Godmorgen Danmark

Efter næsten 2 måneder i Queensland (QLD) har vi nu overskredet grænsen til New South Wales (NSW), den anden af de i alt 4 stater vi har planlagt at besøge på denne tur.

Vi landede en lørdag eftermiddag i en lille by ved havet med et par tusind indbyggere. Hele weekenden her på Hotel Brunswick var en lang musisk festival, som vi nød at deltage i.

Men vi oplevede en del inden vi forlod Queensland, vi badede i Laguna Bay ved Noosa og vandet var 25o ved ½7 tiden om morgenen og det var luften også – vi målte det selv.

Lige nu er vi ved det østligste punkt på det Australske fastland i Byron Bay og her er vandet kun 23o og luften kun 24o. Men vi er også kommet nærmere til Sydpolen.

Vi kan det der med at få en lille tur på 53 km mellem 2 byer til at strække sig over hele 165.

Vi gjorde det på strækningen mellem Noosa og Caloundra med lidt hjælp fra ”Explore Australia”.

Så fik vi til gengæld også kørt ad små veje gennem et usædvanligt kønt bakket landskab, tog lige en walk gennem et lille stykke regnskov ved Mapleton Falls og fik spist frokost i Poets Cafe i Montville – en by der levede helt op til sit franske navn, men så havde vi også været 7 timer undervejs inden vi fandt vores nye motel.

De har mange skægge bynavne hernede. Mange af dem er selvfølgelig gamle aborigine stednavne som de nye indbyggere har overtaget. Men hvordan nogle af de andre er opstået er et mysterium.

Inden Noosa overnattede vi for eksempel i Tin Can Bay. En lille by, der prøver at tiltrække turister. Et stort trækplaster har de og det er den daglige fodring af en ”flok” på 2-3 vilde delfiner. De kommer ind omkring 7 om morgenen og kl. 8 præcis starter fodringen hvor vi alle får en fisk, som vi lige kan gå ud og aflevere til en delfin. Det startede i 1950’erne med at en såret delfin blev plejet på stedet i 2-3 måneder, og delfinen kom bagefter dagligt til Tin Can Bay og tog senere sin familie med. Det er efterkommere af denne delfin, der kommer hver morgen, en sød og sand historie.

Men inden var der mulighed for at hilse på delfinerne hvis de havde lyst til at hilse på dig. Det havde de, og de var tæt på mig (Agnes) flere gange og stak munden ind i hånden på mig og undersøgte meget forsigtigt, om jeg kunne byde på en snack før spisetid, og de vidste også præcist hvornår fodringen var forbi og stak så straks til havs igen.

I de smukke Glasshouse Mountains var vi en hel dag om at besøge Australia Zoo, som var afdøde ”Croc Hunter” Steve Irwin’s Zoo, nu overtaget af hans kone Terri. Et meget flot zoo, hvor der er rigtig god plads til både dyrene og fuglene. De havde blandt andet et fantastisk fugleshow, hvor mange forskellige papegøjer, Jabirustorke og andre flotte fugle fløj ind på et amfiteater i formationer og de fløj ud og ind af amfiteatret flere gange. Vi fatter ikke, hvordan man kan træne fuglene til dette – især de små rappe papegøjer, der flyver lynhurtigt omkring.

Vi boede i 950 meters højde i Lamington Nationalpark på O’Reilly’s Retreat og havde den smukkeste udsigt over bjerge og dale og bjerge og dale. Vi gik nogle skønne ture hver dag og var heldige at se sjældne fugle og 2 slanger – den ene kunne vi ikke bestemme, men den anden var en over 2 meter lang Carpet Phyton med et fantastisk smukt mønster, der kunne minde lidt om et mønster på et tæppe, se billedet.

Denne gang får I billeder af Agnes med delfin (5601), koala fra Australia Zoo (evt. billede 7825), frække papegøjer, der tigger nødder af Flemming og Carpet Phyton slangen vi så (8302) i Lamington NP. Til sidst et lille billede af os (8248), hvis I skulle have glemt hvordan vi ser ud.

Og så har vi lige (06:15 DK-tid) hørt på P4, at solen går ned før kl. 16 – hernede går den først ned kl. 20 (NSW har sommertid).

Kærlig hilsen

Agnes & Flemming

Her kommer næste mail til hjemlandet.