været for godt til at opleve det. Nord for Carnarvon lykkedes det endeligt – dette blowhole kan sprøjte vand op i 50 meters højde. Så langt sprøjtede det dog ikke, det var vejret for godt til, men se selv billederne, flot ikke: 2012-05-20 – Blowhole

Vi har også GPS i denne her bil.

Egentlig er det ikke nødvendigt, for der er sjældent mere end én vej – somme tider måske to.

Men når den nu er der, så er den også på. Når den siger ”Drej til venstre om 457 km”, så kan man kun trække på smilebåndet. Her kan vi for alvor se, at Western Australia er Australiens største stat.

Når der er mere end 400 km mellem byerne, lærer vi at sætte pris på Roadhouse’ene. Kun deres benzinpriser kunne vi undvære, de var mega høje efter australske forhold, og kan måle sig med de danske priser.

Skilte på vejen siger også ”Drowsy drivers die” og opfordrer til at tage et break for hver 2 timers kørsel. Selv vores GPS siger det til os, hvis vi har kørt uafbrudt i 2 timer.

Når vi samtidig har nået de 36 grader, som vi gjorde denne dag, er begge dele velkomne.

Vi har selvfølgelig A/C i bilen. Så chokket kommer først, når vi stiger ud. Så er der hurtigløb ind i Roadhouse’ts lækre kølighed, og vi skal virkelig tage os sammen for at forcere distancen over til bilen igen. I burde have ondt af os.

På vej til Exmouth passerede vi Stenbukkens Vendekreds. Et stort skilt markerede linien og vi foretog lige en kontrolmåling med vores computer-GPS. Jeg tror, de skal flytte skiltet lidt!

I Australien står solen jo normalt i Nord ved middagstid. Det skal man lige vænne sig til.

Men nogle måneder om sommeren hernede, vil australiere, der bor nord for vendekredsen, se solen på samme måde som vi gør i DK.

Vi har krydset denne linie nogle gange før i Queensland på forskellige årstider.

Se billederne fra 2012-05-20 – Capricorn

Før vi nåede Exmouth havde vi et frokostophold i Coral Bay, hvor vi sad nede ved den smukke strand med vores hjemmegjorte sandwich.

Vi kom i snak med en mand fra Perth, som også var på vej nordover. Hans ven skulle giftes i Broome samme dag (lørdag), og det nygifte par havde forgæves prøvet at leje en bil i Broome, der kunne afleveres i Exmouth – umuligt. Hvad gør man så? Jo, man har da en ven, som gerne kører de 1.263 kilometer fra Perth til Exmouth for at levere bilen i lufthavnen, så det nygifte par kan nyde deres hvedebrødsdage der, og bagefter køre sydover til Perth. Han fløj selv tilbage til Perth en time før vennerne landede i Exmouth, og afleverede bare bilnøglerne i lufthavnen. En rigtig god ven.

”Birds Eye View” er et udmærket navn for Gavin’s lille flyselskab i Exmouth med lette topersoners åbne flyvemaskiner.

Vi fløj fra Heliporten syd for Exmouth på en times tur over koralrevet i Ningaloo NP i hver sin flyvemaskine. Vejret kunne ikke være bedre, der var kun en svag vind, selvom vi godt nok lige skulle forcere Cape Ranges NP og var oppe i 1.500 m højde med noget turbulens, inden vi kunne nyde flotte views af koraller, hajer, rokker og dugongs. Gavin og hans folk var virkelig engagerede, og gav os en god tur.

Før turen kørte vi ind i Cape Ranges NP i vores dejlige bil, og fik derfor set området på 2 forskellige måder – meget smukt.

Den sidste aften i Exmouth, delte vi bord og stole udenfor med 2 par og 1 single fra Australien. Vi havde nogle interessante samtaler om alt og intet, og havde en rigtig hyggelig aften – bare se billedet: 2012-05-20 – Cape Range og Ningaloo

På vej nordover måtte vi lige køre en detour på 250 km for at komme til Onslow. Ikke fordi der sker meget i Onslow, og der bor kun 790 mennesker i byen. Byen ligger også mindst 3-400 km fra nogen større by, men de har en god restaurant – så der skal bestilles bord – og på vores aften var den også ganske velbesøgt.

Serveringen var absolut fransk inspireret – men med australske produkter – og standarden var absolut en stjerne værdig – og prisen også.

Mens vi var i minedistriktet i det nordvestlige Australien, hørte vi i TV, at ”blue collar workers” var de absolut bedst betalte medarbejdere hernede. Så de har råd til besøge steder af denne standard.

Ifølge vores plan, skulle vi egentlig til Tom Price og Karijini NP, men det var umuligt for os at få overnatning derinde – alt var optaget. Ærgerligt, men sådan er det, når vi ikke har en fast tilrettelagt tur, men lader os inspirere undervejs.

Så i stedet må vi følge kysten nordover – der er ikke andre veje – og så kom vi også forbi Dampier – stedet for den exeptionelle statue af Red Dog – filmen om hunden, som vi omtalte i mailen fra Rottnest Island – så det var da sjovt at se den.

Men minedistriktet mellem Exmouth og Port Hedland er også et område i vældig udvikling.

Vi ser det især ved at den tunge trafik er i kraftig tiltagende, selv i et så øde område.

Hvor vi normalt møder lastbiler med 3 anhængere, er vi nu oppe på 4 anhængere og det skal der tages hensyn til, både når de kommer imod én, eller når de skal overhales. Et stykke nord for Port Hedland aftog trafikken og vejen var lige så øde, som den plejer at være.

Se et par lastbiler her 2012-05-20 – Road Trains

Udviklingen i minedistriktet – de har jern, olie og salt her – betyder også, at der er mange tilflyttere og minearbejdere, der kun er her i kortere perioder, så byggeaktiviteten har ikke helt kunnet følge med.

Det betyder så, at der er et vældigt run på hoteller, moteller og cabins i Caravan Parks. I trekantsområdet Dampier/Karratha/Roeburn var alt udsolgt.

Alt.

Vores eneste back-up plan var: Lad os få en ”site” på campingpladsen i Karratha. Her er toiletter, BBQ, køkken – og så må vi ganske enkelt sove i bilen. Vejret er jo OK hernede, så et par hårde sæder som seng, og et håndklæde som dyne, kan vel gå an for en enkelt nat? Lidt radbrækkede dagen derpå, men ellers helt OK. Vores gode campingstole gjorde også, at vi kunne sidde mageligt ved bilen på vores plads nr. 85.

Se billeder fra 2012-05-20 – Cabins

Næste mineby – Port Hedland – som ligger 200 km fra Karratha, meldte også alt udsolgt, så vores næste stop – 372 km væk – blev Pardoo Station – et arbejdende kvægbrug på ½ million acre – som også havde camping faciliteter og cabins, samt – selvfølgelig – indkvartering for minearbejdere. Vi fik en cabin til en dyr pris på kun 7 kvadratmeter, men med eget bad. Det siger bare noget om udbud og efterspørgsel.

At området stadig er under udvikling betyder også, at infrastrukturen i øvrigt ikke helt er på plads.

Vi har kørt i øde egne før, men det er første gang, at vi har set, at landevejen kunne afspærres og benyttes som landingsbane for ”Royal Flying Doctors Services” – de flyvende læger – det er såre simpelt og effektivt, hvis uheldet er ude heroppe.

Efter en lang dags kørsel på 504 km, er vi nu kommet til Broome, men ikke uden først at være antastet af det lokale politi. Der skulle vises både kørekort og pustes i alkometer, som heldigvis viste 0,0 promille. Vi måtte lige hjælpe dem med oversættelsen af vores internationale kørekort. Det er kun anden gang, at vi er blevet stoppet trods vores efterhånden mange km her i Australien. Flemming fik pusterøret med som souvenir.

Se billeder fra turen her 2012-05-20 – Undervejs

Vi skal snart på vores guidede Kimberley Tour fra Broome til Darwin. Men derom senere.

Det meste af vores bagage bliver sendt i forvejen, for vi må kun have et minimum med.

Inden Kimberley turen, har vi heldigvis nogle dage til afslapning på Cable Beach, som er kåret til en af verdens 5 bedste strande. Så hvis der bliver tid til det, sender vi også en lille ekstra melding fra ”badedyrene”.

Vi lander i Darwin om en 10 dages tid.

Indtil da må I hygge jer hjemme i DK.

Agnes + Flemming

 

Her kommer næste skriv hjem.