Vi er oppe kl. 5 for at blive hentet på resortet 06:15++ af Rob – vores guide, chauffør og meget meget mere for de næste 9 dage.

Vi er ikke de sidste og vores 4WD bus bliver fyldt, så vi til sidst er 20 + Rob, der skal køre på Gibb River Road gennem Kimberley regionen, heraf over 1.000 km på gravel road og i alt – viser det sig – 2.886 km fra Broome til Darwin.

Kimberley området er omkring 10 gange større end Danmark.

Egentlig ville vi fouragere papvin til vores tur – let at bære, let at stuve – men det kan ikke fås heroppe, mest på grund af Aboriginerne, så det blev til 6 dåseøl i stedet, ikke meget til 9 dage.

Men første stop efter Broome er et Roadhouse, hvor Rob har sørget for, at de har åbnet baren ved ½8 tiden, så vi får suppleret godt op – og godt at vi ikke købte flaskevin, for det måtte vi ikke have med, flasker egner sig bestemt ikke til gravel road.

Og så er vi på vej.

Allerede ved 13 tiden får vi vores første overraskelse!

Vi har jo campet i Cape York for 3 år siden i mandshøje 2 mandstelte med selvoppustelige madrasser og soveposer.

Her får vi et 2 mands Iglo telt med kravletilladelse, swags og soveposer.

For dem, der ikke kender en swag, så er det et hylster af kraftig, nok regntæt canvas, med en lidt blød bund som en slags madras – og den er beregnet til at kunne bruges udendørs i al slags vejr. Er det varmt, ligger man ovenpå swaggen i sin sovepose. Er det køligt/koldt, putter man soveposen ind i swaggen og lyner lynlåsen helt op både på sovepose og swag.

Vi ser frem til den første nat i en sådan én. HM.

Men inden skal vi lige på vores første tour: Tunnel Creek – en lang tunnel gravet gennem bjerget af årtusinders erosion. Vi skal have badetøj på og lygter med for her er kulmørkt, og vi skal vade gennem vand og over sandbanker sammen med en enkelt ferskvandskrokodille, som vi kan se øjnene af i skæret fra vores lamper.

Det tog ½ time at gå igennem, og det var fantastisk at se lyset i den anden ende.

Solen var næsten gået ned – 17:15 – da vi kom tilbage til lejren, og så begynder køligheden også.

Bålet tændes og 20 mennesker samles i kreds om varmen, og lyset fra bålet er næsten det eneste vi har.

Første køkkenhold går i gang med Barramundi (det er en fisk) og couscous. Vi andre tager en VB (øl) ved bålet.

Spisningen er ganske simpel. Det er taburetter vi sidder på. Tallerkenen på låret og så spises der. Vi kan ikke se hvad vi spiser, vi spiser bare. Hver enkelt vasker selv tallerken og bestik. Så det er enkelt.

Her den første aften har vi lige en præsentationsrunde.

Vi er

3 schweiziske piger

1 østrigsk mand 

2 tyske piger

1 fransk mand

2 englændere

1 hollandsk par

4 australiere

1 fransk canadisk dame

1 nordirsk par på bryllupsrejse

os

og Rob fra Darwin

Vi får også lige reglerne

op kl. 5 – hvor det er kulmørkt – lejren skal pakkes

morgenmad kl. 6

afgang kl. 7

Så der er ikke noget at sige til, at vi alle er tørnet ind ved 21-tiden.

Nogle sover under åben himmel, første nat sover vi i teltet, og så må vores bagage stå udenfor.

Det er koldt om morgenen, så første mand samler blade og kviste for at starte bålet op.

Og det er skønt at stå bare ½ meter fra og få varmet både for og bag.

Her kommer billeder fra lejrlivet: 2012-05-31 – Kimberley – Lejrliv

Der skal køres en del hver dag, men der skal også walkes og bades i mange af de Gorges, vi kommer forbi.

Det er en usandsynlig flot natur vi går og kører igennem, og der er meget grønt. Vi er jo kommet ”lige” efter regntiden og GRR er først åbnet for trafik for 3 uger siden.

Rob fortæller om flora og fauna og stopper, når han spotter dyr og fugle, hvad enten det er en lille honeyeater, en falk eller ørn, Brolga eller svale, Dingo, eller en pyton slange, som han lige skal fange: 2012-05-31 – Kimberley – Natur og Dyreliv

Vores næste nat, får bagagen lov til at få et helt telt for sig selv.

Vi sover ude i vores swags. Vi kan ligge og kigge på Sydkorset og når vi vender os i søvne, kommer der lige et par stjerneskud forbi.

Det var en lun nat og en skøn oplevelse.

Næste nat rammer vi frysepunktet. Selv med sokker, termoundertøj og en vest på, er vi bundfrosne om morgenen. Hænderne kommer helt ind i flammerne for at blive tøet op. Selv Rob har ikke oplevet noget så koldt.

Indtil nu har der været toiletter ved vores camps.

Men denne camp ved Durack River er helt ude i ødemarken. Så hvis man skal, så skal man, og så er det om at gribe skovl og papir og gå lidt afsides – piger til højre, og drenge til venstre – og grave sig et hul. Nemt ikke. Så er du langt ude på landet, så husk altid skovl og papir.

Dag 4 kommer vi til El Questro, her er der ren luksus med varmt vand og ensuite brusebad. Bar har de også med levende musik lørdag aften, og så skal vi blive her i 2 dage, ren forkælelse.

Efter en god walk i Emma Gorge, hvor jeg (Flemming) lige ”faldt” over en orangegul slange – meget giftig ifølge Rob – kom vi tidligt til camp og havde mulighed for en eftermiddags afslapning. Det var skønt ovenpå de lange køreture.

Og godt det samme. Næste dag starter vi godt nok blødt med et hot thermal pool morgenbad i Zebedee Pools, inden vi skal på turens hårdeste opgave: El Questro Gorge.

Der er 3,4 km ind i bunden til et lille vandfald og en lille dam, og der er kun 20-25 meter mellem bjergvæggene det meste af vejen.

Men hele turen foregår kravlende over store og små klippeblokke, vadende gennem floden, kravlende på klippevæggen.

Nogle steder må vi lave kæde for at få vores grej tørt igennem.

Den første halvdel er ikke helt så svær, og nogle få vælger at vente her på, at vi andre kommer tilbage.

Sidste halvdel er svær, meget svær, og vi skal samme vej tilbage, men med hjælp fra teamet, kommer alle igennem de sværeste forhindringer. Her er det godt at have lange ben, det har jeg (Agnes) ikke, så der skal lige skubbes lidt på over de højeste forhindringer, så bagdelen også ”kommer med”.

Efter strabadserne er en dukkert i det kølige vand heroppe bare skøn.

Billeder fra El Questro Station: 2012-05-31 – Kimberley – ELQ

Dagen slutter med solnedgangstur, og så bliver vi forkælet med lambroast med alskens grønt og bagte kartofler fra bålet. Vi havde glemt en kartoffel på bålet, den ”eksploderede” senere på aftenen.

Rob’s kæreste Rachel var med på turen til gorgen (hun arbejder som guide på El Questro Station), og her hvor der er højsæson nordpå, ser de kun hinanden, når Rob ca. hver 9. dag kommer forbi.  Rachel spillede guitar og sang nogle australske sange ved lejrbålet efter middagen, så det var ren råhygge, og der var en skøn stemning omkring lejrbålet.

Dag 7 er et af højdepunkterne.

Bungle Bungle.

Det ligger 52 km øst for Great Northern HWY, og det tager over 2 timer at køre derind ad en yderst ujævn og stenet gravel road.

Området blev faktisk først opdaget i 1983. Godt nok har Aboriginerne været her de sidste 20.000 år, og der har også været hvide farmere her siden 1850 med vekslende held.

Men det var først da et filmhold fra en TV-station skulle lave nogle programmer om Western Australia – og derfor rejste rundt – at der skete noget.

På en bar i Kununurra i Kimberley stødte de på en gut, der foreslog dem, at tage til Bungle Bungle området.

Det gjorde de.

Da programmet blev sendt i nationalt TV, blev der seerstorm. Alle ville vide, hvor det var og hvordan man kom dertil.

Det første år blev området besøgt af omkring 5.000. Nu er det årlige besøgstal omkring 45.000++ og det ligger altså ikke lige ved alfarvej.

Området blev Nationalpark i 1987.

Vi havde et par walks derinde, og var også på en helikoptertur over området.

Se selv billederne herfra: 2012-05-31 – Kimberley – Bungle Bungle

Efter Bungle Bungle forlader vi Kimberley området, men tager lige en bådtur på Lake Argyle – den største menneskeskabte sø i Australien – skabt ved at opdæmme Argyle River. Den er meget større end Sydney Harbour. Her så vi både rock wallibies og ferskvandskrokodiller.

Billeder fra Lake Argyle: 2012-05-31 – Kimberley – Lake Argyle

Der er stadig 1.000 km til Darwin og sidste stop inden er ved Katherine Gorge, hvor vi holder afskedsmiddag i campkitchen med bord, belysning og med sang og taler. Det er også den varmeste aften/nat overhovedet, så ingen har lyst til at se dyner og det bliver meget sent.

Så sent, at Rob sover over sig, men vi er jo totalt selvhjulpne nu, så han kommer op til et veldækket morgenbord.

De sidste mange kilometer overstås, og vi ankommer til Darwin ved 17 tiden, vi er de første der skal af.

Så har vi lige den store afskedsscene med masser af kram ved vores hotel inden eventyret er slut.

Og det har været et rigtigt eventyr. Vi startede med at møde 19 ukendte mennesker fra 3 kontinenter og 9 lande, og endte som et rigtig godt team. Ikke mindst på grund af Robs gode humør og hans fine menneskekundskab.

Bortset fra, at vores jakker lugter af røg fra lejrbålene, har det været en tur uden brug af flue- og myggenettet, det var dejligt at slippe for det.

Agnes + Flemming

Her kommer næste skriv hjem.