2009-10-14 – Cape York-mail

Kære venner og familie

For et stykke tid siden gennemførte de en lov i Australien der siger, at du ikke må drikke på offentlige steder. Vi fik det at føle, da vi sad på kajen i Cairns med øl i hånden og en politidame kom forbi. Vi sagde selvfølgelig, at vi lige var kommet fra DK af og hun var flink og sagde: Drik bare færdig, men …………. !!!
En stor del af det australske liv foregår udendørs på ”public places” især omkring de mange BBQ’s der er opsat i parker og mange andre steder. Så nu kan vi se store australske mænd sidde og drikke Cola og andre soft drinks til deres bøffer – et forunderligt syn.

Siden sidst var vi på en heldagstur til Michaelmas Cay med en stor catamaran. Cay’en ligger omkring 25 sømil (45 km) fra fastlandet og er en lille sandø på størrelse med en fodboldbane og ligger midt i et stort koralrev. Vi kunne snorkle direkte fra stranden og der var tid til 4 timers snorkling derude. Vi så fisk og koraller i fantastiske farver, der var ikke en sky på himlen, så der var helt perfekte forhold. Vi huskede at have en T-shirt over badetøjet, så vi kunne være i længe og Flemming svømmede lige over en stime på mindst hundrede store fisk – en dejlig oplevelse og en skøn tur.

Vi glemte vist at fortælle, at vi blev opgraderet fra en 2 værelses lejlighed til en næsten dobbelt så stor 3 værelses med 2 badeværelser og en stor balkon og eget vaskeri – vores Tropical residence havde udsolgt de andre på grund af bryllup om lørdagen – opgradering er en god ting og det var ret fedt at kunne vælte rundt i så meget plads efter de trange forhold i flyene.

Starten hernede er ret hæsblæsende.

Vi kommer lige fra en dagtur til Kuranda med Scenic Railway derud og Skyrail (svævebane) på over 7 km ovenover den tropiske regnskov tilbage til Cairns. Undervejs med fantastiske view’s over hele Dividing Range området bag ved Cairns.

Men højdepunktet i den forløbne uge har været vores campingtur til Cape York. Den 11. oktober kl. 14:30 nåede vi endelig det nordligste punkt på det australske fastland og selv om det var en mandag fortsatte vi dagen efter til Torsdagsøen.

Vi var en gruppe på 13 personer af forskellig nationalitet, alder og sind samt vores tour-leader TomTom, en 4WD minibus samt en hænger og 7 tomands telte.

Der er ca. 1.000 km til toppen fra Cairns og hovedparten af dem er mere eller mindre Gravel Road eller Dirt Road som de siger hernede. Vi kørte på et stykke af ”Old Telegraph Road”, som er en af de værste 4WD roads i Australien. Der er nogle ting man lige skal lære, når der køres på sådan nogen. For det første: Sæt dig godt tilrette i sædet og bare slap af. Ikke noget med at stemme imod alle rystelserne, følg bilens bevægelser. For det andet: Kør så hurtigt som overhovedet muligt om du tør. Det er ret rystende i mere end én forstand at køre over 80 km/t på en sådan vej.

Men nu ved vi hvad det drejer sig om, og vi er også blevet ”hajer” til at slå telt op og pakke sammen og pakke ud igen, samle træ i outbacken til lejrbålet, for Tom lavede mad over bål hver dag. På flere af de steder hvor vi camperede, var der absolut ingen strøm. Vi havde kun nogle få lamper, der fik strøm fra minibussen, og lyset blev slukket når vi skulle i seng, så en lommelygte var et absolut must, når vi skulle ind og ud af vores telt i mørket.

Der kan læres en del om teambuilding på en sådan Camping Safari tur. TomTom klarede med godt humør både madlavning, chaufførjob og havde også en pæn andel i, at vi blev så godt et team. Ingen brok, alle var villige til at tage opvasken, dække bord og hvad vi ellers kunne hjælpe med og at vi så fik nye venner fra både Australien og Europa var bare en ekstra gevinst. Man kommer lidt tættere på hinanden, når man er sammen hele døgnet i 7 dage.

Selv om vi kom forbi mange creeks og vandløb måtte vi ikke bade på grund af krokodillefaren. Som TomTom siger: Vend aldrig ryggen til vandet og hold dig mindst 10 meter fra vandkanten. Og det var lidt ærgerligt når temperaturen var midt i 30’erne og vandet så indbydende. Selv da vi nåede havet ved Torres Strait var der krokodillefare, men ikke mere end at teltet blev slået op 20 meter fra vandkanten.

Solen står op omkring 6 og går ned omkring 6 og så bliver det altså mørkt i løbet af nul tid. Men så kunne vi til gengæld se alle stjernerne – også Sydkorset, men det var altså først kl. 2 om natten.

Tak for de mails vi har modtaget i den forløbne uges tid med små bemærkninger fra livet i Danmark og Norge.

Vi takker af for denne gang – nye eventyr venter forude – og da de stadig foregår i outback’en kan det vare lidt inden vi skriver igen.

Vi sender lige et billede med denne mail og et par stykker for sig selv.

Kærlig hilsen

Agnes & Flemming

Her kommer næste mail til hjemlandet.